Kan bedre luft give færre sygedage?

Det er midt på skoledagen, luften er tung, og du har siddet i klasseværelset i timevis. Det bliver sværere at koncentrere sig om, hvad læreren siger. Tre af dine klassekammerater er ikke i skole i dag. To er forkølede og hoster. Én er ramt af influenza. Scenen er fiktiv, men variationer af den udspiller sig i ethvert klasselokale og på enhver arbejdsplads hver dag - især i vinterhalvåret. Hvorfor? Hvad gør os syge? Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det? Det sidste har vi undersøgt i et toårigt pilotprojekt. Løsningen? Den gemmer sig, som under coronapandemien, i luften - nærmere bestemt i renere luft og bedre ventilation. Her er, hvad COVID-19 har lært os om luftbårne virusser, hvordan den viden potentielt kan bruges i klasselokalet og på arbejdspladser, og hvad vi endnu mangler at undersøge. Pandemien lærte os om betydningen af luftbåren smitte. Før pandemien vidste vi, at luftvejsvirus spreder sig mellem mennesker på mange måder. Host, nys og snot fra smittede spreder sig gennem store dråber i luften, fysisk kontakt med syge eller overflader, der er forurenet med virus til modtagelige personer. Men at virus kunne blive hængende i rummet i en luftbåren sky - ligesom tobaksrøg - blev før COVID-19 betragtet som en undtagelse fra 'reglen'. Luftbåren smitte kender vi fra mæslinger eller skoldkopper (og Hollywood-film). Når det kommer til de almindeligt forekommende luftvejsvirus - influenza og forkølelse - er det mere kontroversielt. Disse virus giver øvre og nedre luftvejsinfektioner i vinterhalvåret, og spørgsmålet er, hvor hyppigt de spredes med luften i forhold til andre kendte smittemåder (se mere om luftbåren smitte i faktaboksen). Det virker umiddelbart oplagt, at også disse virus spredes med luften. Vi har ikke undersøgt det i vores pilotprojekt, men det er noget, vi gerne vil dokumentere i et fremtidigt interventionsstudie. Har du nogensinde været i et lokale, hvor lugten af frokost bliver overvældende? Det kan skyldes dårlig ventilation. Ventilation og hyppig udluftning med gennemtræk fortynder og fjerner luftbårne forurenende stoffer såsom virusholdige dråber. Luften i lukkede rum uden god ventilation kan indeholde meget mere virus. Er der både dårlig ventilation og mange personer - som i mange klasseværelser - kan virus blive hængende i luften som aerosoler og lagres på forurenede overflader. Dét øger risikoen for, at én syg person kan smitte flere. Smitte med COVID-19 fandt netop sted, hvor mennesker mødtes i stort antal, og hvor ventilation var utilstrækkelig - så virus blev transporteret i store mængder fra person til person. Ved at skrue op for ventilationen har forskere fra Italien og Schweiz vist, at antallet af smittede skoleelever med SARS-CoV-2 kan reduceres betragteligt. Men fordelene ved bedre ventilation stopper ikke der. Et velventileret indeklima har en positiv effekt på elevernes sygedage, indlæringsevne, trivsel og sundhedstilstand. Omvendt peger flere studier på, at forurenet luft øger risikoen for luftvejsinfektioner som COVID-19 (se også her). Vi tilbringer meget tid inden døre - derhjemme, i skolen, på arbejdet, i fitnesscenteret eller andre steder. Også af den årsag er luftkvalitet inden døre vigtig for folkesundheden. Ved at vide mere om hvordan smitte spredes gennem luften, og hvordan man forbedrer luftkvaliteten, kan vi holde os sundere. Rigtig mange danske institutioner, skoler og arbejdspladser er opført uden mekaniske ventilationsanlæg. Det kan være én af forklaringerne på, at der hver eneste vintersæson er smitte med mange forskellige luftvejsvirus blandt eleverne. Den smitte giver stort fravær. Men en række lovende teknologier kan hjælpe med at forbedre indeklimaet, forebygge smitte og styrke indlæringen. Det gælder simple metoder som regelmæssig udluftning ved at åbne vinduer og døre. Eller mere avancerede ventilationsløsninger eller luftrensning. Vi har gennem et toårigt pilotprojekt, finansieret af Realdania, undersøgt, hvilke tekniske løsninger der kan rense luften og forbedre in...