Kan en daglig middagslur gøre mere skade end gavn? Søvnforsker forklarer

Det er eftermiddag. Øjenlågene er tunge. Det bliver stadig sværere at fokusere. Du lukker øjnene i en halv time, vågner op og føler dig dugfrisk og genopladet. Men senere på aftenen vender og drejer du dig i sengen. Du undrer dig over, hvorfor du ikke kan falde i søvn. Eftermiddagsluren, som ellers var så opkvikkende, er måske årsagen. En lille middagslur har længe haft ry for at kunne booste koncentrationsevnen, løfte humøret samt forbedre hukommelsen og produktiviteten. Men for en del af os kan det sabotere nattesøvnen. En eftermiddagslur er et tveægget sværd. I en ideel verden er det en god måde at genoplade hjernen, forbedre koncentrationsevnen og støtte vores mentale og fysiske sundhed. Men en eftermiddagslur kan også få os til at føle os omtågede og desorienterede og gøre det svært at falde i søvn om aftenen. Hele miseren ligger i at forstå, hvordan kroppen regulerer henholdsvis søvn og vågenhed. De fleste af os oplever et naturligt dyk i vågenheden først på eftermiddagen, typisk mellem kl. 13.00 og 16.00. Det skyldes ikke kun en lidt 'tung' frokost - vores indre kropsur, eller døgnrytme, skaber en cyklus af vågenhed og træthed i løbet af dagen. Dykket i energi i løbet af eftermiddagen er en del af denne rytme, hvilket er grunden til, at så mange af os føler os døsige på dette tidspunkt. Studier peger på, at en kort lur i løbet af eftermiddagen - ideelt efterfulgt af stærk lyseksponering - kan hjælpe med at modvirke træthed, booste koncentrationsevnen og forbedre vores kognitive funktion uden at forstyrre nattesøvnen. En 'powernap' giver hjernen mulighed for lige at hvile sig, men luren skal være så kort, at du ikke er nået ned i den dybe søvn. Det gør det også lettere at vågne op og føle sig frisk. Men pas på du ikke sover længe, for det kan det resultere i, at du vågner op og har der værre end før og er endnu mere træt, end før du lukkede øjnene. Det skyldes 'søvninerti' - hvor vi føler os desorienterede og groggy, som følge af at vi vågner op under dybere søvnstadier. Når en lur varer mere end 30 minutter, bevæger hjernen sig over i 'slow-wave'-søvn, som er den dybeste del af søvnen, hvilket gør det meget sværere at vågne op. Studier viser, at vi kan føle os sløve og ugidelige i op til en time, hvis vi vågner op fra dyb søvn. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi for eksempel forsøger at udføre sikkerhedskritiske opgaver, træffe vigtige beslutninger eller betjene maskiner. Og hvis vi tager en lur for sent på dagen, kan den tære på 'opbygningen af søvnpresset', som er den naturlige følelse af træthed og behov for at sove, når vi har været vågne i lang tid, hvilket gør det sværere at falde i søvn om natten. For nogle af os er en lur helt afgørende. Personer, som har skifteholdsarbejde, kæmper ofte med søvnrutinerne som følge af de skiftende vagtplaner. En god lur før en nattevagt kan øge koncentrationsevnen og reducere risikoen for fejl og ulykker. På samme måde kan folk, der jævnligt kæmper for at få nok søvn om natten - hvad enten det er på grund af arbejde, forældreskab eller andre krav - have gavn af en lur for at få et par ekstra timers søvn, der kompenserer for søvnunderskuddet. Men det er en kortsigtet smutvej snarere end en holdbar løsning at tage en lur i stedet for at arbejde på at forbedre nattesøvnen. Personer, der lider af kronisk søvnløshed, bliver ofte rådet til helt at undlade at tage en lur, fordi det kan svække deres lyst til at sove om natten, hvis de sover i løbet af dagen. Nogle grupper bruger en strategisk lur som et præstationsfremmende værktøj. Sportsfolk indarbejder en lur i deres træningsplaner for at fremskynde muskelrestitution og forbedre sportsrelaterede parametre som reaktionstid og udholdenhed. Forskning peger også på, at personer i jobs, som kræver stor koncentrationsevne, fokus og opmærksomhed, som for eksempel sundhedsfagligt personale eller ansatte inden for luftfart, drager fordel af en kort, planlagt lur for at bevare koncentrationen og reducere træthedsrelaterede fejl. NASA...