Kan fugleinfluenza blive den næste pandemi? To forskere forklarer

"Et fugleinfluenza-virus kan blive endnu farligere end COVID og måske skabe en ny pandemi, hvis den muterer," skriver nyhedsbureauet Reuters. Fugleinfluenza findes i forskellige varianter, der er muteret på forskellige måder. For eksempel i H5N1, som knap 1.000 mennesker har været smittet med siden 2003 ifølge tal fra WHO. Dødeligheden blandt de smittede på hele 48 procent. For nylige skete det første tilfælde af smitte med en ny variant, kaldet H5N5, i USA i staten Washington i denne måned. Manden, som også havde underliggende sygdomme, døde i sidste uge. Der er endnu ikke registreret tilfælde, hvor virussen har smittet mellem mennesker, og de hidtil registrerede tilfælde skyldes kontakt med fugle eller køer. Alligevel frygter Marie-Anne Rameix-Welti, leder af Pasteurinstituttets center for luftvejsinfektioner i Paris at virusset muterer: "Det, vi frygter, er, at virusset tilpasser sig pattedyr, og især mennesker, så det bliver i stand til at smitte fra menneske til menneske - og det virus ville være et pandemivirus," siger hun til Reuters. Nyheden er også delt i et Ritzau-telegram herhjemme med overskriften 'Institut frygter fugleinfluenzavirus kan ende med pandemi værre end corona'. Men hvor stor er risikoen for, at en ny pandemi bryder ud, og skal vi være bekymrede? Ifølge Lars Erik Larsen, der er formand for den nationale ekspertgruppe for fugleinfluenza og professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, er risikoen for en ny pandemi ikke ny. Den vokser i takt med udbredelsen af fugleinfluenza-virussen. Fugleinfluenza-virusset har cirkuleret i årtier, men den aktuelle variant har fået markant mere fart. "Specielt siden 2020 har den spredt sig ekstremt meget. Vi ser også, at den rammer rigtig mange forskellige arter," siger Lars Erik Larsen til Videnskab.dk. Det gælder blandt andet søløver i Sydamerika, mink og ræve i Finland og senest malkekøer i USA. Ifølge Lars Erik Larsen er det den fortsatte udbredelse, der gør situationen mere alvorlig. Jo flere dyr, der bliver ramt, desto større er risikoen for, at virussen muterer. "Når den først er i et pattedyr, kan den udvikle sig til bedre at kunne smitte mennesker, og i værste fald mellem mennesker. Og det er dér, en pandemi kan opstå." Derfor slår man smittede besætninger ned - for at forhindre, at virussen får mulighed for at tilpasse sig, forklarer han. Lone Simonsen er professor i epidemologi på Roskilde Universitet og leder af PandemiX centeret, hvor man forsker i historiske og moderne pandemier. Hun understreger, at det er helt sikkert at en pandemi vil ske igen, da vi har haft 5 pandemier de sidste 100 år. Det er derimod umuligt at forudsige, hvilken virus og hvor dødelig den bliver. Man kan dog overvåge, hvor langt virusset er i mutationsprocessen. "I 2012 lavede en gruppe forskere nogle forsøg, hvor man 'trænede' H5N1-virussen til at kunne smitte mellem pattedyr. Det viste, at der skulle omkring fem mutationer til," siger professoren til Videnskab.dk. Hun pointerer, at det højeste antal af den slags bekymrende mutationer, man har målt på et menneske, er tre. Det var i en 13-årig canadisk pige, der var indlagt med alvorlig sygdom sidste år. Ifølge Lone Simonsen tyder det på, at vi endnu ikke står overfor en umiddelbar pandemi, men at det ikke er usandsynligt, at det kan ske en dag, ligesom fugleinfluenza H1, H2 og H3 var skyld i pandemierne i 1918, 1957 og 1968. Skulle virussen mod forventning mutere, og tilpasse sig mennesker, vil dødeligheden sandsynligvis være lavere end de nuværende 48 procent, mener Lars Erik Larsen. "Virussen vil formere sig højere oppe i luftvejene frem for dybt i lungerne, hvor de nuværende menneskelige infektioner er mest alvorlige." Det er altså de nuværende smittetilfælde - hvor virus går dybt i lungerne - der gør dødeligheden så voldsom. En variant, der smitter mellem mennesker, vil sandsynligvis være mildere. På trods af alvoren er Lars Erik Larsen klar i spyttet: Der er ikke nogen øget risiko for den almindelige borger i Dan...