Kan kosttilskud med NAD+, NMD og resveratrol virkelig bremse aldring? Her er, hvad forskningen viser NAD+ spiller en afgørende rolle i energistofskiftet Ingen evidens for effekt af NAD+ i creme og serum NMD og NR som kosttilskud Hvad viser forsøg på mennesker? Resveratrol Ingen overbevisende effekt påvist af resveratrol Ungdomseliksir? Hvad virker bedst ifølge forskningen?

I takt med at flere og flere leder efter måder at holde aldringsprocessen i strakt arm, er kosttilskudsindustrien gået videre fra cremer og kosmetiske løsninger til noget mere ambitiøst: Produkter, der hævder at kunne bremse aldring ved at påvirke kroppens cellulære processer. Blandt de mest markedsførte stoffer er NAD+, NMN og resveratrol, som ofte bliver præsenteret som midler, der understøtter cellereparation, energiproduktion og sund aldring. Men hvad gør de egentlig, hvor bruges de, og hvor stærk er den videnskabelige dokumentation? For at forstå påstandene er det nyttigt at skelne mellem tre ting: Molekylet NAD+ De forbindelser, der sælges for at øge niveauet af NAD+ Produkter såsom kosttilskud, cremer og serummer, der indeholder dem. NAD+ (nikotinamidadenindinukleotid) er et coenzym, der findes i alle levende celler. Et coenzym er et hjælpemolekyle, som gør det muligt for enzymer at udføre kemiske reaktioner i kroppen. NAD+ spiller en afgørende rolle i energistofskiftet, DNA-reparation, inflammation og aktiviteten af en familie af proteiner, der er involveret i cellernes respons på stress. Niveauet af NAD+ har tendens til at falde med alderen, selvom dette fald er komplekst og kan variere mellem forskellige vævstyper. Et lavere niveau af NAD+ er forbundet med nedsat mitokondriefunktion. Mitokondrierne er de strukturer i cellerne, der hjælper med at producere energi. Det er én af de biologiske forandringer, som forbindes med aldring. NAD+ er også begyndt at finde vej til hudplejeprodukter som creme og serum, men der findes foreløbig kun begrænset videnskabelig dokumentation for effekten, og dokumentationen er endda endnu svagere end for kosttilskud. Selvom NAD+ er vigtig for hudcellernes energiproduktion og reparationsprocesser, er det stadig uklart, om NAD+ i almindelige hudcremer kan trænge igennem huden i tilstrækkelige mængder til at skabe en reel anti-aging-effekt. Mere veldokumenterede ingredienser som solbeskyttelse, retinoider og niacinamid har i øjeblikket langt stærkere videnskabelig dokumentation for at forbedre synlige tegn på aldring i huden. Da NAD+ i sig selv ikke menes at blive optaget særligt effektivt, når det indtages oralt, har meget af forskningen fokuseret på såkaldte NAD+-forstadier. Forstadier er stoffer, som kroppen kan omdanne til et andet stof. I dette tilfælde er det forbindelser, som kroppen kan omdanne til NAD+. To af de mest kendte er: Nikotinamid-mononukleotid (NMN) Nikotinamid-ribosid (NR) I dyreforsøg har NAD+-forstadier vist lovende resultater. Ældre mus, der fik disse stoffer, udviste forbedringer i energistofskiftet, insulinfølsomhed og visse aspekter af fysisk funktion. Flere studier har også rapporteret forbedringer i sund levetid (healthspan) og markører relateret til levetid, selvom resultaterne varierer mellem forskellige dyremodeller og ikke uden videre kan overføres til mennesker. Disse resultater har været med til at skabe enorm kommerciel interesse, men det har vist sig langt vanskeligere at omsætte lovende museforsøg til konkrete fordele for mennesker. Kliniske studier på mennesker tyder på, at NMN og NR kan øge niveauet af NAD+ eller relaterede markører for NAD+-aktivitet i blod og væv. Den stærkeste dokumentation findes dog for ændringer i blodet, mens evidensmængden for målbare effekter i specifikke væv stadig er begrænset. En del mindre studier har rapporteret mulige fordele for stofskiftet, blandt andet forbedret insulinfølsomhed hos bestemte grupper. Andre studier har set på potentielle effekter på muskelmasse, men nyere gennemgange af forskningen har ikke fundet overbevisende evidens for, at NMN eller NR opretholder muskelmasse eller muskelfunktion hos ældre voksne. Når forskere fokuserer på de resultater, der har størst betydning for den daglige aldring, for eksempel styrke, kognitive evner, skrøbelighed eller biologisk alder, bliver billedet langt mere uklart. Biologisk alder er et omdiskuteret mål for, hvor gammel kroppen fremstår på et cellulært eller molekylær...