Kan man stole på tænketanke?

For nyligt så en ny tænketank dagens lys: Tænketanken Heimdal, der beskriver sig selv som 'Danmarks eneste EU-kritiske tænketank.' Tænketankens bestyrelse har ifølge Jyllands-Posten tætte bånd til Dansk Folkeparti, og det har fået en af Videnskab.dk's læsere til at spekulere over, hvad tænketanke egentlig er for en størrelse – og om de egentlig "har en politisk agenda eller bedriver troværdig forskning". "Kort sagt: Kan man stole på forskning og rapporter, som kommer fra tænketanke?" spørger læseren Kaj i en email til Videnskab.dk. Her på redaktionen er vi vilde med kildekritiske læsere – og vi vil gerne hjælpe Kaj og andre med at finde vej i junglen af rapporter og påstande, som flyver rundt i den offentlige debat. Kan være svært at gennemskue Professor Mark Blach-Ørsten har selv forsket i tænketanke, og han kan godt forstå, hvis det kan være svært for almindelige mennesker at gennemskue, hvordan man skal kategorisere tænketanke. "Hvis man ser, hvordan tænketanke bliver brugt i medierne, bliver de ofte fremstillet som eksperter, uden at der bliver stillet spørgsmål til, hvilken metode der ligger bagved deres rapporter, eller hvor de har fået deres penge fra," siger Mark Blach-Ørsten, som er professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Samtidig beskriver mange tænketanke sig selv som 'uafhængige,' og det kan måske give et indtryk af institutioner uden politiske eller økonomiske interesser. "Men tænketanke er ikke uafhængige. De bedriver heller ikke forskning, men de bedriver noget, som minder om forskning," vurderer Mark Blach-Ørsten. Hans kollega Jesper Dahl Kelstrup, som også har forsket i tænketanke, påpeger dog, at tænketanke generelt byder ind med gode indspark i den offentlige debat. "I en dansk kontekst kan du som udgangspunkt godt have tillid til, hvad tænketanke skriver, men ligesom med alle andre kilder er det selvfølgelig en god ide at forholde sig kritisk til det," siger Jesper Dahl Kelstrup, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Fire spørgsmål du kan stille dig selv Jesper Dahl Kestrup og Mark Blach-Ørsten nævner hver især flere greb, som du kan bruge, når du skal vurdere, om du kan stole på en påstand eller en rapport fra en tænketank (eller andre aktører). Tilsammen kan det koges ned til fire spørgsmål, som du kan stille dig selv: 1. Er rapporten/forskningen peer reviewed eller ej? 2. Hvilket værdigrundlæg eller hvilken agenda har tænketanken? 3. Hvor kommer pengene fra? 4. Hvem står bag tænketanken? De to forskere hjælper os med at besvare de fire spørgsmål i afsnittene herunder. 1) Er forskningen peer reviewed eller ej? Når professor Mark Blach-Ørsten vurderer, at tænketanke ikke bedriver forskning, men derimod bedriver noget, som 'minder om forskning' henviser han til, at rapporter og analyser fra tænketanke sjældent publiceres i videnskabelige tidsskrifter – og derfor sjældent udsættes for tidsskrifternes såkaldte peer review - kvalitetstjek og blåstempling af resultaterne. "Rapporter fra tænketanke bruger ofte videnskabelige metoder, men de laver ikke videnskabeligt arbejde. Når der ikke er peer review på tænketankenes rapporter, har der ikke været andre øjne til kritisk at vurdere, om deres metode og resultater er valide," siger Mark Blach-Ørsten. Dermed kan du som tommelfingerregel stole lidt mere på peer reviewed forskning fra eksempelvis universiteter end på rapporter fra tænketanke, som ikke har gennemgået peer review, vurderer Mark Blach-Ørsten. Jesper Dahl Kestrup mener imidlertid ikke, at man kan sige det helt så firkantet. "Det er rigtigt at tænketanke sjældent laver peer reviewed forskning, og på den måde er kvalitetssikringen i princippet ikke så god. Men der er en lang række forbehold ved den påstand," siger han. For det første kan man ifølge Kelstrup sætte spørgsmålstegn ved, hvor god en kvalitetssikring peer review egentlig er – det kan du læse mere om i denne artikel. Herudover er der nogle tænketa...