Kan vi få førerløse biler i Danmark? Først når disse 3 spørgsmål er besvaret 1. Hvornår er de sikre nok? Ikke entydigt mere sikre 80-90 procent færre uheld i USA For høje krav? 2. Hvad gør de ved trafikken? Svært ved vigeregler Kan skabe mere trafik i byerne 3. Hvad vil vi bruge dem til? Firmaer styrer fantasien Bedre og billigere transport i landområder

Et selvkørende system til Teslas elbiler er nu blevet lovligt i Danmark. Det betyder, at du kan sætte dig ind i en Tesla, der selv styrer, bremser og skifter vognbane. Føreren skal dog stadig sidde ved rattet og være klar til at tage over. Vi er altså stadig et stykke fra at få helt førerløse biler af den slags, hvor man sætter sig ind på bagsædet, fortæller sin destination, og lader bilen gøre resten. Det er ellers virkelighed i flere stater i USA. I Kina har de i 10 år haft førerløse busser. Og i London er man lige nu i gang med at teste en førerløs flåde af biler. Hvornår får vi dem i Danmark? Og hvad bør vi forholde os til, før det kan blive virkelighed? Det har Videnskab.dk talt med flere forskere om til denne artikel. Bedre sikkerhed er ét af de argumenter, der går igen, når der tales for at slippe førerløse og selvkørende biler ud på vejene. Samtidig er spørgsmålet om sikkerhed også den bremseklods, der holder de robotstyrede biler tilbage. Det fortæller professor Barry Brown, der forsker i selvkørende og førerløse bilers indtog på vejene. "Spørgsmålet om sikkerhed er det allervigtigste at få testet, inden førerløse biler kan udrulles," siger professoren, der kommer fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Men at afgøre, hvor sikre de i førerløse biler er, kan være mere mudret end som så. Færdselsstyrelsen herhjemme fortæller, at det selvkørende Tesla-system, der netop er udrullet, vil "bidrage positivt til færdselssikkerheden". Tesla oplyser selv, at sandsynligheden for uheld er op til syv gange lavere per kørt kilometer sammenlignet med biler uden systemet. Men det budskab kaldes "misvisende" af forskere ifølge nyhedsbureauet Reuters, fordi Teslas analyser bygger på "yderst urealistiske antagelser", hvor alle køretøjer i trafikken er selvkørende Tesla-biler. Professor Otto Anker Nielsen, der forsker i transportmodellering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, fortæller, at man lige nu ikke entydigt kan sige, at robot-chauffører er mere sikre end chauffører i kød og blod. "Det med sikkerhed er meget både-og," siger professoren til Videnskab.dk. "Svaret er afhængigt af de forskellige bilers systemer og sensorer, af trafikken og af omgivelserne, der køres i," forklarer han. Kampen om de autonome biler står især imellem Tesla og firmaet Waymo, som Googles moderselskab står bag. Waymo har førerløse robottaxaer på gaden i stater som Californien, Arizona, Texas, Florida, og Tennessee, og det er også Waymo, der lige nu tester deres førerløse bilflåde i London. Noget tyder på, at Waymo under de rette omgivelser kan føre bevis for, at deres robottaxaer er mere sikre end biler med mennesker bag rattet. Det fortæller både Otto Anker Nielsen og Barry Brown. Et fagfællebedømt studie fra Waymo, der bygger på en enorm mængde data fra firmaets erfaringer i USA, konkluderede i 2025, at de selvkørende Waymo-biler havde 80 til 90 procent færre uheld end biler kørt af mennesker. "Så at køre i en Waymo-taxi i San Francisco eller Los Angeles ser ud til at være mere sikkert end at køre i en bil styret af et menneske," siger Barry Brown. "Men Waymos biler kører kun i byen og ikke på motorveje. Det er kun i begrænsede og mere sikre områder, at de lige nu har en nytte," siger forskeren, der påpeger, at Waymos robottaxier også har været involveret i ulykker. Senest i 2025 var en Waymo-bil involveret i en dødsulykke med en motorcyklist. Og i 2025 kom robottaxierne i modvind i San Francisco, fordi en Waymo-bil havde påkørt og dræbt en højt elsket lokal kat kaldet 'KitKat'. I 2026 har en Waymo-bil dog ikke været involveret i en dødsulykke i USA. Desuden taler det i robot-bilernes favør, at de ikke bliver trætte, ikke kører med promille, ikke lige roder efter noget i handskerummet eller ser på mobiltelefonen, som menneskelige chauffører gør, påpeger Otto Anker Nielsen fra DTU. Spørgsmålet er, om vi ikke sætter for høje krav til sikkerheden for selvkørende og førerløse biler? Det mener professor i IT-etik Thomas Ploug...