Karl, Frida og Freja: Vikingerne lever videre i vores navnevalg

Karl og Frida. I 2023 lå de to navne øverst på top-50 over de navne, som blev givet til nyfødte i Danmark. Du kender sikkert én eller to, der hedder Karl eller Frida. Men vidste du, at begge navne har rødder i gamle nordiske navne, som vi kender fra jernalderen og vikingetiden (fra cirka år 100-1.000 e..v.t.)? Frida er en kæleform til en række nordiske kvindenavne, der ender på -fridr, som betyder 'smuk' eller 'elsket'. Karl betyder ganske enkelt 'mand', med en underbetydning af 'fri mand' eller 'bonde'. Det har siden midten af 1. årtusinde e.v.t. været kendt som navn i alle de germanske sprog. Men hvordan bruger vi de gamle nordiske navne i dag - og hvad kan de fortælle os om de navneskikke, man havde i oldtiden? Det vil jeg fortælle om i denne artikel, hvor du også kan blive klogere på, hvordan vores navnetraditioner har overlevet siden vikingetiden. Navnet Karl (eller Carl, som også er en populær stavemåde) har der været en slags kendiseffekt omkring i oldtiden. Det blev nemlig nok særlig populært, fordi det blev båret af kejseren Karl den Store, der i 800-tallet herskede over store dele af Europa. Karl er stadig i brug i England som kongeligt navn i formen Charles. Og vi finder det over hele Europa i andre varianter som Carlos, Carlo og Karol - og i feminiserede udgaver som Karla og Caroline. Karl er også ophav til kælenavnsformen Kalle, som ligeledes dukkede op på listen over de mest populære navne i 2023. Hvis vi kigger overordnet på top-50, har mange populære navne i Danmark en kristen baggrund. Det betyder, at de for eksempel har ophav i græske og romerske navne på helgener som Agnes eller Lukas - eller i navne på karakterer fra Biblen som Noah eller Lea. Der er også mange navne på listen, som kommer fra tysk eller engelsk, som for eksempel Emma, Mathilde, William og Alfred. De har ligesom de nordiske navne baggrund i navnetraditioner fra oldtidens germanske sprog. Nordiske navne indtager ikke den mest fremtrædende plads på top-50. Der er 10 pigenavne og 9 drengenavne med nordisk ophav på listen. Alligevel kan man ved at søge i statistikkerne se, at flere nordiske navne vinder frem, selvom de ikke når helt ind på top-50. Her finder vi for eksempel navne som Sigge, Folke, Frode, Harald og Helge, og hos pigerne Dagny, Dagmar, Tove, Thora og Thyra. Lad os dykke ned i nogle af de nordiske navne, der er mest populære, og se, hvilke tråde vi kan trække tilbage til dengang, vores vikingeforfædre gik og hed det samme. De mest populære nordiske pigenavne i 2023 var Frida, Karla, Freja, Asta, Astrid, Saga, Solveig, Liv, Ingrid og Gry. Under drengenavne finder vi navnene Carl, Lauge, Viggo, Holger, Anker, Erik, Asger, Ebbe og Kalle. Vi kan se, at navnevalgene i dag især er præget en navnemode, hvor vi foretrækker: korte navne på en eller to stavelser, pigenavne, der ender på -a drengenavne, der ender på -e eller -o. Der er også en tendens til, at navne, der var populære i bedste- eller oldeforældre-generationerne, kommer tilbage i brug (eksempelvis Anker og Ingrid). Hvis vi ser på, hvad der prægede navnevalg i jernalderen og vikingetiden, så var navne en vigtig måde at vise, at man hørte til i en bestemt familie og havde en bestemt plads i samfundet. I vikingetidens sagatekster bliver personer for eksempel ofte præsenteret med en lang opremsning af navne på deres slægtninge. Teksterne viser også, at navngivning var et centralt element i at anerkende en nyfødt som del af familien. Før barnet fik et navn, havde det ikke status som en person, og man kunne sætte barnet ud, hvis man ikke formåede eller ønskede at opfostre det. Efter navngivningen var sådan en handling strafbar. Det var altså navnet, der betød, at barnet havde fået en social identitet og blev accepteret som et fuldgyldigt medlem af familien og samfundet. Derfor brugte man i prominente slægter navne, der afspejlede barnets familiære tilhørsforhold. Man kunne vælge navne ud fra tre overordnede principper, hvor nogle måske også har betydning i nutidens navnevalg: Det f...