Kig op i august: Sol og Måne formørkes, men meteorer oplyser himlen Solen forsvinder (næsten) Én formørkelse kommer sjældent alene Sommerens asterismer Sol og Måne Planeter

Med skovbrande, toldsatser og krige sker der så meget her på Jordens overflade for tiden, at det kan være svært at finde tid til at interessere sig for, hvad der foregår oppe på himlen. Alligevel har du måske hørt, at vi får en næsten total solformørkelse i denne måned. Her på Videnskab.dk har andre allerede beskrevet, hvordan du bedst bliver klar til solformørkelsen, hvor du bedst oplever den, og hvordan du får svar på dine spørgsmål. Lad mig alligevel lige dvæle lidt ved dette spektakulære fænomen, inden vi ser nærmere på månedens andre højdepunkter. Onsdag den. 12. august ved 20-tiden dækker Månen for omkring 84 procent af solens areal. Befinder du dig i det vestligste Sønderjylland, som er nærmest totalitetszonen, sniger vi os lige over 85 procent. Men selv om 5/6 af Solen er skjult, er det faktisk begrænset, hvor meget det kommer til at betyde for lyset. En sjettedel af Solen giver stadig meget lys, og eftersom det er lige før solnedgang, er det ikke sikkert, du umiddelbart ville tænke over, at tusmørket virkede til at komme lidt hurtigere end normalt. Alligevel kan der være noget mærkeligt over lyset udenfor. Lyset bliver en anelse mere rødligt, fordi det ikke kommer fra Solens midte, men fra kanten, som er køligere og dermed rødere og mørkere. Og fordi lyset kommer fra en mindre lyskilde, bliver skygger skarpere. Men det flotteste (i mine øjne) er nok alligevel at betragte sollys, der falder gennem en lille åbning, for eksempel mellemrummet i dine persienner, træernes blade eller hullerne i et dørslag, hvis du skulle have sådan ét på dig. Når lys falder igennem en lillebitte åbning, tager lyspletten ikke længere form efter åbningen, men efter lyskilden. Det er denne effekt, man udnytter i et kamera. Selvom et lille hul er firkantet eller stjerneformet, bliver lysprikken rund, hvis lyskilden er rund. Og hvis lyskilden er seglformet — hvilket Solen jo er 12. august — ser du en lille, projiceret, segl-formet lysprik. Det er virkelig smukt! Solen går ned, omtrent samtidig med at formørkelsen er ovre. Når mørket falder på, kan du nyde synet af årets kraftigste meteorregn, Perseiderne, som peaker samme nat. Jo længere du venter, jo højere op kommer radianten, det vil sige punktet, hvor stjerneskuddene ser ud til at udspringe fra. Står du et mørkt og skyfrit sted med god udsigt, burde du ved 22-tiden kunne se op mod 50 stjerneskud i timen, og hen mod solopgang det dobbelte. En solformørkelse skyldes, at Månen glider ind mellem Jorden og Solen. En måneformørkelse sker derimod, når Månen er længere fra Solen end Jorden og bevæger sig ind i vores skygge. At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes, at alle tre objekter kredser i nogenlunde samme plan. Var det præcis samme plan, ville vi have én solformørkelse per måne-omkreds, det vil sige cirka en gang om måneden, og tilsvarende én måneformørkelse om måneden, forskudt med cirka to uger. Desværre er Månens omløb om Jorden tiltet lidt i forhold til Jordens omløb om Solen, så det sker knap så ofte. Alligevel kommer det som en overraskelse for de fleste, at der faktisk er mindst to solformørkelser om året, omend kun cirka hver femte er synlig i Danmark. Cirka hver anden solformørkelse følges to uger senere af en måneformørkelse, og det samme sker i år. Om morgenen 28. august, kort før solopgang, snitter Månen Jordens skygge. Det starter ved 5-tiden, men kl. 6 går Månen ned, og Solen står op. Selvom de lyse nætter — perioden, hvor Solen ikke kommer længere ned under horisonten end 18 grader — slutter 8. august, er månedens stjernehimmel stadig ikke optimal til at beundre andet end de klareste stjerner. Men noget, du alligevel kan prøve at kigge efter, er de 'uofficielle stjernebilleder', de såkaldte asterismer. Himmelhvælvingen har af den Internationale Astronomiske Union (IAU) siden 1928 været opdelt i 88 områder med hver deres 'officielle' stjernebillede. Jeg skriver officielle i gåseøjne, fordi IAU sådan set ikke har mere ret til at navngive hverken stjernerne eller deres f...