Klimaforsker: 5 ting, jeg ville ønske, alle vidste om AMOC-havstrømmene

AMOC fylder ikke så lidt i mediernes dækning af klimaforandringer og stigende temperaturer. De fire bogstaver dækker over et centralt netværk af havstrømme i Atlanterhavet, der fungerer som en stor radiator og flytter varmt vand fra troperne til Nordeuropa. Systemet er på den måde med til at sikre et stabilt og lunt klima i vores del af verden. Men det kan ændre sig i fremtiden. AMOC-havstrømmene er nemlig under hastig forandring som følge af klimaændringer og stigende temperaturer. Ændringerne kan på sigt betyde, at klimaet i Danmark og andre dele af Nordeuropa bliver markant koldere end i dag. Forskerne er dog uenige om, hvor meget de nordatlantiske havstrømme kommer til at gå amok i de kommende årtier. Hvad bør vi vide, hvis vi skal forstå AMOC og de videnskabelige diskussioner bedre? Videnskab.dk har spurgt Camilla Snowman Andresen, klimaforsker, geolog og professor ved Afdeling for Glaciologi og Klima på GEUS. 1. Gammel ide, ny opmærksomhed De nordatlantiske havstrømme kom for alvor på mediernes dagsorden, da de danske klimaforskere og søskende Peter og Susanne Ditlevsen i 2023 delte et opsigtsvækkende og omdiskuteret stykke forskning. I et studie forudsagde de, at AMOC med stor sandsynlighed kollapser omkring år 2057. Det er siden justeret til 2065. Studiet gik verden rundt og er i dag blandt de mest downloadede videnskabelige studier overhovedet. Siden har et hav af forskningsartikler og mediehistorier kredset om fremtiden for AMOC-systemet. Men teorierne om havstrømmenes betydning for klimaet er langt fra nye, forklarer Camilla Snowman Andresen. "Diskussionen om et muligt AMOC-kollaps går tilbage til 1961," siger hun. Dengang viste en amerikansk oceanograf ved navn Henry Stommel, at AMOC-havstrømmene kan have to stabile tilstande: En stærk, hvor varmt og salt vand strømmer mod nord. Og en svag, som systemet gradvist kan nærme sig og til sidst overgå til, hvis det presses nok af ændringer i varme og saltindhold. I 1987 påpegede geolog og klimaforsker Wally Broecker, at der måtte være en sammenhæng mellem nogle af fortidens voldsomme kuldeperioder og et kollaps af AMOC, og fra 1990'erne og frem har klimamodeller bekræftet, at systemet kan svækkes eller i værste fald bryde sammen. 2. AMOC vil svækkes - spørgsmålet er hvornår Men hvordan står det egentlig til med AMOC i dag? "Det er ret omdiskuteret, om vi allerede ser en begyndende svækkelse," siger Camilla Snowman Andresen. "Den del af AMOC, der drives af processer i havet syd for Grønland, ser ud til at være blevet svagere gennem de seneste årtier." "Men cirkulationen i De Nordiske Have (Grønlandshavet, Norskehavet og Islandshavet, red.) ser fortsat stabil ud." Der er dog stor enighed om, at systemet vil svækkes fremover. Stort set alle klimamodeller viser en svækkelse af AMOC i et varmere klima. Hvornår AMOC vil svækkes markant eller helt kollapse, er der uenighed om. FN's klimapanel IPCC skriver i sin sjette hovedrapport fra 2023, at et AMOC-kollaps er usandsynligt i dette århundrede, selvom det ikke kan udelukkes. Andre vurderer, at risikoen er langt større og vil ske hurtigere, måske endda indenfor cirka 40 år. Hvorfor er de uenige? "En af de største udfordringer er, at vi ikke ved, hvor tæt AMOC er på en kritisk grænse (et tipping point, red.)," siger Camilla Snowman Andresen: "Systemet reagerer ikke nødvendigvis gradvist. Det kan ændre sig langsomt i lang tid og så pludselig skifte hurtigt, hvis en bestemt tærskel overskrides." "Problemet er, at vi ikke ved præcis, hvor store ændringer i temperatur og saltholdighed, der skal til, før systemet tipper." Samtidig er vores direkte målinger af havstrømmen ret nye, siger professoren. Vi har kun haft præcise observationer af AMOC i omkring to årtier, og det gør det svært at skelne mellem naturlige udsving og langsigtede ændringer. Det betyder, at forskere kan tolke de samme data forskelligt, siger Camilla Snowman Andresen: "Nogle ser tegn på, at systemet nærmer sig en kritisk tilstand, mens andre vurderer, at ændring...