Krig gør noget ved mennesker: I USA ville de foretrække en anden type leder

Du skal vælge mellem to kandidater, som begge gerne vil lede dit land. Den ene respekterer demokratiets spilleregler og holder sig altid inden for loven. Den anden har det med at tilsidesætte reglerne, når det passer: Lovbrud og udemokratisk opførsel efter behov. Når du har valgt, skal du genoverveje din beslutning og vælge igen. For nu er dit land i krig. Ændrer det ved dit syn på de to politiske kandidater? Sådan kan dilemmaet i et nyt studie groft stilles op, hvor godt 6.000 amerikanere har deltaget. "Vi finder en ret massiv tendens til at se den udemokratiske kandidat som mindre god," i fredstid. "Men det ændrer sig for vores amerikanske deltagere under krig," siger Lasse Laustsen, der er den ene forfatter til studiet og lektor på Aarhus Universitet. Modviljen imod at stemme på den udemokratiske kandidat skrumper under krigstid. Det betyder, at deltagerne i studiet finder det mindre væsentligt for deres stemme, om politikeren udøver magtmisbrug og overtræder loven eller ej. "Det er ret voldsomt. Jeg tænkte, det måske kunne skubbes i den retning. Men det er overraskende, hvor meget accepten af udemokratisk adfærd stiger under krig," siger Lasse Laustsen. Undersøgelserne foregik i USA med amerikanske borgere. Derfor fandt de to forskere det oplagt at undersøge vælgerne i tre grupper, som afspejler det amerikanske partisystem. Deltagerne blev delt op i demokratiske, republikanske og uafhængige vælgere. Deltagere, der til et rigtigt valg stemmer demokratisk - partiet med Kamala Harris og Joe Biden - skulle vælge mellem to fiktive kandidater fra det demokratiske parti. Deltagere, der stemmer på Trumps republikanske parti, skulle vælge mellem fiktive kandidater fra dette parti. Politikerne eksisterer altså ikke i virkeligheden. Deltagerne læste om og reagerede på udemokratisk adfærd ud fra en række beskrivelser af en fiktiv politiker, som var opfundet til dette studie. "Det er ikke sådan, at vi fortalte deltagerne: Den her politiker er den udemokratiske. Vi beskrev politikernes adfærd ud fra demokratiske normbrud, der også foregår i virkeligheden," siger Kristian Frederiksen, der er den anden forfatter til studiet og adjunkt på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. Resultatet blev, at alle vælgerne på tværs af partierne så mindre skeptisk på den udemokratiske politiker under krigstider. I grafikken nedenfor kan du se, hvordan krig får opbakningen til den udemokratiske politikere til at ændre sig i studiet. De republikanske vælgere tenderede endda til at se på den udemokratiske kandidat mere positivt, omend denne tendens ikke er statistisk sikker, forklarer forskerne. "Et eksempel på udemokratisk adfærd kunne være at forfølge og chikanere journalister for egen vindings skyld," siger Lasse Laustsen. Udemokratisk adfærd kunne også være ikke at respektere retsstaten, de frie valg eller en fordeling og kontrol af magten - såkaldte checks and balances. Studiet baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser. Den første har 3.800 deltaget i: Her præsenteres deltagerne for forskellige politikere og skal besvare flere spørgsmål om dem. For eksempel: hvor dominerende er politikeren, hvor venlig er politikeren, og ville du stemme på politikeren? Resultatet viser, at de udemokratiske kandidater fremstår mere dominerende og mindre sympatiske end kandidater, der overholder demokratiske normer. Den anden undersøgelse bygger ovenpå den første: Her deltager 2.600 amerikanere. Nogle af deltagerne er blevet bedt forestille sig, at USA er trukket ind i en krig mod enten Rusland eller Kina. Ved at kombinere svarene fra de to undersøgelser finder forskerne frem til, at vælgernes ændrede accept af udemokratisk adfærd formentlig skyldes vælgernes opfattelser af de beskrevne politikeres personlighed. "Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget personlighed betyder for, hvad vi stemmer," siger Lasse Laustsen. Vælgernes opfattelse af en politiker som dominerende forvandles nemlig fra at være negativ i fredstid til at være positiv i krigstid. Vælgerne ønsker sig...