Langsomt, men sikkert: Verdens største ø bevæger sig mod nordvest

Du har måske hørt, at jordklodens kontinenter hvert år flytter sig en lille smule. Men vidste du, at Grønland rykker og forandrer sig mere end de fleste andre landområder? Verdens største ø driver hvert år et par centimeter mod nordvest. Helt præcist 2,3 cm. Samtidig udvider Grønland sig nogle steder, fordi Indlandsisen smelter. Andre steder skrumper den grønlandske jord, viser ny forskning publiceret i tidsskriftet JGR Solid Earth. "Forskellige steder i Grønland sker der forskellige ting. Det er et komplekst mønster med både vertikale og horisontale bevægelser," fortæller Danjal Longfors Berg, som er førsteforfatter på det nye studie og postdoc på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Danjal Longfors Berg og en gruppe internationale forskere har analyseret 20 års data fra satellitter, der sender signaler om Jordens bevægelser til i alt 2.900 målestationer på det nordamerikanske kontinent, som Grønland hænger sammen med under havet. Analyserne giver for første gang nøjagtig og databaseret viden om, hvordan og hvor meget verdens største ø bevæger sig. Den viden er afgørende for at kunne lave ordentlig infrastruktur og præcise opdateringer af de koordinater, navigationssystemer bygger på. Studiet viser blandt andet, at Grønland hvert år flytter to centimeter mod nordvest. Desuden ændrer øen form. Grafikken herunder viser, hvordan landjorden i Grønland bevæger sig vandret, målt af 58 GPS-stationer. Pilenes retning og længde viser, hvordan jorden rykker sig, mens farven angiver hastigheden per år og kan aflæses på højre akse. Indlandsisen er vist i hvidt. Der er tre årsager til Grønlands forandring: Tektoniske bevægelser: Alle verdens kontinenter flytter sig nogle millimeter hvert år, fordi de enorme plader, jordkloden er opdelt i, rykker sig. Men nogle landområder flytter mere end andre på grund af deres position på kloden - heriblandt Grønland. Jordens sidste istid: Et islag på 2-3 kilometer dækkede Canada og dele af USA for 20.000 år siden. Jorden udvider sig stadig, efter at den såkaldte Laurentide-iskappe smeltede i løbet af 10.000 år. Det påvirker Grønland mere end hidtil troet. Indlandsisen smelter: I dag dækker Indlandsisen det meste af Grønland, men smelter i øjeblikket hastigt på grund af klimaforandringer. Når isen forsvinder, forandrer det grønlandske grundfjeld sig. Geologiske undersøgelser har tidligere vist, at Grønland bevæger sig anderledes end resten af det nordamerikanske kontinent. Men det nye studie giver for første gang nøjagtig viden om bevægelserne, samt hvordan de tre faktorer hver især og tilsammen spiller ind. Studiet viser blandt andet, at efterdønningerne af den sidste istid, der sluttede for cirka 11.700 år siden, har langt større betydning for Grønland, end forskerne hidtil har troet. Store mængder is på land - for eksempel Indlandsisen og den forhistoriske Laurentide-iskappe - trykker jordens skorpe ned i kappen. Kappen er et lag under jordskorpen, der består af varmt, flydende klippemateriale. "Grønland folder sig sammen og krymper, mens landmassen i Canada og dele af USA stadig er i gang med at udvide sig som konsekvens af, at vægten fra den gigantiske Laurentide-iskappe er væk," siger Danjal Longfors Berg. Kappens flydende klippemateriale bliver presset ud til siderne, så jorden hæver op som en slags bule i kanten af isen. Når jorden bliver befriet fra vægten, fordi iskappen smelter, strømmer kappens seje masse meget langsomt tilbage. Processen tager tusindvis af år. I Grønland er kappen stadig i gang med at udjævne sig efter den sidste istid, viser det nye studie. Det medfører, at den sydlige del af øen langsomt synker, mens hele landet bevæger sig en smule mod Canada. Ændringerne sker hurtigere, end de fleste modeller hidtil har forudsagt. Smeltet is medfører desuden voldsomme havniveaustigninger, som forskubber Grønland. Verdenshavene er steget med 130 - 135 meter, siden den sidste istid var på sit højeste for 21.000 år siden. 76 meter kan tilskrives den smeltede Laurentide-iskappe. 4,5 mete...