Lysforsker: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig
Det er mørkt, men sneen lyser op. På himlen reflekteres månelyset i de hvide skyer, som bevæger sig hurtigt hen over himlen. Det er et smukt syn. Aldrig har jeg set så mange stjerner. Det er som om tiden går i stå. Jeg går ind i Anholt-ørkenen. Men hvad er nu det for en lyd, som et lille skrig, er her dyr? Der er ingen vind, men bevægelse i buskene. Buskene ligner virkelig dyr, og mit hjerte banker. Stien er også meget svær at se - og jeg fryser. Det er nok bedre, at jeg kommer tilbage i morgen, når jeg skal lave interviews med de lokale anholtere i de mørke timer. Det er nok bedre at være to - jeg går hjem. Jeg var taget til Anholt vinteren i 2024 for at interviewe ø-folket om, hvordan det er at bo på en ø, som er så mørk. Anledningen var mit forskningsprojekt, hvor jeg som lysforsker ville undersøge, hvad det positive er ved mørke. Ja, en lysforsker kan sagtens interessere sig for mørke. Anholt har fået bevis på at være mørk; øen er blevet Dark Sky-certificeret i år. Ligesom 230 andre steder i verden. Mørke er simpelthen blevet noget, man vil værne om og beskytte, og dét er der en grund til. Observationer af stjerner i perioden 2011-2022 afslører, at der bliver færre og færre stjerner at se. Det er ikke stjernerne, der er forsvundet, men himlen, som er blevet 7-10 procent lysere for hvert år. På bare 11 år er nattehimlen i byer og forstæder verden over blevet cirka dobbelt så lys. Det skyldes voksende befolkninger, der bruger mere og mere kunstigt lys. I dag er lys forbundet med udvikling og branding gennem blinkende lysreklamer. Og tryghed. Men når overforbruget af lys bliver kaldt lysforurening, er det fordi for meget lys er usundt, både for dyr og mennesker. Den naturlige cyklus mellem dag og nat bliver ødelagt: Insekter bliver tiltrukket af lyset og mister orienteringen, fugle kan ikke finde vej, og generelt bliver dyr et let bytte for andre, når de bliver synlige i mørket. For mennesker bliver døgnrytmen ødelagt af for meget lys, og det har konsekvenser for vores nattesøvn og helbred. Så min tur til Anholt var også et forsøg på at undersøge, hvordan vi kan genopdage mørkets kvaliteter, skrue ned for lyset i byrummet og lære at føle os trygge i mørket. Kunne jeg selv blive tryg i mørket? Jeg kan afsløre, at mørket viste sig at have mindst fire helt fantastiske kvaliteter, som jeg vil dele med dig. Jeg møder Anne-Sofie foran hendes hus i Anholt by. Hun er flyttet fra København til Anholt for tre år siden. Hun tager mig med ud at lufte hunden. "Man skal vænne sig til mørket", siger hun, mens vi bevæger os ud af den oplyste Anholt by, ud i mørket. Anne-Sofie overbeviser mig om, at man må konfrontere sin frygt for mørke og beslutte sig for, at man vil lære at være i mørket. Men det tager tid at blive venner med mørket. "På Anholt er mørket forbundet med en ro, der er afstressende", siger hun, mens vi går af en meget mørk sti med grantræer på hver side. Hunden går på opdagelse i krattet. Vi kan ikke se den, men vi kan høre den. Som forsker i lys er jeg interesseret i at finde ud af, hvor meget vi kan skrue ned for lyset. Hvor mørkt kan vi leve, uden at det bliver et problem? Hvad kan byen lære af naturen? Og er frygten for mørke tillært, og dermed noget, som kan aflæres? I Aarhus lavede jeg en undersøgelse, hvor jeg dæmpede lyset 80 procent på en letbanestation. Når lyset var dæmpet på letbanestationen svarede det til lysniveauet i byrummet omkring stationen. Kontrasten var altså væk. Det viste sig, at de fleste testpersoner var mere trygge i det dæmpede lys. De kunne se omgivelserne og de følte sig ikke udstillede i lyset på stationen. De følte ikke, at de var i en lysboble mere, og det var ikke så stressende at være på stationen nu, hvor lyset var dæmpet. Senere samme aften går jeg en tur med Berit og Jens. De vil gerne interviewes sammen, det er vigtigt for dem, for mørket er noget, de oplever sammen. Det første stop er ikke langt væk, det er nemlig en bænk i deres have. Her sidder de ofte sammen og lytter til naturen o...