Mand levede i 100 dage med et hjerte af titanium

I november 2024 fik en australsk mand i 40'erne indopereret et titaniumhjerte på St. Vincent's Hospital i Sydney, mens han ventede på en hjertetransplantation. I februar 2025 blev han den første i verden, der kunne forlade hospitalet med det kunstige hjerte uden at være indlagt. Efter 100 dage med titaniumhjertet fik han endelig et donorhjerte i marts. Ingen har levet så længe før med et hjerte af titanium. Ifølge en melding fra St. Vincent's Hospital er patienten nu godt på vej mod at komme sig. Det kunstige hjerte, BiVACOR Total Artificial Heart (TAH), er lavet af titanium og har kun én bevægelig del - en roterende maskindel, der svæver i et magnetfelt. Titaniumhjertet pumper blod til både krop og lunger og erstatter de svigtende hjertekamre i et sygt hjerte. BiVACOR's grundlægger, den australske bioingeniør Daniel Timms, udviklede hjertet, efter hans far døde af hjertesygdom. I en pressemeddelelse fra Monash University fortæller han, at det er en stor milepæl at se teknologien blive brugt på patienter. "Hele BiVACOR-teamet er patienten og hans familie meget taknemmelig. De stolede på Total Artificial Heart. Deres mod gør det muligt for flere patienter at modtage denne livreddende behandling." På nuværende tidspunkt er det kunstige hjerte dog stadig langt fra at kunne erstatte donorhjerter. Hjerte-kar-sygdomme, som er den største dødsårsag i verden, tager årligt livet af omkring 18 millioner mennesker ifølge World Health Organization (WHO). I 2022 var hjerte-kar-sygdomme skyld i 23 procent af alle dødsfald i Norge (i Danmark var tallet 21 procent i 2023). Behovet for nye løsninger til hjertebehandling er derfor stort. Professor Dan Atar, forskningsleder ved lægeklinikken ved Oslo Universitetshospital, mener, at TAH markerer et vigtigt fremskridt inden for hjertekirurgi. "Det er et medicinsk gennembrud, der føjer sig til rækken af andre kunstige hjerter," siger Dan Atar. Det første kunstige hjerte blev indopereret i en patient i 1985 i Arizona, USA. Patienten levede med sit nye hjerte i 9 dage, før han modtog et donorhjerte, ifølge Smithsonian. Hjertet er fremstillet af den amerikanske virksomhed SynCardia. I videoen herunder kan du se, hvordan det fungerer. I dag er der især én model, som har vist sig at fungere godt ifølge Dan Atar. Han fortæller, at verdens mest udbredte kunstige hjerte, som ligner det nye titaniumhjerte, hvert år bliver implanteret i omkring 2.500 patienter i USA og omkring 500 i Europa. (Video: SynCardia Picard Medical Company) Dan Atar understreger, at den nye titanium-hjerteteknologi stadig er i sin tidlige fase, men at det lover godt, at patienten kan leve i tre måneder med hjertet uden behov for at blive indlagt. "På samme tid indebærer indgrebet en betydelig kirurgisk risiko, fordi operationen varer hele fem timer. De største udfordringer ved kunstige hjerter er risikoen for infektion og blodpropper," forklarer han. Nyhedsmediet CNN skriver, at BiVACOR-hjertet allerede er blevet testet i et godkendt studie i USA, hvor fem patienter modtog implantatet. Den første modtager var en 58-årig mand, der i juli sidste år levede i 8 dage med det kunstige hjerte, før en donor blev fundet. Professor Chris Hayward fra Victor Chang Cardiac Research Institute siger i en pressemeddelelse, at teknologien kan ændre den måde, hjertetransplantationer fungerer på. "TAH markerer en helt ny tidsalder for hjertetransplantationer, både i Australien og internationalt. I løbet af det kommende årti vil vi se det kunstige hjerte blive et alternativ for patienter, der ikke kan vente på et donorhjerte, eller når et donorhjerte simpelthen ikke er tilgængeligt," siger Chris Hayward. Selvom teknologien er lovende, vil det tage tid, før den bliver tilgængelig i Europa, ifølge Dan Atar. "Det er muligt, at TAH kommer til Norge en dag, men så skal den først igennem de europæiske myndigheders godkendelsesprocedurer. Det vil normalt tage mange år," slutter han. Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artik...