Markant stigning i spiseforstyrrelser blandt børn og unge

Flere og flere danskere lider under et usundt forhold til maden på tallerkenen og kroppen, de ser i spejlet. Det bliver slået fast i et nyt landsdækkende studie. Studiet viser, at nye tilfælde af spiseforstyrrelser i Danmark er steget betydeligt siden år 2000. Det viser også, at de største stigninger er sket blandt børn og teenagere. "Det er både vigtigt og nyt," konstaterer Loa Clausen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet med særligt fokus på spiseforstyrrelser. Hun er ikke involveret i studiet, men glæder sig over kortlægningen af spiseforstyrrelser over så lang en årrække. Fra år 2000 og op til 2022. "Vi har ikke tidligere haft data efter 2018 i Danmark," siger professoren til Videnskab.dk og fortæller, at stigningen desværre ikke er overraskende for professoren. Forskere fra Center for Eating and Feeding Disorders Research (CEDaR) i Region Hovedstadens Psykiatri står bag studiet. Her har de brugt nationale registre som CPR-registeret og Landspatientregistret til at finde alle diagnosticerede tilfælde af spiseforstyrrelser i den 22-årige periode. Studiet afslører, at især piger er hårdt ramt, men også hos drenge bliver flere diagnosticeret. Særligt i de yngre aldersgrupper er nye diagnosticeringer af anoreksi steget. Hyppigheden blandt 10-14-årige er tredoblet i perioden 2000-2022. Langt færre drenge diagnosticeres med anoreksi, men også her er stigningen i nye diagnoser markant, nemlig en næsten firedobling hos 10-14-årige. En af de nye ting ved studiet er, at de også kigger på drengene, lyder det fra Loa Clausen: "Dem ved vi for lidt om. Det er positivt, at vi er blevet bedre til at se spiseforstyrrelser hos drenge," Hun forklarer, at selvom nye tilfælde af spiseforstyrrelser hos drenge er steget, regner man stadig med, at der kan være en betydelig underdiagnosticering. De nye tal dækker 'kun' frem til 2022, så det er uvist, om forekomsten af spiseforstyrrelser stadig er stigende. Men ser man bort fra et særligt peak, der var under Covid, har der overordnet været en vedvarende stigning i forekomsten af nydiagnosticerede spiseforstyrrelser i hele den undersøgte periode. Studiet siger ikke noget om årsagerne til stigningerne. Øget stress og sårbarhed blandt børn og unge kan være en del af forklaringen, fortæller professor Nadia Micali, forskningsleder ved Center for Eating and Feeding Disorders Research og en af hovedforfatterne til studiet. Nadia Micali understreger også, at mere bevidsthed om sygdommen, mindre stigmatisering samt bedre muligheder for diagnosticering og hjælp har betydet, at man simpelthen finder flere af dem, der lider af spiseforstyrrelser, end man har gjort før. Professor Loa Clausen peger på, at stigningen i spiseforstyrrelser taler ind i andre psykiatriske diagnoser, som også er steget siden 00'erne blandt børn og unge. Det nye studie er i øvrigt det første til at kortlægge forekomsten af spiseforstyrrelser for hele perioden under Covid-pandemien. Anden dansk forskning har konkluderet, at flere psykofarmaka danske børn og unge fik psykofarmaka efter pandemien, og at antallet af psykiatriske diagnoser er steget blandt danske børn og unge efter pandemien sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning. I årene 2019-2021 har forskerne fundet et særligt peak i stigningen af spiseforstyrrelser. Igen er det allerstørst hos de unge piger i gruppen 10-14 år, hvor hyppigheden af anoreksi steg med 35,5 procent. For 'andre spiseforstyrrelser', som er en samlebetegnelse for en række spiseforstyrrelser, steg hyppigheden med 57,1 procent mellem 2019 og 2021. Hvad peaket skyldes, kan studiet heller ikke sige noget om. Men forskerne vurderer, at det kan skyldes øget sårbarhed over for psykiske problemer under lockdown. Studie viser dog også, at forekomsten af spiseforstyrrelser hos de 10-14-årige ikke faldt tilbage til det gamle niveau, da pandemien sluttede. Også her kan forskerne kun gisne om årsager. Men andre studier har vist, at pandemien har påvirket udviklingen af børns...