Matriabekat: Bonobo-hunner overtager magten ved at lave tæskehold

I bonoboernes verden hersker en magtstruktur, der har fået forskere til at klø sig i hovedbunden: Hos vores evolutionære fætre og kusiner er det nemlig hunnerne, der ligger øverst i de sociale hierarkier, hvilket er sjældent for primater og pattedyr generelt. I et nyt studie, udgivet i det prestigefyldte tidsskrift Communications Biology, har forskere undersøgt data fra seks forskellige bonobo-samfund indsamlet over 30 år for at finde ud af, hvad der ligger bag denne tendens. Forskerne kiggede blandt andet på beskrivelser af 1.786 observationer af konflikter mellem bonoboer, og det viste sig, at størstedelen af disse blev vundet af hunnerne. Ikke fordi en bonobo-hun har en fysisk fordel - tværtimod er hannerne både større og stærkere. I stedet har hunnerne udviklet en særlig strategi, som er usædvanlig i dyreriget: De slår sig sammen. I hele 85 procent af de observerede konflikter dannede flere hunner nemlig et tæskehold (eller en 'koalition', som forskerne beskriver det) mod én han, hvilket ofte var nok til at overmande ham. Denne samarbejdsstrategi kan ifølge forskerne forklare, hvorfor det er hunnerne, der bestemmer, hvem der parrer sig med hvem - og hvornår. Samt hvorfor de får lov til at spise først, mens hannerne ofte må kigge sultent til fra trætoppene og vente på deres tur. "Det er meget interessant og et imponerende datasæt," lyder det fra Elodie Floriane Mandel-Briefer, lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og forsker i dyrs adfærd, efter at have læst studiet for Videnskab.dk. Hun fremhæver, at der findes flere dyrearter, der udviser samarbejdende adfærd, selvom det er sjældent som for eksempel flaskenæse-delfiner, der samarbejder for at få adgang til hunner, eller løver, hvor brødre sammen tager kontrol over en flok og deler magten. "Men i dette tilfælde er det noget anderledes. Især fordi det er hunnerne, der laver alliancer for at dominere." Når hunnerne slår sig sammen mod en han, starter det med, at de skriger så ubærligt højt, at "man er nødt til at holde sig for ørerne", fortæller medforfatter på studiet Barbara Fruth, der er lektor ved Max Planck Institute of Animal Behavior, i en pressemeddelelse. Det er svært for forskere at vide, hvad der udløser en koalition, da de opstår inden for få sekunder efter en hændelse. For eksempel hvis en han forsøger at skade unger, skriver forskerne. Den han, der er målet, bliver forfulgt gennem trætoppene af skrigende hunner, som nogle gange kan forårsage dødelige skader. "Det er en voldsom måde at udøve magt på," tilføjer Barbara Fruth, "man forstår, hvorfor disse hanner ikke prøver at overskride grænserne." Så vidt, vi ved, er dette den første dokumentation for, at "kvindelig solidaritet kan vende den mandsdominerede magtstruktur, som er typisk for mange pattedyrs samfund", fortæller Martin Surbeck fra Harvard Universitet, der også er forfatter på studiet, i pressemeddelelsen. "Det er spændende at lære, at hunnerne kan hæve deres sociale status ved at støtte hinanden," siger han. En interessant detalje er, at det hos bonoboerne ikke er beslægtede hunner, der arbejder sammen. "I dyreriget er det som regel det ene køn, enten han eller hun, eller nogle gange begge, der spreder sig, når de bliver voksne. Hos bonoboerne er det hunnerne, hvilket betyder, at der kan være hunner fra mange forskellige familier i samme flok," fortæller Elodie Floriane Mandel-Briefer. "Det er usædvanligt, fordi det oftest er beslægtede individer, der arbejder sammen i dyreverdenen," tilføjer hun. Hvorfor er det lige bonoboerne, der har udviklet den her adfærd? "Først og fremmest kræver det en høj kognition at samarbejde med ikke-relaterede individer, hvilket bonoboer har," svarer Elodie Floriane Mandel-Briefer. Hun tilføjer, at det er mere almindeligt for relaterede individer at arbejde sammen såsom ved myrer eller termitter. "Dertil er bonoboer meget fredelige, i hvert fald sammenlignet med chimpanserne, som de er tæt beslægtede med. De er generelt ikke er særlig aggressive, hvil...