
Mennesker i Andesbjergene kan have udviklet en helt særlig fordøjelsesevne
En kartoffel ser umiddelbart ikke ud af meget. Men gennem tusinder af år kan den lille jordede knold have været med til at skubbe til menneskets evolution i Andesbjergene. Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications. Forskerne har undersøgt DNA fra 3.723 mennesker fra 85 befolkningsgrupper verden over. Her fandt de, at quechua-folk med oprindelse i det peruvianske højland har særligt mange kopier af et gen, der hjælper kroppen med at fordøje stivelsesrig mad. Forklaringen kan ligge i et gen, der hedder AMY1, og som stort set alle mennesker har. Genet hjælper kroppen med at lave amylase, et enzym i spyttet, der begynder at nedbryde stivelse allerede i munden, altså helt i starten af fordøjelsen. Enzymer er stoffer, der hjælper kroppens kemiske processer i gang. Amylase begynder at nedbryde stivelse allerede i munden. Stivelse er en type kulhydrat, som blandt andet findes i kartofler, ris, brød og pasta. Ifølge forskerne havde mennesker på verdensplan typisk syv kopier af AMY1-genet i studiet. Hos de undersøgte quechua-personer fra Peru var tallet 10. Det passer med kartoflens historie i Andesbjergene, hvor mennesker begyndte at dyrke kartofler for omkring 10.000 til 6.000 år siden. Ved hjælp af genetiske dateringsmetoder og modeller fandt forskerne, at antallet af AMY1-kopier begyndte at stige omkring samme periode. Forskerne mener, at de ekstra genkopier kan have givet en lille fordel. Hvis kroppen lettere kan nedbryde stivelse, kan det have været nyttigt i et område, hvor kartofler har fyldt meget i kosten. Ifølge forskerne, kan mennesker med flere AMY1-kopier have haft lidt større chance for at overleve eller få børn. Forskellen var lille i hver generation, men over tusinder af år kan den have gjort de mange genkopier mere almindelige. Forskerne sammenlignede også med befolkningsgrupper med maya-afstamning fra Mellemamerika. De har også en lang landbrugshistorie, men ikke samme lange historie med kartoffeldyrkning og de havde heller ikke samme høje antal AMY1-kopier. Det styrker ifølge forskerne mistanken om, at de mange genkopier hos quechua-folkene hænger sammen med deres lange historie med kartofler.