Mens Danmark diskuterer sprøjteforbud, er drikkevandet i Grønland presset fra en helt anden front Overfladevand er udsat Mange steder mangler de vand Klimaforandringerne vil forværre situationen Vi ved ikke, hvad der gemmer sig i permafrosten Drikkevand med et strejf af ørred Konsekvenserne er allerede tydelige Udfordringer rammer skævt

I byen Uummannaq, 460 km nord for polarcirklen, er der ingen veje til nabobyen. Ligesom alle andre samfund i Grønland er byen isoleret og kan i sommerhalvåret kun nås med båd eller fly. Så da en ansat på vandværket i 2019 ved en fejl hældte smøreolie i drikkevandet i stedet for klor, udviklede en mindre menneskelig fejl sig hurtigt til en krise. I over to måneder var byen uden vand, og mere end hundrede mennesker måtte hente vand i dunke, som blev fragtet i store tanke fra en nærliggende bygd. Episoden viser, hvor sårbar vandforsyningen er i Grønland. Og som klimaet forandrer sig, skaber det et yderligere pres på det i forvejen sparsomme drikkevand. Netop det undersøger jeg i mit ph.d.-projekt. I denne artikel løfter jeg sløret for, hvad vi har fundet frem til indtil videre – og måske bliver du også lidt mere glad for dit postevand, næste gang du går ud og tænder for hanen. Lad mig først tage med dig en tur rundt i den grønlandske vandforsyning. Når du tænker på Grønland og vand, vil dine tanker formentlig hurtigt lande på is. Det er også rigtigt, at verdens største ferskvandsreserve er gemt i den 1,7 millioner km2 store indlandsis. Men det er ikke ensbetydende med, at drikkevandet kommer i uanede mængder alle steder i Grønland. Indlandsisen ligger langt væk fra byerne og bygderne, og transport af is vil derfor være både dyr og besværlig – især fordi der ikke er nogle veje, der forbinder dem. At drikke grundvand som her i Danmark er heller ikke en mulighed. I Grønland er jorden mange steder permanent frossen. Det er det, man kalder permafrost. Det gør, at regn og smeltevand ikke kan sive ned og danne grundvandsdepoter. Derfor må byer og bygder finde andre måder at skaffe drikkevand på. Den frosne jord i Grønland gør, at det både er dyrt og besværligt at lægge rør ned, så drikkevandet skal komme fra lokale kilder. De fleste steder kommer drikkevandet derfor fra søer og floder tæt på byen. Det betyder, at vandkilden ligger åbent direkte i landskabet og derfor også kan påvirkes af aktivitet fra både dyr og mennesker. Om vinteren bruges området omkring søerne ofte til transport. Snescootere og hundeslæder krydser isen på søen, når folk bevæger sig mellem byen og naturen. Når sneen smelter om foråret, kan både hundeafføring og oliespild ende i vandet. Derfor arbejder vandværkerne ekstra i smeltesæsonen for at sikre, at drikkevandet stadig er rent nok til at drikke. Vandmangel er også et stort problem i Grønland. Da byerne og bygderne blev grundlagt, blev der ikke alle steder tænkt på drikkevandet. Nogle steder kan de lade vandet fosse ud af hanerne, mens man andre steder lever med en stor risiko for at løbe tør for vand. Det gælder for eksempel i byen Kangaatsiaq. Her måtte fiskefabrikken i 2020 lukke ned for at sikre, at der var nok rent drikkevand, og borgerne blev opfordret til at spare på vandet. Men der er også steder, hvor vandmangel er endnu mere udtalt. Enkelte bygder og byer har simpelthen ikke ferskvand til rådighed. Der må man i stedet ty til afsaltning af havvand, og i den nordligste by i Grønland, Qaanaaq, må de om vinteren hente havis for at sikre nok vand til byen. Disse processer er meget omkostningsfulde og kan koste flere tusinde kroner per kubikmeter. Til sammenligning koster samme mængde vand kun lidt over 40 kroner i København. Udover de udfordringer, Grønland i forvejen døjer med i forhold til at få rent vand i hanerne, så skaber klimaforandringerne som nævnt også problemer. I Arktis stiger temperaturen næsten fire gange hurtigere end i resten af verden. Klimaforandringerne leder også til ændringer i nedbør, hvor sne vil falde som regn, og visse områder risikerer længere perioder med tørke. I mit ph.d.-projekt undersøger jeg konkret, hvilke konsekvenser dét har for drikkevandet i Grønland. Jorden i Grønland har været permanent frosset i flere tusinde år. Med de stigende temperaturer ser vi ind i en fremtid, hvor mere af permafrosten vil tø. Vi ved endnu ikke, hvad der ligger gemt i permafrosten. Men hypotes...