Når vi vores mentale topform som 55- til 60-årige?

Et nyt studie af intelligens og personlighed har affødt en bølge af hyldest til alderdommen. "Vi topper senere i livet, end mange går og tror!" skriver Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti på Facebook. "Jeg er fan af den voksne, myndige beslutningstager." På LinkedIn skriver Sara Gundelach Vergo, formand for fagforeningen Djøf: "Er det ikke på høje tid, at vi dropper alderismen - og bliver bevidste om de fordomme, vi har i samfundet om seniorer?" Begge henviser til en artikel fra Berlingske, hvor det nye studie er omtalt med kommentarer fra erhvervspsykologen Troels Gottlieb. "Forskningen viser, at vi jobmæssigt 'peaker' omkring 60-årsalderen," skriver han efterfølgende i et populært opslag på LinkedIn. Men passer det? Når vi virkelig et mentalt højdepunkt i alderen 55-60 år? Det kommer an på, hvad man hentyder til. Hvis man mener, at man psykologisk topper midt livet, så svarer den mangeårige intelligensforsker Erik Lykke Mortensen sådan her: "Jeg vil gerne vende den om og sige: Jeg synes ikke, at man kan sige, at det er forkert, at vi gennemsnitligt topper i alderen 55 til 60 år." "Men det handler om, hvilken type intelligens og hvilket fag på arbejdsmarkedet vi taler om." Vi har talt med følgende forsker: Erik Lykke Mortensen, adjungeret professor i medicinsk psykologi ved Syddansk Universitet og professor emeritus ved Københavns Universitet, hvor han siden 1980'erne har forsket i menneskets personlige og psykologiske udvikling. Det nye studie er lavet af australske forskere, som har analyseret og krydstjekket en masse forskning i psykologi og intelligens og forsøg med flere tusinde mennesker. Det er en såkaldt meta-analyse, hvor man traditionelt gennemgår den eksisterende forskning på ét bestemt område. I dette tilfælde sker det ikke på en traditionel måde, understreger Erik Lykke Mortensen. Forskernes finder nemlig et gyldent snit mellem i alt 9 forskellige aspekter af intelligens, og på den måde finder de frem til, at 55- til 60-årsalderen er som et "højdepunkt for psykologisk parathed til komplekse, betydningsfulde roller". Roller i erhvervslivet, vel at mærke. Men passer det? "Den videnskabelige artikel viser i hvert fald, at der kan føres en rimelig god argumentation for, at man psykologisk topper deromkring," siger Erik Lykke Mortensen. Det aktuelle studie vægter dog særligt én type intelligens højere end andre former for intelligens, nemlig den såkaldte 'krystalliserede' intelligens. "Man kunne altså have vægtet udvælgelsen og fortolkningen af data anderledes, og så var man nået frem til et lidt andet resultat," siger Erik Lykke Mortensen. Her er tre af de forskellige typer intelligens, som studiet undersøger: Krystalliseret intelligens: Viden, færdigheder og erfaringer, vi har opbygget gennem livet. Kaldes også den 'lagrede' viden, og den måles for eksempel på ordforråd, fakta og generel viden om problemløsning. Gennemsnitligt peak: I løbet af 60'erne. Flydende intelligens: Evnen til at tænke logisk og løse nye problemer uden at trække på tidligere viden. Bliver for eksempel målt gennem øvelser i abstrakt tænkning, mønstergenkendelse og hurtig mental fleksibilitet. Gennemsnitligt peak: Typisk i 18- til 22-årsalderen. Emotionel intelligens: Evnen til at genkende, forstå og regulere egne og andres følelser samt at bruge denne viden til at styre sociale interaktioner. Et nyere forskningsfelt, som typisk bliver undersøgt gennem spørgeskemaer eller sociale eksperimenter. Gennemsnitligt peak: Omkring midten af 40'erne. Forskernes konklusion er altså, at den indsamlede erfaring senere i livet kompenserer for faldet i den flydende intelligens tidligere i livet. Og det synes Erik Lykke Mortensen, giver god mening. Især hvis man ser på øvrige studier på området. "Vi har i samfundet en tendens til at undervurdere erfaringens betydning på arbejdsmarkedet og for eksempel afskrive ældres evner." "Men det har man ikke inden for forskning i intelligens." Et eksempel er et forsøg med skak. "Hvis du har en middel-be...