Nordlys over Danmark: Kraftigste partikelstorm fra Solen i 22 år - kig op igen i aften

På sociale medier vrimler det i øjeblikket med farvestrålende billeder af nattehimlen over Danmark. En voldsomt udbrud på Solen gav nemlig anledning til nordlys på de danske breddegrader i går aftes og i nat. "Partikelmæssigt var der tale om det kraftigste udbrud, vi har set siden oktober 2003," siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle, som forsker i rumsikkerhed ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU Space. Selve udbruddet på Solen skete søndag aften klokken 19 dansk tid, hvor en storm af stråling og partikler blev sendt afsted mod Jorden. Stormen af partikler ramte Jorden efter 25 timer, og det "gav anledning til det lysshow, som vi så på himlen i går aftes," fortæller Michael Linden Vørnle. Hvis man gik glip af nordlyset i nat og i går, kan man være heldig at spotte nordlys på himlen igen her til aften (tirsdag). Flere steder i landet melder nordlysentusiaster nemlig endnu engang, at de har fanget smukke farver på aftenhimlen med deres kameraer. Hvad skete der? Men hvad var det mere præcist, der skete i forbindelse med det smukke nordlys, som mange danskere oplevede i går og i nat? Det hele begyndte på vores nærmeste stjerne Solen. "Vi havde eksplosion på Solens overflade, og efterfølgende blev der skudt plasma ud fra Solen – det, vi kalder for en CME," siger solforsker og lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. En CME – en koronal masseudkastning (Coronal Mass Ejection) – er altså udsendelsen af en kæmpestor sky af ladede partikler og stråling fra Solen. Når en sådan storm af partikler og stråling fra Solen rammer Jorden kan det medføre forstyrrelser i Jordens magnetfelt og atmosfære – og det kan netop give anledning til nordlys. Nordlyset opstår, fordi de elektrisk ladede partikler fra Solen kolliderer med atomer og molekyler højt oppe i atmosfæren, og det kan få luften til at gløde – ligesom i et lysstofrør - og udsende lys i forskellige farver. Selve soludbruddet var ikke rekordstort Forstyrrelserne i Jordens magnetfelt var meget store, men ikke exceptionelt store ved dette soludbrud, understreger Michael Linden-Vørnle. "Soludbruddet og de geomagnetiske forstyrrelser var ikke rekordstore. Men ser vi på partikelstrålingen fra soludbruddet, er der tale om det kraftigste, vi har set siden oktober 2003," forklarer han. I oktober-november 2003 gav soludbrud blandt andet anledning til strømafbrydelser i Sverige og skader på krafttransformatorer i Sydafrika. Solen er på toppen i sin cyklus At der i øjeblikket er heftig aktivitet fra Solen kommer ikke som nogen overraskelse for solforsker Christoffer Karoff. I øjeblikket befinder vi os nemlig i en periode med ekstra meget aktivitet på Solen. Solen er kendt for at have en 11-årig cyklus med varierende aktivitet – og dermed også skiftende chancer for at opleve nordlys. Igennem den 11-årige cyklus skifter Solens magnetiske poler plads, det skete senest i 2024. "Lige nu er vi på toppen af Solens 11-årige cyklus, som er det bedste tidspunkt, hvis man håber på eksplosioner på Solens overflade, som giver anledning til nordlys," siger Christoffer Karoff. "Solens magnetfelter byttede plads i slutningen af 2024, og det er netop i to-tre år efter, at det er sket, at vi forventer de største solstorme." Sidste gang, Solen var på toppen af sin 11-årige solcyklus, var det "generelt ikke særlig voldsomt," tilføjer han. Og derfor giver det god mening, at det netop er 22 år siden, vi sidst så en storm af partikler som var lige så voldsom som den netop overståede – det skete altså, forrige gang Solen var på toppen af sin 11-årige cyklus. Alvorlige konsekvenser af soludbrud De voldsomme udbrud fra Solen kan ikke kun give anledning til det smukke nordlys. Det kan også have mere alvorlige konsekvenser såsom forstyrrelser af satellitter,, GPS-signaler og satellit-kommunikation. I øjeblikket kan konsekvenserne af Solens udbrud også mærkes, forklarer solforskeren. "I dag vil du også opleve, at GPS'en i din mobiltelefo...