Ny beregning: 50 stykker rumskrot kan være nøglen til at rydde op i rummet

Rummet omkring Jorden bliver stadigt mere overfyldt - især på grund af projekter som Starlink (Elon Musks internetsatellitter) og to tilsvarende kinesiske projekter. Det kan ikke undgå at give problemer. Derfor er der kommet en stadigt større opmærksomhed på, hvordan man rydder op, for gør vi ikke det, vil der komme et stigende antal kollisioner i rummet, som vil skabe en helt uoverskuelig mængde af rumskrot, hvilket så vil blive årsagen til nye kollisioner. Derfor vakte det opsigt, da man i starten af oktober på rumkongressen International Astronautical Congress i Sydney blev præsenteret for en ny beregning, der viser, at risikoen for sammenstød i rummet måske kan halveres ved at fjerne bare 50 stykker rumskrot, især i form af gamle raketter. Når man tænker på, hvor mange tusinde satellitter, der kredser om Jorden, så virker det at fjerne 50 stykker rumskrot som en ret lille og overskuelig opgave. Men før vi ser på de 50 stykker rumskrot, er det nødvendigt at fortælle om det såkaldte Kessler-syndrom. Problemet ved at fylde rummet op med satellitter er risikoen for Kessler-syndromet, der er opkaldt efter den NASA-ingeniør, der første gang omtalte problemet i 1978. Kessler-syndromet opstår, fordi det rumskrot, der skabes ved et sammenstød i rummet, jo bliver ude i rummet og derved kan skabe nye sammenstød. Til sidst kan der ske det, at denne proces løber løbsk: Det sker, når mængden af rumskrot er blevet så stor, at antallet af nye sammenstød bare vil stige, uanset hvad vi gør. Kessler-syndromet kan altså bedst beskrives som en slags kædereaktion, hvor der hele tiden dannes nyt rumskrot - lidt svarende til de kædereaktioner, vi kender fra atomfysikken. I atomfysikken kan en kædereaktion føre til en eksplosion, i rummet sker der ikke andet, end at baner i rummet kan blive uanvendelige, fordi de vil blive fyldt med så meget rumskrot, at nye satellitter meget hurtigt vil blive ødelagt. Situationen i dag er alvorlig, men endnu ikke katastrofal. Det er heller ikke alle baner, der har samme risiko for at blive ramt af Kessler-syndromet, da der er stor forskel på, hvordan satellitterne fordeler sig i rummet: I nogle højder over Jorden er der kun få satellitter, mens lave baner 300 -500 km oppe er godt på vej til at blive fyldt op. Det er nemlig her, Starlink og tilsvarende satellitter fra især Kina befinder sig. Hvis ikke man passer godt på, er der allerede nu en risiko for et Kessler-syndrom, men heldigvis er der stadig så meget luftmodstand i de lave baner, at satellitter og rumskrot naturligt ender med at brænde op i atmosfæren i løbet af få år. Så de lave baner kan rense sig selv, men spørgsmålet er bare, om vi kan vente flere år på, at det sker. Nu kommer vi så til konferencen i Sydney, hvor forskeren Darren McKnight fra firmaet LeoLabs fremlagde nogle resultater, han er kommet frem til sammen med en række medarbejdere. Vi ser på nogle af hovedpunkterne: De farligste objekter findes i en højde på 700-1.000 km, netop fordi luftmodstanden her er så lille, at de fleste satellitter og raketter vil blive her meget længe, hvilket som nævnt er over 25 år. Her har McKnight og hans medarbejdere fundet 50 satellitter og raketter, der på grund af deres størrelse udgør en særlig fare. Ruslands SL-16- og SL-8-raketter er de værste syndere og tager tilsammen 30 af Top 50-pladserne. Man har forsøgt at analysere hvad det vil betyde for dannelse af rumskrot, hvis nogle eller alle de værste syndere blev fjernet: Hvis kun de 10 farligste stykker blev fjernet, ville risikoen blive reduceret med 30 procent. Hvis alle 50 objekter blev fjernet, vil det samlede potentiale for skabelsen af rumskrot blive reduceret med 50 procent. Det løser naturligvis ikke hele problemet, men åbner en mulighed for en intelligent oprydning, hvor man med en begrænset indsats kan opnå en stor effekt. Men det vil nok kræve en form for internationalt samarbejde, som i dag er meget svært at få øje på. Det er vanskeligt at forestille sig, at Kina eller Rusland vil være særli...