Ny forskning sår tvivl: Fik europæerne lys hud langt senere, end vi hidtil har troet?

Hvis du køber en interrail-billet og rejser rundt i Europa, vil du ret hurtigt opdage, at størstedelen af europæerne er hvide. Selvfølgelig bliver hudfarven mørkere sydpå, men overordnet set er europæere ret lyse i huden. Og netop det er faktisk noget forholdsvist nyt, for hvis du tog på europarejse for 5.000 år siden, ville de fleste europæere være væsentligt mørkere end nu. Også heroppe i Danmark, lyder resultatet af et nyt preprint-studie. Heri finder forskerne, at de fleste europæere havde mørkere hud indtil for cirka 3.000 år siden. Hvis resultatet står til troende, gør det op med en videnskabelig opfattelse af hudfarvernes evolutionshistorie, der eksisterede i mange år, mener Silvia Ghirotto, der er medforfatter på studiet: "Vi er forbløffede - ikke over selve resultatet, men snarere fordi det fundamentalt ændrer vores tidligere evolutionære teorier om hele processen i, hvordan huden blev afpigmenteret," siger Ghirotto, der er lektor ved Department of Life Sciences and Biotechnology ved University of Ferrara i Italien. Den traditionelle opfattelse bunder i det faktum, at Solens stråler generelt trænger længere ned i huden, hvis du har en lysere hudtone, mens en mørkere hud fungerer som en slags barriere mod sollys. En mørk hudfarve er med andre ord en stor fordel i lande med stærk UV-belysning. For eksempel i Afrika, hvor mennesket har sin oprindelse. Omvendt er det svært at danne tilstrækkeligt med D-vitamin, hvis du har en mørkere hudtone og bor i et land, hvor der ikke er så meget solskin, og det er en evolutionær ulempe. D-vitamin styrker nemlig vores knogler, tænder og immunforsvar. Sammenhængen mellem solstråler, hudfarve og evnen til at danne D-vitamin fik i årtier forskere til at tro, at mennesket støt og roligt begyndte at udvikle en lysere teint, så snart de nåede til Europa for omkring 40.000-60.000 år siden. Men efter at have analyseret ældgammelt DNA fra 348 forhistoriske mennesker, der levede forskellige steder i Europa for mellem 1.700 og 45.000 år siden, finder forskerne bag det nye studie dog "et langt mere nuanceret billede," siger Silvia Ghirotto. I tråd med den traditionelle teori finder det nye preprint ganske vist, at de gener, der giver lys hud, allerede begyndte at dukke op, da vores forfædre satte fod i Europa for 40.000-60.000 år siden. Men det finder også, at lys hud var sjældent og spredte sig langt mere sporadisk, end den klassiske opfattelse dikterer. Silvia Ghirotto og hendes kollegaer har som sagt fundet, at lys hud først begyndte at blive hyppigt i Europa for cirka 3.000 år siden. Og de er ikke de første til at udfordre den klassiske opfattelse af, hvornår europæerne udviklede en lysere kulør. "Studiet bekræfter noget, vi allerede mistænkte - navnligt at lys hud ikke udviklede sig lige pludselig i det forhistoriske Europa," siger Hannes Schroeder, der er lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet. Han forsker i forhistorisk DNA, og da han i 2019 sammen med et forskerhold rekonstruerede genomet hos stenalderpigen Lola, der gik rundt på Lollands sydkyst for næsten 6.000 år siden, viste det sig, at hun sandsynligvis havde mørk hud, mørkt hår og blå øjne. De seneste år har lignende undersøgelser af forhistorisk DNA peget i samme retning (her, her og her): De har tydet på, at europæerne simpelthen havde en væsentligt mørkere hud end hidtil antaget. Og det åbner for nye spørgsmål: Måske er forklaringen på menneskers hudfarve mere nuanceret, end man længe gik rundt og troede? Udover manglen på sollys kan kost for eksempel have spillet ind på, at de tidligste jæger-samlere ikke udviklede lys hud, så snart de vandrede ind i Europa. "Dengang folk var jæger-samlere, spiste de jo en masse fede fisk, som gav dem D-vitamin, så måske har deres mørke hudfarve ikke været et problem for dem, selvom de boede oppe nordpå," siger Lasse Vilien Sørensen, der er seniorforsker og arkæolog ved Nationalmuseet, hvor han forsker i forhistorisk arkæologi og menneskets evolution. Desuden var jæger-samlerne...