Nye metoder kan lindre kroniske smerter på niveau med medicin

Lær at tænke anderledes om lidelsen. Det kan lyde provokerende, især for de op mod 20 procent af befolkningen, som lever i mere eller mindre konstant smerte. Men det er groft sagt den tilgang, som fremtrædende forskere nu anbefaler mod vedvarende kropslige kvaler. 'Selvregulering af smerter', kalder man det. "Psykologisk behandling kan faktisk reducere kroniske smerter målbart - ikke bare hjælpe folk med at leve med dem," siger Lene Vase til Videnskab.dk. Hun er professor i neurovidenskabelig psykologi ved Aarhus Universitet, og står bag en ny videnskabelig gennemgang udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet. Her gransker hun sammen med to andre forskere flere end 100 af de største studier på området og kommer med en opfordring til både læger og patienter: Anvend psykologiske greb til at anerkende, forstå og regulere smerterne. "I nogle studier kan effekten af den psykologiske tilgang måle sig med, endda overgå effekten af smertestillende medicin - uden de samme bivirkninger," siger Lene Vase. Effektive trin i psykologisk smertelindring Anledningen til det nye studie er et voksende problem. Op mod hver femte dansker lever med kroniske smerter, og tilstanden er en af de hyppigste årsager til besøg i sundhedsvæsenet. Her får man ofte smertestillende medicin, men mange oplever enten ikke tilstrækkelig gavn eller får alvorlige bivirkninger af behandlingen. Det er det problem, som psykologisk behandling kan være med til at mindske, forklarer Lene Vase - og understreger straks et forbehold: Det handler ikke om, at alle med kroniske smerter nu skal til at gå psykolog. "Der er hverken effektiv medicin eller psykologer nok til alle med kroniske smerter," siger hun. Lene Vase og kollegaerne har derfor gennemgået videnskaben på området for at finde principper for de mest effektive psykologiske greb. Tilgange, som læger og patienter selv kan anvende. Her er nogle af de principper, som de er nået frem til: Anerkend smerten - uden at opdele den i en 'fysisk' eller 'psykisk' lidelse, men som en faktisk kropslig oplevelse, der skal tages alvorligt. Forstå smerten - særligt ved kroniske smerter, hvor smerten ikke nødvendigvis er signal om uopdaget sygdom. Dæmp frygten - fordi angst og bekymring kan forstærke aktiviteten i hjernens 'smerte-netværk'. Lær at selvregulere - herunder følelser, stressniveau og adfærd i hverdagen. Genopbyg tillid til kroppen - ved gradvist at bevæge sig og fortsætte daglige aktiviteter, selv om smerten er til stede. Skab mere forudsigelighed og kontrol - for eksempel ved at registrere smerte efter aktiviteter, for at finde mønstre og for bedre at kunne indføre pauser. Videnskab.dk har fået flere smerteforskere til at gennemgå det nye studie. Konklusionen er velunderbygget, men den er ikke ny, siger de. De ser resultaterne som en oplagt anledning til at imødegå fordomme. Negativ spiral mellem celler og følelser Morten Høgh kalder det nye studie "et godt sammenkog" af forskning på området. Han er lektor ved Aalborg Universitet, og ser "et vigtigt budskab til den generelle befolkning": "Især til de, som stadig tror, at smerter kun kan være enten fysiske eller psykiske, og som tror, at psykologiske teknikker kun hjælper, hvis man ikke er 'rigtig syg'." Lektorens pointe er, at følelser og fysiske skavanker ikke kan adskilles - noget han selv har skrevet om i en videnskabelig artikel fra 2024. Hos patienter med kroniske lidelser er 'smerte-centeret' i hjernen overaktivt, men man kan ikke se, om aktiviteten bunder i en skade på kroppen eller et særligt tankemønster. Studier viser, at psykologisk behandling kan påvirke det 'smertelindrende system' på en måde, der minder om medicin - uanset årsagen til smerten. Idéen er, at man skal bryde en negativ spiral, forklarer Lene Vase og fremhæver spiralens klassiske trin som både fysiske og psykiske: Smerten begynder - receptorer i huden eller andre væv bliver aktiveret og affyrer signaler mod hjernen. Signalet rammer hjernen - når op i centre, som gør, at vi oplever smerte...