Odysseen er befolket af et mystisk "havfolk": Hvem var de egentlig? De gamle egypteres syn på havfolket Hovedstaden i hittiterriget falder Kæmpede allerede med flere alvorlige kriser Et komplekst billede Fanget i den samme krise Ikke én samlet trussel

Christopher Nolans nye filmatisering af 'Odysseen' er befolket af et mytisk havfolk. Folket består af spøgelsesagtige skikkelser på kanten af en civilisation, der vakler og er på randen af sammenbrud. Men der er faktisk ikke blot tale om filmisk fiktion. Havfolket optræder i kilder fra omkring 1200 før vor tidsregning, hvor de får skylden for sammenbruddet i bronzealderens tæt forbundne verden, som eksisterede fra cirka 1500 til 1180 før vor tidsregning. Denne verden kollapsede under vægten af en række kriser, der tilsyneladende indtraf næsten samtidigt: I Grækenland blev de storslåede paladser i Mykene og Pylos, som er hjemsted for de legendariske konger fra Homers Odysseen, lagt i aske. I det nuværende Tyrkiet faldt hittiterriget, der havde været Trojas overherre, fra hinanden. Og byer fra Syrien til Cypern og Kanaan blev ødelagt inden for få år af hinanden. I dag mener historikere, at et komplekst samspil af kriser lå bag dette "systemkollaps": En megatørke, der varede omkring 300 år, førte til hungersnød. Handelsruterne, som bronzealderens økonomi var afhængig af, brød sammen. Og store befolkningsgrupper flyttede – nogle gange fredeligt, andre gange med konflikter til følge. Beretninger i breve og monumentale indskrifter fra Egypten til Syrien fortæller om "havfolket" på samme måde som i Nolans Odysseen. Men hvem var havfolket, og hvilken rolle spillede de i fortællingen om bronzealderens sammenbrud? Vi hører første gang om havfolket i de selvforherligende indskrifter, som de egyptiske faraoner Merneptah og Ramses III lod udføre. De regerede henholdsvis 1213–1203 samt 1186–1155 før vor tidsregning. I Ramses III's dødetempel nær Kongernes Dal ved Luxor i Egypten kan man læse: Ifølge indskriften kom disse folk fra områder nær Grækenland: I Ramses' tempel ses monolitiske afbildninger af havfolket som krigere, hvis skibe bliver sænket af Egyptens guddommelige farao, der fremstilles som civilisationens beskytter mod truslen udefra. Men i sidste ende er dette faraonisk propaganda. Skal vi forstå, hvad der egentlig lå bag havfolkenes påståede "sammensværgelse", må vi lede efter flere spor. Oldtidsstormagten Hittiterriget, som var et af oldtidens mægtigste imperier og herskede over store dele af det nuværende Tyrkiet og Syrien, er et oplagt sted at lede efter svar. I lang tid fulgte historikere egypternes version af hændelserne og hævdede, at havfolket stod bag ødelæggelsen af den mægtige hittitiske hovedstad, Hattusa. Men arkæologien tegner et mere nuanceret billede: De bygninger, der brændte, stod tomme, og værdifulde arkiver var allerede blevet fjernet. Måske er det et tegn på, at hittitterne i Hattusa længe før havfolkets ankomst var klar over, at deres samfund stod på randen af kollaps og derfor forsøgte at bringe deres optegnelser i sikkerhed. Faktisk kæmpede hittitterne allerede med flere alvorlige kriser. En langvarig megatørke hærgede regionen og tvang dem til at bede deres vasalstater (en stat, der er underlagt en anden og større stats overherredømme, red.) om korn, mens de handelsruter, som riget var afhængigt af, gradvist brød sammen. En del forskere mener endda, at det afgørende slag slet ikke blev leveret af havfolket, men af kaskaerne - en gammel fjende fra den nordlige del af det nuværende Tyrkiet. Uanset årsagen ligner Hattusas undergang derfor mindre en klassisk invasion og mere det endelige sammenbrud af en civilisation, der allerede var ved at bukke under. I den velstående handelsby Ugarit på Syriens kyst får vi et mere nærgående indblik i perioden gennem breve, der omtaler tørke, handel og angreb fra havfolket. Et af dem, sendt fra kongen af Ugarit til hans allierede konge på Cypern, læses næsten som en besked, der er skrevet, mens angrebet er i gang: Kort efter blev byen tilintetgjort. Bygninger blev lagt i ruiner, og pilespidser lå spredt over området. Andre byer inden for hittitternes interessesfære, heriblandt Troja, blev ligeledes plyndret. Nogle forskere mener, at netop disse hændelser kan have inspir...