Overrasker forskerne: Rensdyr gnaver af deres egne gevirer

Hvert år vandrer rensdyr op mod 2.400 kilometer gennem det kolde og tørre Arktis for at nå de områder, hvor de får kalve. Når hunnerne har født, gør de noget, der overrasker forskere: De begynder nemlig at gnave i deres egne afkastede gevirer. Det skriver The Independent på baggrund af et nyt studie Rensdyr, som også bliver kaldt 'caribou' i Nordamerika, er den eneste hjorteart, hvor både hanner og hunner har gevir. Hidtil har forskere troet, at hunnernes gevir blev brugt til at forsvare sig mod rovdyr eller til at skubbe andre rensdyr væk fra maden. Men ifølge det nye studie viser det sig, at gevirernes formentlig sande funktion er at være en mineralbank - altså et lager af vigtige mineraler som calcium (kalk) og fosfor. Især fosfor er vigtigt for nybagte rensdyrmødre, fordi det bruges til at producere næringsrig mælk. Forskerne undersøgte i alt 1.567 gevirer i Arktis. Mange havde ligget der i årtier, og hele 86 procent af dem havde tydelige bidemærker. Forskerne troede ellers, at det primært var gnavere, der tyggede i dem. "Vi vidste, at dyr gnavede i gevirerne, men alle antog, at det mest var gnavere. Nu ved vi, at det faktisk er rensdyr," siger en af forskerne bag studiet, biolog Joshua Miller fra University of Cincinnati, til The Independent. Hun-rensdyr taber deres gevir få dage efter fødslen. Ifølge forskerne kan gevirene blive liggende i århundreder i det kolde klima og fungere som en mineralbank, som flokken kan vende tilbage til år efter år. Mineralerne ender desuden også i jorden, hvilket hjælper græs og lav, som rensdyrene spiser, med at vokse. "Rensdyrene er med til at forme deres eget habitat og tilfører landskabet disse supervigtige mineraler, som kan være ret svære for dyr at få nok af," siger Dr. Miller til mediet. Studiet er udgivet i tidsskriftet Ecology and Evolution.