Poppen har skiftet humør i takt med vores følelser

"Ooh-ooh, you can dance, you can jive, having the time of your life." Sådan synger ABBA i deres pophit 'Dancing Queen' fra 1976. Spol tiden frem til 2024, hvor vor tids dystre popprinsesse Billie Eilish synger sådan her på sit hit 'Skinny': "People say I look happy, just because I got skinny, but the old me is still me and maybe the real me, and I think she's pretty." Popmusikken har ændret sig de seneste 50 år, konkluderer et nyt studie fra Wien Universitet i Østrig, hvor forskere har undersøgt sangtekster fra i alt 20.186 sange, der har ligget i top-100 på de amerikanske hitlister mellem 1973 og 2023. Analysen viser blandt andet, at popsange er blevet mere simple i deres lyrik, mere negative og med flere stress-relaterede ord. Forskerne påpeger, at de mere negative sangtekster falder sammen med en stigning i diagnoser for depression, angst og stress samt en mere negativ tone i nyhedsmedier og fiktionsbøger. Ifølge Henrik Marstal, der er forsker i populærmusikkultur og lektor på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og som har læst studiet for Videnskab.dk, giver det mening. "Der er mange perioder i musikhistorien, hvor sangtekster tydeligt hænger sammen med den tid, de er skrevet i. Protestsange er måske det mest klare eksempel," siger han. "Tekster kan fungere som et fælles rum, hvor både kunstnere og lyttere deler forestillinger om, hvordan verden ser ud, og hvordan den føles." Fra lys disko til mørke 80'ere 1970'erne, som studiet tager sit udgangspunkt i, var i høj grad præget af disko, der ofte havde en lys og positiv tone, siger Niclas Nørby Jochumsen Hundahl, der er ph.d.-studerende og forsker i populærmusik på Aarhus Universitet, og som har læst studiet for Videnskab.dk. "Diskokulturen udsprang af undergrundsfester blandt migranter og homoseksuelle. De holdt fester med slut-60'ernes populærmusik, man kunne danse til, og det skabte et frirum og fællesskab," fortæller han. "Sidenhen begyndte pladeselskaber og bands at lave musik direkte til disse dansefester. Det spredte sig hurtigt til mainstreamkulturen, hvor disko den dag i dag symboliserer frihed og positivitet." Senere, i slut-70'erne og i start-80'erne, begyndte mere dunkle musikgenrer at dukke op, der måske kan have dannet grundlag for et mere negativt ladet sprogbrug, tilføjer Henrik Marstal. "Musikgenrer som post-punk, industrial, tidlig goth og tidlig black metal, der alle er mere mørke og indadvendte, begynder her at indfinde sig i populærmusikken," forklarer han. "Bands som Joy Division og The Cure viser, at mørke lydbilleder kombineret med sangtekster om afmagt, fremmedgjorthed og isolation også til en vis grad kan have en kommerciel værdi, og det, mener jeg, kan have præget udviklingen fremover." Mere konkurrence giver flere gentagelser Sangtekster bliver mere simple over tid, er en af studiets pointer. "Popmusik har altid brugt gentagelser, men i dag er sangene blevet kortere, og konkurrencen om lytterens opmærksomhed er blevet hårdere," siger Henrik Marstal. Ifølge ham kan udviklingen, måske særligt i nyere tid, hænge tæt sammen med både musikbranchens vilkår og den måde, vi lytter til musik på i dag. Det vil sige primært gennem streamningtjenester, hvor kunstnerne får betaling, hvis deres nummer bliver spillet i en vis mængde tid. Hvor lang sangen er, er derfor underordnet i et kommercielt perspektiv. Dertil er det også blevet meget nemmere at udgive musik, da man ikke behøver andet end en computer for at kunne komme ud til hele verden gennem internettet. "Den tendens kan skubbe teksterne i en mere enkel og endnu mere gentagende retning. Uden at det nødvendigvis betyder, at musikken er blevet dårligere eller mere tom," siger han. Kan ikke skille musik og tekst Studiet er interessant, mener de danske musikforskere. Men det er et åbent spørgsmål, hvor meget vi får ud af blot at fokusere på sangtekster, hvis vi vil blive klogere på popmusikkens udvikling. "Det, studiet beskæftiger sig med, er udelukkende sprogbrugen i sangene. I min optik er det prob...