Rumfarten bliver vigtigere og vigtigere i fremtiden: Her er de tre områder, som har størst betydning

Rumfarten voksede frem og blev gradvist en del af menneskets historie ved at stå på skuldrene af de store opdagelsesrejser på Jorden gennem de sidste 500 år. Det har vi for nyligt skrevet om i artiklen Fra opdagelsesrejser på Jorden til udforskning af rummet: Sådan blev rumfarten en del af vores historie. Denne kulturelle arv dannede grundlaget for menneskehedens næste store skridt, som denne artikel handler om: at rette blikket mod rummet. Men da dette skridt endelig blev taget, var verden alligevel stort set uforberedt på den betydning, som det fik at opsende de første satellitter, lande på Månen og sende rumsonder længere ud i Solsystemet. Da Sputnik 1 blev opsendt i oktober 1957, var rumfart noget ikke noget mange tog alvorligt, selv om man kunne læse spændende artikler i aviserne om rejser til Månen, Mars og Venus. Men hurtigere, end nogen havde ventet, begyndte et rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA, der kulminerede med Apollo-landingerne på Månen i 1969, blot 12 år efter den første Sputnik. Udviklingen siden månelandingerne har ført til, at det er naturligt at opdele rumfarten i tre områder, nemlig: Den militære rumfart Den kommercielle rumfart Den videnskabelige rumfart Den videnskabelige rumfart med opdagelsesrejser er den mindste del, men alligevel har rumfarten allerede nu præget vores verden - man behøver bare at tænke på, hvor afhængige vi er blevet af GPS. Alt tyder på, at fremtidens verden vil blive endnu mere afhængig af, hvad der foregår ude i rummet, og som verden er i dag, er det nok naturligt først at se på den militære del af rumfarten. Rumfarten udsprang af den kolde krig, og selvom verden hørte mest om den videnskabelige rumfart, så var det lige fra begyndelsen af rumalderen de militære satellitter, som stormagterne så som den vigtigste opgave. Således havde USA det særlige problem, at man ikke havde så gode kort over Sovjetunionen, at man kunne udpege de vigtigste militære mål eller vurdere, hvor mange interkontinentale raketter russerne havde opstillet. Man var virkelig bange for en enorm russisk raketoverlegenhed, men takket være militærsatellitterne blev det hurtigt tydeligt, at det havde man ingen grund til. Satellitternes næste vigtige bidrag var, at de under den kolde krig gjorde det muligt at træffe aftaler om nedrustning, netop fordi de gav mulighed for at overvåge opstillingen af raketter og andet militært udstyr. Med denne kontrolmulighed kunne man træffe i hvert fald begrænsede aftaler. Men så kom en episode, hvor verden kom meget, meget tæt på 3. verdenskrig, netop på grund af satellitter. Vi skal frem til 26 september 1983, hvor både USA og Sovjetunionen havde etableret et system af varslingssatellitter, der kunne opdage en raketopsendelse med det samme. Det var vigtigt, for med raket er flyvetiden fra Sovjet til USA (og omvendt) kun en halv time, og skal man kunne nå at reagere på et raketangreb, er det vigtigt med en så lang varslingstid som muligt. Satellitten Kosmos 1382 havde netop denne opgave, og fra en bane højt over Jorden observerede den USA med infrarøde teleskoper, som kunne opfange varmestrålingen fra en raket, der blev opsendt. Blandt de områder, teleskoperne skannede, var Malmstrom Air Force Base i staten Montana, hvor der var opstillet mange interkontinentale raketter. Her observerede teleskoperne, hvad der blev opfattet som, fem opsendelser, med det resultat at alarmen gik i Moskva, hvor en af historiens største helte heldigvis havde vagt. Det var oberstløjtnant Stanislav Petrov, der valgte ikke at sende alarmen videre til regeringen, fordi han ikke kunne forestille sig et angreb på Sovjet med kun fem raketter. På et hængende hår undgik vi en atomkrig, og det viste sig senere, at satellitten havde taget fejl. Der var skyer over basen, og de tilbagekastede sollyset til de infrarøde teleskoper på satellitten, som opfattede strålingen som tegn på en opsendelse. Petrov blev underkastet mange forhør, men endte med at blive forflyttet til en anden post. Senere tog han sin af...