Russiske 'biodroner' går verden rundt - men et comeback til brevduen er mere realistisk
Historien gik verden rundt, da det moskvabaserede firma Neiry i sidste uge udsendte en pressemeddelelse om deres nye 'biodroner' - levende duer udstyret med hjerneimplantater. Fotos viste fugle med ledninger ud af hovedet og et apparat spændt fast på ryggen. Projektet blev præsenteret som et teknologisk gennembrud: Fjernstyrede dyr, der ikke efterlader digitale spor. Der er dog ingen beviser for, at biodronerne virker uden for firmaets eget testmiljø, og måske er der kun tale om et PR-præget forskningsforsøg. Alligevel er historien værd at hæfte sig ved. Ikke fordi disse biodroner repræsenterer fremtidens krigsførelse, men fordi de indgår i et velkendt mønster. I min forskning i militær- og brevduehistorie støder jeg ofte på den samme dynamik: Hver gang der sker et teknologisk skifte, stikker duerne næbet frem igen. Duer blev brugt i krig helt tilbage i antikken, altså for mere end 2.000 år siden - men de fik deres store gennembrud under Den Fransk-Preussiske Krig i 1870-71. Da preusserne belejrede Paris og kappede telegrafkablerne, blev byen isoleret fra regeringen i Tours. Løsningen blev en uventet renæssance for brevduerne. Luftballoner fløj ud af Paris med post og kurve med duer, som i Tours fik mikrofotograferede beskeder spændt fast til fjerdragten, hvorefter de fløj tilbage over de tyske linjer. En enkelt brevdue kunne have 40.000 mikrofotograferede beskeder med sig. Luftballonerne gennemførte over 60 ture og bragte mere end 10 tons post og omkring 300 brevduer med sig. Kombinationen af brevduer, luftballoner og den nyeste kamerateknologi gjorde systemet muligt. Krigen blev en øjenåbner, og efterfølgende etablerede næsten alle europæiske lande militære brevduetjenester. Det næste teknologiske spring kom i begyndelsen af 1900-tallet, da den tyske apoteker Julius Neubronner udviklede miniaturekameraer, som duerne kunne bære på brystet. Kameraerne tog billeder med faste intervaller og gav mulighed for rekognoscering fra luften - et tidligt eksempel på luftovervågning Det tyske militær eksperimenterede med teknologien under Første Verdenskrig, men fandt den for upræcis. Under Den Kolde Krig foretog CIA nye forsøg med spionduer. Forsøgene virker excentriske i dag, men de udspringer af en tilbagevendende militær logik, hvor dyr indtænkes som et parallelt system, når teknologien enten fejler eller ikke er moden nok. Et af de mest spektakulære dueeksempler er det amerikanske 'Project Pigeon' fra 1941. Adfærdspsykologen B.F. Skinner udviklede et styresystem til et missil, fordi præcisionsradar endnu ikke var en brugbar løsning. Skinner trænede duer til at hakke på et billede af et mål, projiceret på en skærm i missilnæsen. Når missilet bevægede sig, flyttede målet sig på skærmen, og duens hak udløste små sensorer, der justerede styrefladerne. Systemet virkede i laboratoriet, men blev aldrig taget i brug. Det viser dog, hvor langt man var villig til at gå for at kombinere dyr og teknologi. Mere praktisk succes havde de allierede under Anden Verdenskrig, hvor cirka 16.500 brevduer blev nedkastet i faldskærme over besatte områder i Europa. Håbet var, at civile ville finde duerne og sende efterretninger tilbage til Storbritannien. En af duerne - Mercury - blev tildelt den britiske Dickens-medalje for at have fløjet fra Danmark til sit dueslag i Ipswich. Ifølge myten medbragte den en hemmelig besked fra den danske modstandsbevægelse. Virkeligheden var mere jordnær: Finderen sendte en kort 'hilsen fra en dansker'. Neirys biodroner er derfor blot det seneste kapitel i en lang række eksperimenter, hvor duer fusioneres med nye teknologier. Samtidig tjener nyheden et propagandaformål. Mens Europa taler om at udvikle en 'dronemur', kan Rusland med sådan en historie signalere, at muren kan omgås med 'biologiske droner'. Frygt er et våben i sig selv. Samtidig rammer historien ned i en gammel bekymring i militære kredse: Frygten for, at modstanderen er længere fremme. Våbenkapløb begynder ofte med netop den usikkerhed. Så selv om biodroner...