Så langt er vi med at lagre CO2 i den danske undergrund

Når verdens ledere i denne uge er samlet til COP-møde i Brasilien for at diskutere, hvordan vi kan reducere vores globale CO2-udledning, handler det ikke kun om vedvarende energi. En del af diskussionerne er også rettet mod teknologier som CO₂-fangst og -lagring. For dybt nede under vores fødder er sammensætningen af den danske undergrund velegnet til at opbevare CO2 på en sikker og forsvarlig måde. Denne artikel giver en status på det geologiske arbejde med CO₂-lagring i Danmark og beskriver de undersøgelser, der hidtil er gennemført. Teksten er et redigeret uddrag af mit kapitel i bogen 'Klimatransition', der udkommer 26. november. I foråret 2023 blev CO2 for første gang pumpet ned i et undersøisk reservoir på dansk område for at blive permanent lagret. Nu er forarbejdet så i gang til, at man kan gøre det samme på land og i kystnære havområder. Det sker på baggrund af, at jeg og mine kollegaer på GEUS har foretaget de indledende seismiske undersøgelser for at kortlægge, hvor det vil være mest oplagt at placere CO2-lagre. Indtil videre har GEUS undersøgt og udpeget fem steder rundtomkring i landet og tre områder i havet ud for Danmark, hvor undergrunden vil egne sig til at lagre CO2. Virksomheder er gået videre med at undersøge tre af områderne i detaljer, så de kan blive vurderet til at kunne fungere som endelige CO2 lagre. Det er ikke sikkert, at alle områderne vil ende med at rumme CO2. Der kan være både geologiske og tekniske udfordringer, som gør, at et område alligevel ikke er egnet. Lagring af CO2 i undergrunden kræver de rette geologiske forhold, og de findes i store dele af Danmark: Et sandstensreservoir med god porøsitet, hvilket vil sige sandlag med forbundne hulrum mellem de enkelte sandkorn, så CO2'en kan bevæge sig frit. Ovenover skal der være et tæt og tykt lerlag, der kan holde CO2'en nede i reservoiret. Toppen af sandstensreservoiret skal være på mindst 800 meters dybde. Dernede vil CO2'en på grund af det øgede tryk fylde 300 gange mindre end på overfladen, og den vil ændre karakter og blive flydende. Dermed kan den let bevæge sig rundt og lægge sig mellem sandkornene. Når CO2 pumpes ned i et underjordisk reservoir af sandsten, vil den reagere med andre kemiske forbindelser, for eksempel det saltvand, der i forvejen findes dernede. CO2 kan desuden reagere med visse mineraler i sandstenen. Det kaldes mineralisering. Så dannes der nye mineraler, og på den måde bliver en del af CO2'en med tiden til en del af bjergarten. I nogle af de udpegede områder har der været lokal bekymring i forbindelse med de indledende undersøgelser. Vi fra GEUS leverer alene det geologiske grundlag for eventuelle myndighedsbeslutninger. Ifølge myndighederne vil der kun blive etableret CO2 -lagre, hvis det kan ske på en måde, der er forsvarlig i forhold til miljø og sikkerhed. Derudover har regeringen fra start haft en målsætning om, at der skal være en folkelig opbakning til, at vi i Danmark når vores klimamålsætning. Det betyder i praksis, at opbakningen til etableringen af CO2-lagre i den danske undergrund også skal være på plads. Og her kan der vise sig at være nogle udfordringer. I et enkelt af de udpegede områder er der en lokal borgerskepsis og modstand imod planerne om CO2-lagring. Her skal virksomheder i gang med at samle yderligere data ind for måske på sigt at kunne lagre CO2 på sikker vis, med lokal opbakning. På borgermøder og gennem anden kontakt med lokale folk kan man dog se, at opbakningen til en fælles indsats for klimaet stiger, så snart lokalbefolkningen får yderligere viden om, hvordan CO2 -lagring reelt foregår, om geologien i deres område og om overvågningsprogrammer af CO2-lagrene fra myndighedernes side. I en 2020-undersøgelse fra GEUS vurderer vi, at den danske undergrund har plads nok til at lagre så meget CO2, som Danmark ville udlede gennem flere generationer - hvis vi fortsatte med at udlede ligeså meget, som vi gør nu. Undersøgelsen bygger på statistiske estimater. Dertil kommer der dynamiske estimater,...