Sådan kan dårlig søvn fyre op under troen på konspirationsteorier

Konspirationsteorier fanger fantasien ved at levere simple forklaringer på komplekse hændelser, der ofte involverer magtfulde gruppers hemmelige, mørklagte planer. Konspirationsteorier former den offentlige mening og påvirker vores adfærd - fra troen på, at månelandingen var et stort svindelnummer til påstande om valgsvindel. Forskning har udforsket kognitive misforhold, sociale effekter og personlighedstræk for at forstå, hvorfor nogle af os tror på konspirationsteorier. Men denne forskning overser subtile daglige effekter på konspiratorisk tænkning, som stress eller søvnkvalitet. Vores forskning viser, at søvnkvaliteten spiller en afgørende rolle i troen på konspirationsteorier. Psykologiske og sociale faktorer har effekt på troen på konspirationsteorier. Kognitive misforhold, som at se mønstre i tilfældig information, gør folk mere tilbøjelige til konspiratorisk tænkning. Sociale effekter, blandt andet sociale normer, spiller også en væsentlig rolle. Personlighedstræk som narcissisme og en præference for intuitiv tænkning er i højere grad associeret med konspirationstænkning. Selvom disse faktorer er veldokumenterede, supplerer vores forskning med endnu en afgørende faktor: Søvnkvaliteten. Dårlig søvn kan øge kognitive misforhold og følelsesmæssig stress, hvilket gør folk mere tilbøjelige til at acceptere konspiratoriske forklaringer. Søvn er afgørende for vores mentale sundhed, følelsesmæssige regulering og kognitive funktion. Dårlig søvn er associeret med øget angst, depression og paranoia, som igen er associeret med troen på konspirationsteorier. Søvn bliver dog kun sjældent diskuteret som forklaring på konspiratorisk tænkning. Et studie viser, at søvnløshed, som er en klinisk lidelse, har effekt på den faste tro på konspirationsteorier. Med udgangspunkt i dette forskningsarbejde undersøgte vores forskning, offentliggjort i Journal of Health Psychology, hvordan dårlig søvnkvalitet, en ikke-klinisk tilstand, påvirker troen på konspirationsteorier. I det første af vores studier gennemførte 540 deltagere en standardiseret vurdering af deres søvnkvalitet, før de læste om branden i Notre Dame-katedralen i 2019. Halvdelen af deltagerne læste en konspiratorisk version af hændelsen, der pegede på en mørklægning af, hvad der egentlig var sket, mens den anden halvdel læste en faktuel beretning, der pegede på en ulykke. Resultaterne viser, at der deltagere med dårligere søvnkvalitet var markant mere tilbøjelige til at tro på konspirationsteorien. Det andet studie, med 575 deltagere, udforskede psykologiske faktorer som depression, paranoia og vrede for at forstå, hvordan dårlig søvn bidrager til tro på konspirationsteorier. Resultaterne bekræftede, at dårlig søvnkvalitet var forbundet med tro på konspirationsteorier, med depression som den stærkeste forbindelse. Med andre ord var øget depression med til at forklare, hvorfor dårlig søvnkvalitet er forbundet med konspiratorisk tænkning. Selvom vores studie forbinder dårlig søvn og tro på konspirationsteorier, beviser det ikke årsag og virkning. Andre faktorer kan godt ligge til grund for begge. For eksempel kan kronisk stress eller angst bidrage til både dårlig søvn og en øget modtagelighed for konspiratorisk tænkning. Forbedring af den mentale sundhed kan være lige så vigtig som bedre søvn. På samme tid viser forskning i søvnmangel, at mangel på søvn kan forværre vrede, depression og paranoia. Det kan gøre folk mere sårbare over for misinformation, som vores forskning også viser. Fremtidige studier kan for eksempel bruge kontrollerede eksperimenter til at undersøge, hvordan dårlig søvn bidrager til tro på konspirationsteorier og konspiratorisk tænkning. Forskning viser, at akut søvnmangel øger angst og depression sammenlignet med normal søvn. Et lignende studie kan for eksempel teste, om alvorligt søvntab også øger troen på konspirationsteorier. Troen på konspirationsteorier er ikke bare en harmløs kuriositet; den kan have alvorlige konsekvenser i den virkelige verden. Troen på k...