Sådan undgår du, at tøjet krymper - og sådan redder du det, hvis uheldet er ude

Det føles som intet mindre end en katastrofe, hvis yndlingskjolen eller skjorten krymper i vask - især hvis du har fulgt vaskeanvisningen til punkt og prikke. Desværre er visse tekstiler bare mere tilbøjelige til at krympe end andre, men hvorfor? En bedre forståelse af videnskaben bag tekstilfibrene kan ikke kun hjælpe dig med at forebygge, at tøjet krymper, men også give dig en chance for at 'redde' et stykke tøj, der er blevet ødelagt i vask. For at forstå, hvorfor tøj krymper, skal vi først se nærmere på, hvordan tekstiler er opbygget. Almindelige tekstilfibre som bomuld og hør er naturlige plantefibre. Disse fibre er ujævne, krøllede og krusede i deres naturlige form. Hvis vi tager et endnu tættere kig, kan vi se millionvis af bittesmå kæder af cellulosemolekyler, som er naturligt tilstede i snoede eller sammenkrøllede faconer. Cellulose er et kulhydrat, der består af enheder af glukose bundet sammen i lange kæder, og som udgør en væsentlig bestanddel af planters cellevægge. Fibrene bliver mekanisk trukket, strakt og snoet for at rette og samle cellulosekæderne i løbet af tekstilfremstillingen, så der dannes glatte, lange tråde. På et kemisk plan opstår der også bindinger mellem kæderne, som kaldes hydrogenbindinger. De styrker fibrene og trådene og gør, at materialet hænger bedre sammen. Trådene bliver derefter vævet eller strikket til stof, hvilket sikrer den spænding, der holder fibrene tæt side om side. Men fibrene har en god 'hukommelse'. Hvis de bliver udsat for varme, fugt eller mekanisk påvirkning (som for eksempel bevægelse i vaskemaskinen), har de en tendens til igen at blive krusede som før. Det er denne 'fiberhukommelse', der forklarer, hvorfor visse stoffer krøller så let, og hvorfor nogle af dem også kan krympe efter vask. Krympning sker ikke kun med varmt vand, som du måske selv har oplevet med tøj lavet af for eksempel rayon. Koldt vand kan stadig trænge ind i fibrene og få dem til at svulme op, især i kombination med den mekaniske bevægelse fra vaskemaskinens tromle. Effekten er mindre dramatisk med koldt vand, men det kan stadig ske. For at minimere risikoen for at tøjet krymper, kan du bruge koldt vand, den laveste centrifugeringshastighed eller det mest skånsomme vaskeprogram, og det gælder især for bomuld og rayon. Vaskemærket i tøjet forklarer ikke altid, hvordan centrifugering og bevægelse påvirker tøjet. Hvis du er i tvivl, så vælg et skåneprogram. Forskellige fibre krymper på forskellige måder - der findes ikke én mekanisme, der gælder for alle. Mens tekstiler baseret på cellulose krymper som tidligere forklaret, er uld fibre af animalske fibre, der består af keratinproteiner. Overfladen er dækket af små, overlappende skæl kaldet kutikulaceller. Når uld bliver vasket, åbner disse skæl sig og griber fat i nabofibre, hvilket skaber sammenfiltring. Det får tøjet til at føles tættere og mindre - med andre ord, det krymper. Syntetiske fibre som polyester og nylon er lavet af oliebaserede polymerer, som er designet til at være stabile og holdbare. Disse polymerer har flere krystallinske områder, som er meget velordnede, og som fungerer som et indre 'skelet', der forhindrer fibrene i at krølle sammen. Tekstilforskere og ingeniører arbejder på materialer, der modstår krympning gennem avanceret design. Blandt de lovende innovationer er garn, der kombinerer naturlige og syntetiske fibre. Forskere arbejder også med 'hukommelsespolymerer', som kan ændre form - eller vende tilbage til en tidligere form - som reaktion på for eksempel temperatur eller vand. Det er ikke det samme strækstoffer (som blandt andet bruges til sportstøj), der er lavet af meget elastiske fibre, som 'springer tilbage' til deres oprindelige form efter at være blevet strakt. Hvis yndlingstrøjen eller blusen er krympet i vask, kan du prøve at redde det med denne enkle metode: Læg tøjet i blød i lunkent vand blandet med hårbalsam eller babyshampoo (cirka en spiseskefuld per liter vand). Stræk derefter forsigtigt stoffet tilbage til den opr...