Slangudtryk: Derfor giver '6-7' mening, selvom det ikke betyder noget

Slangudtrykket '6-7', som spredte sig som en steppebrand sidste år, fandt vej ud over sædvanlig teenage-slang og ind i den offentlige samtale. '6-7' dukkede op til sportsbegivenheder, halloweenkostumer og endda i læreres undervisningsplaner. Et par ting står klart om '6-7'-fænomenet: Børn elsker at sige det, og voksne elsker at hade det. Men hvad betyder det egentlig? Svaret: "Det betyder ikke noget", er tilsyneladende den største anke. Men at det ikke betyder noget, er faktisk pointen. Selv om det ikke betyder noget i traditionel forstand, udtrykker '6-7' fællesskab og tilhørsforhold. De, der bruger udtrykket, viser, at de er en del af gruppen i modsætning til dem, der "bare ikke forstår det". De bruger noget, som sociolingvister kalder 'social betydning'. Social betydning kan opfattes som ekstra information om taleren og deres holdning, deres position og den måde, de ønsker at fremstille sig selv på i verden. Det er en afgørende del af, hvordan vi forstår sprog. Og at det spreder sig blandt unge teenagere, er ingen tilfældighed. Ikke al betydning handler om ordbogsdefinitioner Når vi tænker på betydning, mener vi normalt semantisk betydning. 6 er for eksempel et talbegreb, som vi forstår som 1 mere end 5 og 1 mindre end 7. Det er en anden måde at sige et halvt dusin. Det er den alder, hvor de fleste børn starter i 1. klasse. Måske er det tidspunktet vi står op eller spiser aftensmad. '6-7 er derimod blottet for semantisk betydning. Det handler ikke engang om mængde. Tænk på forskellen mellem: "Jeg vil gerne have 6-7 kiks" og bare at råbe "6-7" og lave den virale håndbevægelse. I den første sætning betyder '6-7' en mængde kiks; i den anden handler '6-7' slet ikke om en mængde eller antal. Men det betyder ikke, at det er meningsløst. Selv om '6-7' ikke har en semantisk betydning, har det en meget tydelig social betydning. Social betydning handler om, hvordan lytterne fortolker sprog. Ikke kun ud fra ordenes betydning, men ud fra, hvilken slags person der taler, og hvordan de placerer sig socialt. Og sandheden er, at vi bruger social betydning hele tiden, også uden at vi lægger mærke til det. Social betydning taler sit helt eget tydelige sprog Tænk for eksempel på en persons tøjstil og frisure. En FCK-trøje sender en masse signaler til folk i Danmark, uden at du behøver at åbne munden: Du er fodboldfan, du holder med et bestemt hold, og du følger højst sandsynligt kampene tæt, måske spiller du endda selv. Oven i de visuelle signaler kan udtryk som: "én mod én defensivt" fortælle andre, at: du ser en situation, hvor en spiller udfordres af en boldførende modstander (semantisk betydning) men også vise, at du positionerer dig som en person, der kender sporten og dens jargon (social betydning) Ægte synonymer er sjældne i sprog. Selv når to ord betyder det samme, har de ofte forskellige konnotationer (følelsesmæssige, kulturelle og personlige associationer eller bibetydninger). De bruges måske i forskellige sammenhænge eller har forskellig social betydning. At kalde en fodbold for en 'læderkugle' refererer måske til det samme objekt, men det giver bestemt ikke den samme sociale effekt i en fodboldsammenhæng. Normalt har ord mindst én form for semantisk betydning og nogle gange også social betydning. Det interessante ved '6-7' er netop, at det ingen semantisk betydning har, kun social betydning, hvilket er langt mere usædvanligt. Slang, social udvikling og det at blive voksen At et udtryk, som udelukkende har social betydning, primært er blevet taget i brug af unge, er helt forventeligt. Ungdomsårene er en periode med intens social udvikling. Denne aldersgruppe er på vej ud af barndommen, og teenagetiden er igen og igen blevet beskrevet som en tid med markante sproglige forandringer, hvor social betydning bliver afgørende, netop fordi unge forsøger at finde deres egen plads i verden. De tager afstand fra både yngre børn og deres forældre. Teenageadfærden topper fra cirka 15 til 17 år (den såkaldte adolescent peak), hvor brugen af ...