Smagen for grøntsager starter måske allerede i livmoderen Fostervandet smager af gulerod og kål Unikt studie - men med mange forbehold Gravide skal ikke styre barnets smag Smag starter måske tidligt – men vi ved stadig for lidt

Har du børn, så ved du nok, at det kan være umuligt at få dem til at spise grøntsager. Du har måske blendet dem til uigenkendelighed i kødsovsen eller skjult dem i en smoothie. Nu har et hold forskere fra blandt andet Durham University i England fundet tegn på, at små børn ser ud til at være mindre tilbøjelige til at reagere negativt på lugten af grøntsager, som de gentagne gange er blevet udsat for inden fødslen. Forskerne gav de gravide kvinder pulverkapsler med enten kål eller gulerod i. Derefter undersøgte de først fosterets ansigtsudtryk ved hjælp af en ultralydsscanning. Da børnene var henholdsvis tre uger og tre år, lod forskerne dem lugte til en vatpind dyppet i samme grøntsager. Her kunne de se, at børnene, som havde fået gulerod i livmoderen, reagerede positivt på duften af gulerod, mens de lavede grimasser til lugten af kål. Og så kan man jo være tilbøjelig til at tænke, at det er, fordi kål lugter lidt af prut. Men det viste sig faktisk, at det samme gjaldt for guleroden, når moderen havde spist kapsler med kål. "Det tyder på, at børn kan huske smage og dufte, de bliver udsat for sent i graviditeten, og at det måske kan påvirke, hvad de kan lide at spise flere år senere," fortæller Nadja Reissland, der er professor i psykologi og hovedforfatter af studiet, som er publiceret i Developmental Psychobiology. Det er velkendt, at smags- og duftnuancer fra gravides kost bliver overført til fostervandet, forklarer Najda Reissland til Videnskab.dk. "Hvis en gravid spiser meget karry, kan fostervandet lugte af karry. Spiser hun meget fisk, kan det lugte af fisk. Fostervandet bærer altså tydeligt præg af den mad, moderen spiser," siger hun. Fosteret drikker fostervandet i løbet af graviditeten, og på den måde bliver det eksponeret for forskellige smagsnuancer tidligt. Det betyder ikke, at fostervandet smager præcis af pizza eller appelsinjuice, men studier viser, at især nogle smagsstoffer som blandt andet gulerod, hvidløg og anis kan ændre fostervandets lugt og smag. Det samme gælder for kapslerne med gulerod og kål i, som forskerne gav kvinderne i studiet. Selvom grøntsagerne var omdannet til pulver, så var smagsmolekylerne stadig deri - og omkring 20 minutter efter reagerede fostrene med enten positive eller negative ansigtsudtryk. Det nye studie er i sig selv ret usædvanligt, fordi forskerne har fulgt de samme børn, fra de lå i deres mors maver og flere år frem, fortæller Anne Ahrendt Bjerregaard, postdoc i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Sektion for Epidemiologi. Hun har tidligere forsket i sammenhængen mellem mødres kost og deres børns helbred senere i livet. "Det er unikt, at de har kunnet gøre brug af skanningsbilleder af fosteret og samtidig kunne følge de samme børn og tage billeder både 3 uger efter fødslen og op til 3 år efter," siger hun. Men studiet har en del begrænsninger. Der var nemlig kun 12 børn, der deltog i opfølgningen som 3-årige, og det gør det derfor svært at konkludere noget generelt om resultaterne, forklarer begge forskere. Nadja Reissland og hendes forskerhold kontrollerede samtidig ikke for, hvad børnene spiste efter fødslen. Amning, overgangskost og familiens madvaner kan nemlig også have spillet ind på børnenes reaktioner. Børnene kan i princippet godt have fået både kål og gulerod senere i opvæksten, og det gør det svært at afgøre, om deres reaktioner som treårige skyldes den tidlige eksponering i livmoderen, eller fordi de nu er vant til at spise det. "Vores smagspræferencer udvikler sig både under graviditeten, når vi får modermælk, og når vi begynder at spise rigtig mad. Hvor stor betydning hvert stadie har, ved vi stadig ikke helt," forklarer Anne Ahrendt Bjerregaard og uddyber, at studiet stadig er et vigtigt bidrag til at forstå, hvordan smag udvikler sig tidligt i livet. Desuden fortæller Nadja Reissland, at næsten alle mødrene sagde, at deres børn ikke spiste kål, fordi de ikke brød sig om det. Men de børn, der havde været udsat for kålkapslerne reagerede alligevel ...