Smarte løfter eller reel viden? Neurokirurg tester, om løbesko kan ændre hjernen Tæt forbindelse mellem fødder og hjerne Minimalistsko og sensorisk opmærksomhed Kan sko forbedre koncentrationen? Tro, forventning og oplevelse Videnskab og markedsføring er uenige

Sportsfodtøj har taget springet ind i en ny, ambitiøs tidsalder med endnu større ambitioner. Et løfte om øget komfort og præstation er ikke længere nok. Nike hævder nu, at deres sko kan aktivere hjernen, skærpe sanserne og endda forbedre koncentrationen ved at stimulere fodsålerne. "Ved at studere perception, koncentration og sensorisk feedback udforsker vi forbindelsen mellem hjerne og krop på nye måder," siger Nike's forskningschef, Matthew Nurse, i virksomhedens pressemeddelelse om skoene. "Det handler ikke kun om at løbe hurtigere – det handler om at føle sig mere til stede, fokuseret og ukuelig". Andre mærker som Naboso sælger 'neuro-indlægssåler', sokker og andet sensorisk fodtøj, der skal stimulere nervesystemet. Det er en smart idé: Fødderne har masser af sanse-receptorer, men kan stimulering af disse receptorer virkelig skærpe hjernen? Jeg er neurokirurg, og jeg forsker i hjernen. Jeg mener, at neurovidenskaben peger på, at virkeligheden er mere kompleks og langt mindre dramatisk, end markedsføringen lægger op til. Fodsålerne indeholder tusindvis af mekanoreceptorer, der registrerer tryk, vibrationer, tekstur og bevægelse. Signaler fra disse receptorer bevæger sig gennem de perifere nerver via rygmarven til hjernens somatosensoriske cortex, som vedligeholder et kort over kroppen. Fødderne fylder en vigtig del af dette kort, og det afspejler føddernes betydning for balance, holdning og bevægelse. Fodtøj påvirker også vores proprioception, også kaldet muskel-ledsansen, der er kroppens ubevidste evne til at sanse kropsdelene, deres position, bevægelse og kraftanvendelse uden brug af synet, som bygger på input fra muskler, led og sener. Fordi holdning og bevægelse er tæt knyttet til opmærksomhed og arousal, som dækker over en række bevidsthedstilstande, som går fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed, kan ændringer i den sensoriske feedback fra fødderne påvirke, hvor stabil, vågen eller 'grounded' - altså hvor rolig, forankret og til stede i os selv og i situationen, vi føler os. Derfor er neurologer og fysioterapeuter meget opmærksomme på fodtøj hos patienter med balanceforstyrrelser, neuropati eller gangproblemer. Ændrer man det sensoriske input, kan det ændre måden, vi bevæger os på. Men at påvirke bevægelse er ikke det samme som at forbedre kognition. Minimalistiske sko, som har tyndere såler og større fleksibilitet, giver hjernen mere information om berøring og kropsposition end kraftigt polstrede sko. I laboratorieforsøg har man set, at mindre dæmpning kan øge brugerens fornemmelse af, hvor foden lander, og hvornår den rammer jorden, og det kan nogle gange forbedre balance og gangstabilitet. Men flere sanseindtryk er ikke automatisk bedre. Hjernen sorterer hele tiden information. Den prioriterer det, der er gavnligt, og lægger en dæmper på det, der distraherer. Hvis man ikke er vant til minimalistiske sko, kan den pludselige øgede sensoriske feedback faktisk øge den mentale belastning, ved at gøre brugeren mere opmærksom på fødderne i stedet for at frigøre mental energi til fokus og præstation. Sensorisk stimulation kan øge koncentrationen, men kun op til et punkt, derefter bliver det bare støj. Det er her, neurovidenskaben for alvor bliver skeptisk. Sensoriske input fra fødderne aktiverer ganske vist de somatosensoriske områder i hjernen, men aktivering er i sig selv ikke det samme som kognitiv forbedring. Fokus, koncentration og eksekutive funktioner afhænger af store netværk i hjernen, blandt andet i præfrontal cortex, parietallappen og thalamus. De påvirkes også af hormoner som dopamin og noradrenalin, der regulerer nervesystemet. Der er meget lidt evidens for, at passiv stimulation under fødderne (såler med tekstur, nye skumtyper eller små mekaniske elementer) reelt forbedrer koncentrationen hos raske voksne. En del studier peger på, at mild sensorisk stimulering kan øge koncentration og fokus i specifikke grupper, for eksempel ældre, der træner balance, eller personer i genoptræning efter sensorisk tab, me...