Stemmeprocenten er steget over hele landet - men det får ikke valgforsker til at juble

Valgflæsket er spist og krydset er sat. Ved tirsdagens kommunalvalg er stemmeprocenten steget med hele to procent i forhold til seneste kommunalvalg i 2021. Denne gang blev det til en stemmeprocent på 69,2 procent over hele landet, mens den kun var 67,2 procent for fire år siden. Hvorfor stemmer vi pludselig mere, når forventningen var en lavere stemmeprocent? Professor Kasper Møller Hansen ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har forsket i vælgeradfærd og valgdeltagelse i næsten 30 år. Ifølge ham er der flere faktorer i spil. "Sidst var det corona-valget, hvor mange blev hjemme fra valget." Han understreger først og fremmest, at han er glad for tirsdagens valgdeltagelse, men at vi skal huske omstændighederne for det forrige kommunalvalg. Kommunalvalget i 2021 blev holdt den 16. november, hvor corona-epidemien havde raset i Danmark i over halvandet år. I sommeren 2021 begyndte smittetallene at falde, men steg igen i efteråret, da valgdagen nærmede sig. "Vi kunne ikke se en direkte sammenhæng mellem antal smittede i en kommune og valgdeltagelse, men noget peger på, at valgdeltagelsen generelt faldt i alle kommuner fordi folk tøvede med at gå ud." "Den tøven har så ikke været der denne gang," siger valgforskeren om kommunalvalget her fire år senere. Selvom Kasper Møller Hansen er glad for at stemmeprocenten er højere end i 2021, så er tendensen fortsat en faldende valgdeltagelse gennem de seneste 10-20 år. I 2017 - før corona-epidemien - stemte 70,8 procent af befolkningen. Det er 1,6 procent flere end i tirsdags. Den manglende corona-frygt er dog ikke den eneste grund til den øgede valgdeltagelse i år sammenlignet med 2021. Professor Kasper Møller Hansen peger også på mediernes dækning som en afgørende faktor. "Medierne virker til at have haft en anden tilgang ved dette kommunalvalg." Valgforskeren nævner blandt andet TV2 og DR blandt medier, han synes har oppet sig i deres dækning gennem flere specifikke valgdebatter og TV-vælgermøder. "Der har meget været mere mediebevågenhed, måske på grund af det dårlige resultat ved kommunalvalget i 2021." Constructive Institute, en uafhængig organisation, der arbejder for at styrke konstruktiv journalistisk og demokrati, stod ved dette valg bag et nationalt partnerskab mellem medier, almennyttige fonde, journalistuddannelser og private og offentlige institutioner. Målet var at engagere danskerne i kommunal- og regionalvalget 2025. "Det gav yderligere medieopmærksomhed på valget, og det kan sagtens have gjort en forskel," siger Kasper Møller Hansen. To måneder før kommunalvalget spurgte Constructive Institute og Epinion 100.000 danske vælgere, hvor de ville sætte deres kryds, og meningsmålingerne var efterfølgende til rådighed for alle landets lokale medier. "Det gjorde, at en masse medier begyndte at skrive om kommunalvalget på tidligere tidspunkt, end de normalt ville gøre det." Københavns Kommune har landets største spring i valgdeltagelse 65,6. En stigning på over fem procent i forhold til en stemmeprocent på 60 procent i 2021. Den tætte kamp om overborgmesterposten og et større engagement på grund at krigen i Gaza blandt indvandrere slår igennem, vurderer Kasper Møller Hansen. Generelt stemmer indvandrere og deres efterkommere lavere end andre og trækker dermed valgdeltagelsen markant ned. Et eksempel er den københavnske bydel Tingbjerg, som i årevis har haft landets laveste valgdeltagelse på blot 33 procent. Frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke, kommunen og boligforeninger har derfor været på gaden for at sørge for, at valgdeltagelsen blev højere. I flere måneder har de holdt vælgermøder, været i kirken og moskeen, delt brochurer ud og gået rundt i opgangene i Tingbjergs boligbyggerier og stemt dørklokker for at fortælle om valget. De lokales mål var 40 procent. Og de endte på hele 47 procent. "Jeg er meget glad for den store indsats Københavns Kommune og en række civil samfundsorganisationer har gjort i Tingbjerg, og jeg tror det har haft en indvirkning," s...