
Syv hidtil ukendte arter af gådefulde frøer gemte sig for snuden af forskere
De lever i skjul i skovbunden, er brune, små og nogle gange runde. Derfor har syv frøarter indtil nu undgået opmærksomhed. Det har taget 12 år, men nu har et hold internationale forskere offentliggjort fundet af de syv nye arter af diamantfrøer (Rhombophryne) i et nyt studie. Dermed hæves antallet af kendte arter fra 20 til 27. Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse. Frøernes farve og levesteder har gjort dem svære at finde. Ved første øjekast er frøerne brune og lever i skovbunden, og det har gjort diamantfrøerne til en af de mindst undersøgte grupper af hvirveldyr på Madagaskar. Noget andet, der har besværliggjort fundet af de nye arter, er, at flere af dem let kan forveksles med regnfrøer (Brevicipitidae) på det afrikanske fastland på grund af deres runde form. "Mange af arterne tilbringer størstedelen af deres liv skjult i skovbunden, og selv når de kommer frem, kan de være overraskende svære at skelne fra hinanden," forklarer Mark D. scherz i pressemeddelelsen. Han er kurator for herpetologi (videnskaben om padder og krybdyr) ved Statens Naturhistoriske Museum og hovedforfatter til studiet. Derfor har forskerne benyttet sig af en metode kaldet museomics. Her henter man DNA fra historiske museumsprøver, så moderne teknologi kan kortlægge 'arveanlægget'. Altså det, der eksempelvis bestemmer din hår- eller øjenfarve. 'Arveanlægget' har man holdt op mod det nyindsamlede materiale, frøernes udseende, skeletter og kald. Ud fra det har man kunnet identificere de nye arter. Frøerne har allerede haft betydning for planlægningen af naturbeskyttelsen på Madagaskar. I marts 2026 medvirkede de direkte til et forslag om at styrke og udvide beskyttede naturområder. For forskerne ved stadig ikke, hvordan de nyfundne diamantfrøer formerer sig, eller hvor mange af dem der er. Det gør det sværere at vurdere, om nogle af arterne er truet eller ej. Samtidig er forskerne også overbeviste om, at der stadig er endnu flere arter af diamantfrøer (Rhombophryne) som vi endnu ikke kender til. "Hver ny art repræsenterer millioner af års unik evolutionær historie. Jo mere vi lærer om Madagaskars enestående padder, desto tydeligere bliver det, hvor meget der stadig er tilbage at opdage," siger Mark D. Scherz i pressemeddelelsen.