Tre pointer om klimamigration: Vil vi se en strøm af klimaflygtninge i Danmark?

I Oceanien ligger den lille østat Tuvalu, hjemsted for store kokospalmer, unikke koraller og et sammentømret øsamfund. Men østaten synker. I 2050 forventes Tuvalu at forsvinde under havet på grund af vandstandsstigninger. Over en tredjedel af Tuvalus befolkning har i sommer ansøgt om at komme til Australien som en del af et visumlotteri, hvor 283 borgere i en tilfældig lodtrækning vil få tildelt et klimavisum, så de kan bo og leve i nabolandet. Det er den første planlagte migration, altså flytning af et helt lands indbyggere som følge af klimaforandringer. Samtidig med åbningen af klimakonferencen COP30 i Brasilien forrige mandag har FN's Flygtningeorganisation UNHCR offentliggjort en rapport om, at 250 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem på grund af vejrrelaterede katastrofer de sidste ti år. Verdensbanken har i 2018 beregnet i fremskrivninger, at klimaforandringer risikerer at tvinge 216 millioner mennesker til at flytte indenfor deres egne landes grænser, inden vi når 2050. Til gengæld vurderer forskerne, at en global reduktion af CO2-udledninger og initiativer til bæredygtig udvikling kan reducere klimamigration med helt op til 80 procent. I 2020 lød en overskrift i The New York Times: "Den store klimamigration er begyndt." For medierne The New York Times og ProPublica har forskeren, der har udviklet Verdensbankens fremskrivningsmodel præsenteret den mest skeptiske fremskrivning for klimamigration: I det mest ekstreme klimascenarie vurderer han, at 30 millioner migranter vil krydse den amerikanske grænse over de næste 30 år. Fremtidsscenariet er vurderet og godkendt af otte uafhængige forskere. FN's generalsekretær Antonio Guterres har i 2023 advaret om en masseudvandring i "bibelsk skala" på grund af stigende havniveauer i lande som Bangladesh og Indien. Men hvor mange klimamigranter vil komme og banke på hos andre lande i de næste tre årtier? Og banker de på i Danmark? Videnskab.dk har talt med to danske forskere for at blive klogere på fremtiden. De kommer med tre pointer: I et studie fra 2024 i ScienceDirect tager forskere udgangspunkt i historisk udløste store migrationsbølger på grund af klimaforandringer. Studiet argumenterer for, at global opvarmning i dette århundrede sandsynligvis vil skabe en betydelig omfordeling af mennesker, økonomi og infrastruktur på tværs af kloden. Studiet vurderer, at to milliarder mennesker ved slutningen af århundredet risikerer at leve i områder med ekstrem varme. De henviser til modeller for 'menneskelige klimazoner': Det er områder, hvor der er umuligt at leve. Troperne risikerer for eksempel at blive betydeligt mindre beboelige. Men frygten for, at vi i 2050 vil se bølger af migranter fra det globale syd er overdrevet, da størstedelen af klimamigranter slet ikke når over landegrænsen, mener Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker i ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun har sammen med afrikanske og danske kolleger forsket i klimamigration i Etiopien og Ghana, som har ført til bogen 'Governing Climate Mobility in Africa'. "Langt de fleste klimamigranter flygter indenfor deres eget lands grænser," siger hun og henviser til et studie i Nature Climate Change, der har undersøgt migration i 72 lande fra 1960-2016. Studiet viser, at klimaforandringer i højere grad fører til migration over korte distancer fremfor international migration. Hun befinder sig i Etiopien, da Videnskab.dk taler med hende. Etiopien er et af de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringer. Her oplever man blandt andet mudderskred, hvor landmænds afgrøder skylles væk, eller at folk bliver fanget i muddermasserne og dør. Hendes forskning i Etiopien viser, at i områder med større klimakatastrofer flytter befolkninger sig sjældent særligt langt, medmindre staten genbosætter dem. Det vil sige, at staten planlægger, hvor folk fra klimasårbare områder skal flytte hen. I Etiopien er der foreløbigt ikke en høj grad af migration til udlandet. I 2024 migrerede cirka 1,2 million etiopere ...