Tusinder af blåmuslinger på line i Limfjorden: Hvad gør de godt for?

Kasper Lenda Maarbjerg sænker farten på sin båd og navigerer den behændigt mellem små orange og brune bøjer. Det er en grå og kølig efterårsdag på Limfjorden. Vandoverfladen er forholdsvis stille, men under bølgerne bliver der arbejdet på højtryk. Tusinder og atter tusinder af blåmuslinger sidder på kilometervis af liner og filtrerer vandet for partikler med næringsstoffer - samtidig med at de vokser sig store og fede og klar til at blive spist. Kasper Lenda Maarbjerg er fiskeritekniker ved ved DTU Aqua's forskningsfaciliteter på Mors, hvor han blandt andet er med til at holde styr på tests med muslingeopdræt. For bare 25 år siden var opdræt af linemuslinger i Danmark ikke meget mere end en vild idé - i 2024 hev opdrætterne 6.700 tons muslinger op fra de specialdesignede liner. Videnskab.dk har besøgt Nykøbing Mors for at lære mere om linemuslinger og de store forskningsprojekter, der ligger bag. Båden, som Kasper Lenda Maarbjerg sejler, hører til DTU Aqua, der ligger ud til fjorden lidt uden for Nykøbing Mors. DTU Aqua (tidligere 'Dansk Skaldyrcenter') på Mors blev oprettet i 2002 som en erhvervsdrivende fond med formålet at forske i og sprede viden om Limfjordens skaldyr. Siden er det blevet en forskningsenhed under DTU Aqua. En af de tilknyttede forskere er professor Jens Kjerulf Petersen, der blandt andet forsker i blåmuslinger, og hvad de kan bruges til. "En af blåmuslingens gode egenskaber er, at den filtrerer vandet for fytoplankton (også kendt som planteplankton, red.), som er dens primære føde," forklarer han til Videnskab.dk. "Det er godt, for fytoplankton lever af lys og næringsstoffer. Så når man høster muslingerne, trækker man også næringsstoffer ud af vandet." Fytoplankton trives, når der er meget kvælstof og fosfor, som udledes gennem gødning af landbrugsjord. Udledningerne får derfor mængden af plankton til at stige, og det skygger for lys til havbundens liv. Samtidig koster den bakterielle nedbrydning af plankton ilt, når plankton dør og falder til bunden. Altså: Mere fytoplankton betyder mindre lys og mindre ilt. Derfor er der flere forskningsprojekter, der har set på, hvordan blåmuslingen kan være en del af løsningen på det omfattende iltsvind, der ses i de indre danske farvande. For eksempel har Syddansk Universitet set på effekten af at anlægge muslingebanker - noget, som ifølge de involverede parter virkede lovende, ikke blot i forhold til at bekæmpe iltsvind, men også til at skabe biodiversitet, da muslingebankerne skabte ideelle leveforhold for andre smådyr. Der var dog også udfordringer med at holde muslingerne på plads og i live, fordi de dels blev spist af andre dyr eller drevet væk under storme. En anden mulighed er altså at opdrætte muslinger. Hos DTU Aqua har man fra start forsket i produktion af muslinger på udlagte liner, som mange andre lande benytter sig af, men som der ikke var tradition for i Danmark. "Vi oprettede vores eget opdræt af linemuslinger, både for at se på, hvordan det bedst kan gennemføres i praksis, men også for at måle effekterne på vandkvaliteten omkring de her anlæg," fortæller Jens Kjerulf Petersen. Og det har ifølge hans forskning flere fordele, blandt andet for mængden af blåmuslinger. Når en muslingelarve udklækkes, begynder den straks at lede efter et sted at sætte sig. Det udnytter muslingeopdrætteren så ved at sætte nogle brede bånd ud under vandoverfladen - ikke ved overfladen, hvor vind og vejr kan tage dem, eller på bunden, hvor sultne dyr som søstjerner kan gøre en ende på dem. "Over 95 procent af de muslingelarver, der sætter sig på båndet, ville ikke have overlevet uden. De ville ikke lykkes med at finde et sted at sidde, og hvis de satte sig på bunden, ville langt størstedelen blive spist af bunddyr." De opdrættede blåmuslinger skal altså ikke avles eller udklækkes kunstigt, og det er langt hen ad vejen ekstra muslinger, som ellers ikke ville have levet længe nok til at filtrere vandet. Ude på fjorden lader Kasper Lenda Maarbjerg skaldyrcentrets båd glide he...