Udgravning afslører hemmelighed i Øresund: I 600 år har den ligget på havets bund

Regnen hamrer ned. Vinden suser om ørene. Og som sømændene nervøst kigger rundt på det 28 meter lange og ni meter brede skib, frygter de for lasten. Bare den ikke ryger over bord! Skibet svajer voldsommere og voldsommere fra side til side. Til sidst sker det. Skibet kan ikke holde sig oven vande og forliser i Øresund. Sådan kunne historien meget vel være for Svælget 2, som koggen - en særlig skibstype fra middelalderen - hedder. Men sandheden er, at marinarkæologerne, der har fisket skibet op fra havets bund, ikke helt ved, hvorfor skibet egentlig har ligget gemt i 600 år, kun nogle få kilometer øst for København. "Den har formentlig været undervejs med besætning. Noget er gået galt, som er endt med, at skibet forliser - det tyder ikke på noget krigerisk," siger Otto Uldum, der er marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og den ene af to udgravningsledere, til Videnskab.dk. Svælget 2 blev fundet i 2021 i forbindelse med, at de første skridt til Lynetteholmen skulle tages. Under det spæde anlægsarbejde skulle bunden af Øresund undersøges af dykkere. Nede på 13 meters dybde stødte de på en bunke meget store stykker tømmer. "Det er ikke sådan, at skibet står oprejst på bunden af havet. Det er fladt som en pandekage, og derfor har det været svært for dem at se, hvad de havde med at gøre," siger Otto Uldum. Vikingeskibsmuseet blev kontaktet og dykkede selv ned til skroget. Efter fire års undersøgelser kan marinarkæologerne sige med sikkerhed, at det er en kogge fra 1410, og at det havde enorme dimensioner: Med en længde på cirka 28 meter, en bredde på 9 meter og en højde på 6 meter har skibet kunnet laste omkring 300 tons. "Fundet er en milepæl for marinarkæologien. Det er den største kogge, vi kender, og det giver os en unik mulighed for at forstå både konstruktionen og livet ombord på middelalderens største handelsskibe," siger Otto Uldum. Kogger var rygraden i senmiddelalderens nordeuropæiske handel. Særligt i Hanseforbundet. Hanseforbundet var ikke en stat, men et samarbejde mellem købmænd og handelsbyer, som levede af at fragte store mængder varer over lange afstande. Netop den form for handel krævede stabile skibe med stor lasteevne - som Svælget 2. "Man skal forestille sig, at den har fragtet varer - formentlig til en af de store hansebyer," siger Otto Uldum. Det kunne være Lübeck, Hamborg, Danzig (Gdansk) eller endda København. Otto Uldum mener dog ikke, at skibet nødvendigvis har lagt til i middelalderens København. Det kan meget vel bare have sejlet gennem Øresund og endt sine dage i nærheden af København. Lynetteholmen var på det tidspunkt bare et punkt midt ude på Øresund. Forskerne er derimod ret sikre på, at skibet er nederlandsk. Det skyldes særligt, at selve kogge-traditionen er nederlandsk. Og det understreges i en træundersøgelse, som forskerne fra Vikingeskibsmuseet har foretaget. Lasten er ukendt. Men det kunne være alt fra tegl, tømmer, klæder til landbrugsprodukter, som besætningen på fem til seks sømænd har sejlet med. Noget af det mest opsigtvækkende ved Svælget 2 er dog ikke størrelsen eller dets ophav. Det er selve den overflod af teknologi og håndværk, der er lagt i skibet, som tyder på en tid med velstand båret frem af handel på tværs af købstæder. "Skibene er et spejl på den samfundsudvikling, der er i gang. De er produkter af et samfund, der kunne finansiere, bygge og udruste disse enorme skibe, der servicerede et behov for eksport og import over store afstande," siger han. Det viser sig for eksempel med den særlige rigning på skibet, som er uden sidestykke for en kogge. Rigning er systemet af mast, tov og sejl, der bestemmer, hvor godt og hurtigt et skib sejler. Svælget 2 har for eksempel haft 16 jomfruer - et træstykke, der justerer rigningen. Det har alt sammen gjort koggen exceptionelt velfungerende, dygtig til at bære tunge læs og velset som skibsfartøj, vurderer Otto Uldum. Endnu vildere er fundet af kasteller og en muret kabys på skibet, ifølge marinarkæologen. Både fordi det aldrig er fundet så i...