Udtrapning: Nyt studie viser vej ud af antidepressiv medicin

Èt spørgsmål går igen i forhold til forskning i depression: Hvordan stopper man bedst med at tage antidepressiv medicin, når man først er begyndt? Nu kommer et nyt studie med et af de hidtil mest grundige svar - og som Giovanni Ostuzzi, en af forskerne bag, udtaler om resultatet: "Det kan ændre, hvordan man globalt håndterer det at stoppe med at tage antidepressiva." Det nye studie er udgivet i det anerkendte tidsskrift The Lancet med følgende konklusion: At en langsom udtrapning på mindst fire uger plus psykologisk støtte stort set har samme effekt på depression og risiko for tilbagefald, som hvis man fortsætter medicineringen. Derfor burde sundhedsmyndigheder i hele verden i højere grad "anbefale individuelt tilpasset udtrapning" som et alternativ til medicinering på ubestemt tid, skriver forskerne. Depression er kendetegnet ved vedvarende nedtrykthed, og i Danmark får knap hver tiende over 18 år antidepressiv medicin for at dæmpe symptomerne, viser en opgørelse fra 2021. Blandt andet for at undgå tilbagefald. Virkningen af medicinen er forskellig fra person til person. Det samme er bivirkningerne, herunder kvalme, søvnproblemer, besvær med at føle glæde, nedsat appetit og sexlyst. Så spørgsmålet, som det nye studie rejser, er: Kan flere trappe ud af medicinen for at slippe af med bivirkningerne - uden at risikere tilbagefald? De nye fund om udtrapning af antidepressiva er vigtige, mener flere danske forskere. "Jeg er enormt glad for det her studie," siger Poul Videbech til Videnskab.dk. Han er professor i psykiatri ved Københavns Universitet og en af dem, der rådgiver om de offentlige retningslinjer på området. "Det bekræfter det, jeg hele tiden har sagt og skrevet til læger i forskellige artikler; at man bør trappe langsomt ud af antidepressiver, gerne over flere måneder." Samtidig tilføjer han et 'men': "Man skal huske på, at den her slags undersøgelser udelukkende siger noget om 'gennemsnitspatienten', ikke om enkeltindivider - og der findes ikke en 'one-size-fits-all-model' for nedtrapning på antidepressiv medicin." Udgangspunktet for udtrapning er, at man ikke længere har symptomer på depression. Men der kan være stor forskel på, hvor alvorlig en sygdom man har haft - og om man er i øget risiko for tilbagefald ved at trappe ud af medicinen, siger Poul Videbech. Som eksempler anbefaler han varsomhed, hvis man tidligere har haft selvmordstanker under en depression. Omvendt bør man straks trappe ud, hvis man i virkeligheden har en bipolar lidelse, da medicinen i så fald kan udløse mani. "Det er meget vigtigt med en individuel samtale og rådgivning i forbindelse med eventuel nedtrapning," siger professoren. Det nye studie er en såkaldt metaanalyse. Forskerne har gennemgået eksisterende forskning på området - i alt 76 forskellige forsøg med 17.379 deltagere - for at finde frem til den mest effektive tilgang til depression. Og som de skriver, så gjorde det "ikke nogen forskel" på risikoen for tilbagefald, om man trappede langsomt ud under psykologisk vejledning, eller om man fortsatte på medicinen. Resultaterne bør derfor lede til nye tilgange på området, mener de. "I daglig praksis forlænges behandlingen ofte langt ud over, hvad retningslinjerne foreskriver," siger psykiateren Giovanni Ostuzzi i pressemeddelelsen om de nye fund. Han understreger, at man altid bør tale med sin læge, før man trapper ud af antidepressiva. Men han fastholder behovet for en ny tilgang på området. Som han siger: "Mange ønsker ikke at fortsætte med medicin på ubestemt tid." Psykologen Anders Sørensen har samme oplevelse fra egen praksis. Han både forsker i udtrapning og rådgiver patienter om det i sin egen private klinik. Det nye studie kalder på handling, mener han. "Det bør få alvorlige konsekvenser for, hvordan vi tænker på varighed af behandling, vedligeholdelse af behandling og risiko for tilbagefald," skriver han i et mailsvar til Videnskab.dk. Studiet bekræfter nemlig det, han længe har sagt: at langsom nedtrapning og psykologisk støtte ...