Unges boligmangel fylder i valgkampen: Her er tre forskeres ønsker til politikerne

Boligmangel er blevet en voksende udfordring i Danmark - især for unge. I de største byer er priserne steget markant, ventelisterne til almene boliger er lange, og mange studerende og unge i starten af arbejdslivet har svært ved at finde et sted at bo. Samtidig viser analyser fra Danmarks Statistik, at unge med økonomisk stærke forældre har en klar fordel på boligmarkedet, hvor forældrekøb udgør en betydelig del af ejerlejlighederne i de største studiebyer. Derfor fylder spørgsmålet om boliger til unge stadig mere i den politiske debat. Mens Radikale Venstre foreslår at skabe flere ungdomsboliger har SF foreslået at fjerne boligstøtten til unge, der bor i forældrekøb, og i stedet give flere unge i kollegier og bofællesskaber mulighed for at få boligstøtte Men hvad peger forskningen egentlig på som de mest effektive løsninger? Her er tre forskeres ønskeliste til den kommende regering. Kommunerne skal turde tænke nyt Martin Vinæs er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i byudvikling, stigende boligpriser, og hvordan nybyggeri påvirker lokalbefolkningen. Ifølge Martin Vinæs hænger boligproblemet først og fremmest sammen med, at mange unge efterspørger boliger i de store studiebyer. Den høje efterspørgsel har presset priserne på lejeboliger op, og Finans Danmark vurderer, at huslejen nu ofte overstiger, hvad man kan klare med en almindelig SU. "Hvis man gerne vil gøre det lettere at få adgang til en bolig, er den mest oplagte løsning at øge boligudbuddet i de byer, hvor mange gerne vil bo," siger lektoren. Et finsk studie fra 2023 peger på, at nye boliger ofte sætter en kæde af flytninger i gang, hvor én flytning skaber plads til den næste. På den måde kan nybyggeri gradvist gøre flere boliger tilgængelige længere nede i markedet. Men hvis der skal bygges mere i Danmark, kræver det ifølge Martin Vinæs, at kommunerne er villige til at gentænke reglerne for nybyggeri. Han peger blandt andet på tre mulige greb: Øget økonomisk støtte: Da byggegrunde i storbyerne ofte er meget dyre, kan det være nødvendigt, at staten eller kommunerne støtter byggeriet økonomisk for at holde huslejen på et niveau, som unge har råd til. Tillad flere små lejligheder og tættere byggeri: Kommunerne kan gøre det lettere at bygge mindre boliger end dem, der typisk opføres i dag. Mindre lejligheder betyder lavere husleje og gør det muligt at udnytte dyre byggegrunde bedre. Gå på kompromis med faciliteterne: Man bør bygge boliger, hvor kravene til faciliteter er lavere, end når man bygger til familier. Det kan være boliger, hvor de unge deler køkken og badeværelse, ligesom på et klassisk kollegie. Selvom mindre og billigere boliger kan hjælpe, advarer Martin Vinæs samtidig mod meget snævre regler, hvor boliger reserveres til bestemte grupper, for eksempel unge under 30 år eller studerende. "Når man reserverer boliger til en bestemt gruppe, kan det i praksis betyde, at andre grupper, som folk med lav eller en mellemstor indkomst, har svært ved at finde en bolig i byen," forklarer han. Dermed risikerer man, at boligproblemet ikke forsvinder, men blot flytter sig fra én gruppe til en anden. I stedet bør politikerne ifølge Martin Vinæs fokusere på at skabe flere små og relativt billige boliger, som ikke er reserveret til én bestemt gruppe, men kan bruges af både studerende, unge i arbejde og andre med almindelige indkomster. Udenlandske modeller for fleksible lejemodeller Mette Mechlenborg er leder af Sektionen for By, Bolig og Ejendom på Aalborg Universitet. Sammen med sine kollegaer arbejder hun på projektet Rightsizing, der præsenterer internationale indsatser, som skal sikre en bedre udnyttelse af enfamiliehuset. Mens mange peger på nybyggeri som den primære løsning, mener Mette Mechlenborg, at en kommende regering også bør fokusere på de kvadratmeter, vi allerede har til rådighed. Der er nemlig mange steder i byerne, hvor der bor få mennesker i meget store boliger. "I stedet for, at man forsøger at løse boligproble...