Værnepligten udvides og ligestilles: Kan en tur i trøjen skærpe selvdisciplin og arbejdsmoral?

Ååh! Havde man bare taget nogle måneder i uniform på en kaserne med streng disciplin, brutalt tidlige morgenvækninger og intens støvlevask. Måske har du også en romantisk idé om, hvordan en tur som værnepligtig kan finslibe færdigheder som selvdisciplin, arbejdsmoral og målrettethed? I en urolig tid, hvor værnepligten udvides (fra 4 til 11 måneder) og ligestilles mellem kønnene, mens Forsvaret undergår en historisk oprustning, er det måske værd at spørge, om den forestilling har noget på sig? Er militærtjenestens 'kæft, trit og retning' den direkte vej til en sømmelig selvudvikling? "Hvis man kigger i litteraturen, kan man godt fremføre det argument, at værnepligten ville styrke både selvdisciplin, selvværd og evner til at samarbejde," siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, seniorforsker ved VIVE (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Stéphanie Vincent Lyk-Jensen står bag en række undersøgelser af danske værnepligtige. Og hun er, så vidt vides, den eneste herhjemme, der direkte har undersøgt, hvilke færdigheder militærtjenesten kan bidrage med. Det gjorde Stéphanie Vincent Lyk-Jensen i et studie fra 2022. Studiet svarer ganske vist ikke direkte på, om værnepligtige udstyres med selvdisciplin, arbejdsmoral og den slags dyder. Alligevel kan et overraskende fund fra forskningen bruges til at bakke påstanden op, mener VIVE-forskeren. Studiet viser nemlig, at værnepligtige fik øgede læse- og regnefærdigheder senere i livet. "Men man lærer ikke en masse om at læse og regne som værnepligtig," pointerer Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, der målte de tidligere værnepligtiges evner til at læse og regne 10 år efter endt tjeneste. Især de værnepligtige, som klarede sig dårligst i læse- og regne-tests til sessionen 10 år tidligere, havde opnået det største faglige løft 10 år senere, konkluderer studiet. Og det er ifølge Stéphanie Vincent Lyk-Jensen "bemærkelsesværdigt", da der ikke indgår undervisning eller andre aktiviteter, der sigter mod at styrke den type færdigheder i værnepligten. "Forklaringen er snarere, at man tilegner sig andre egenskaber fra sin tid som værnepligtig såsom at være målrettet, motiveret og disciplineret. Det øger evnen til at arbejde hårdt for at forbedre ens læse- og regnefærdigheder." "Det er i hvert fald den oplagte forklaring på de effekter, vi finder," siger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen. Men direkte undersøgelser af de mulige psykologiske effekter af værnepligten findes altså ikke. Og det er egentlig "påfaldende", lyder det fra Rikke Haugegaard, der er ph.d. i antropologi og studielektor ved Forsvarsakademiet. "Det er ellers meget relevant at få undersøgt. Især i den her tid, hvor værnepligten ændrer sig, og vi står midt i en historisk oprustning," siger hun. Rikke Haugegaard har selv gennemgået "en form for værnepligt", inden hun skulle til Afghanistan som forsker, og så har hun sin daglige gang i Forsvaret, blandt soldater og officerer. Hun er med andre ord lidt forudindtaget i sin holdning til militærtjeneste. Og det er også i det lys, at hendes vurdering skal ses: "Jeg er ikke i tvivl om, at det bidrager til disciplin og arbejdsmoral senere i livet. Du lærer noget om, hvad din krop kan, og hvad du selv er i stand til. Læringskurven er meget stejl, og jeg er sikker på, at det giver selvtillid og selvværd." "Dine grænser flytter sig jo helt vildt, når du en dag springer ud fra en flyver som en del af faldskærmstræningen," siger Rikke Haugegaard. Men det er ikke alt. Én pointe, som både Rikke Haugegaard og Stéphanie Vincent Lyk-Jensen spontant (og uden at blive spurgt) fremfører, er, at de mange måneder på kasernen også har en demokratisk effekt. "Værnepligten er også en måde at mødes på tværs af samfundet. Vi er vant til at bo i kvarterer eller gå i skoler, hvor vi møder mennesker, der ligner os selv," påpeger Stéphanie Vincent Lyk-Jensen. Og Rikke Haugegaard har en lignende pointe: "Du møder den unge mand fra Nordsjælland og hende, der kommer fra Sønderjylland. Man bliver en del af et fællesskab, hvor fo...