Vaccine mod helvedesild kan have overraskende sideeffekt: Beskytter muligvis mod demens

En vaccine mod helvedesild ser ud til at kunne reducere risikoen for demens. Det konkluderer et nyt studie offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Nature, hvor forskere har fulgt 282.541 personer i Wales. Her fandt de, at de personer, der modtog vaccinen, havde en 20 procent lavere risiko for at have fået stillet en demensdiagnose efter 7 år. Resultaterne er opsigtsvækkende - men man bør ikke tolke dem som endegyldige beviser, mener Anders Hviid, der ikke har været involveret i studiet, men som er professor og afdelingsleder på Afdeling for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut: "Det er bestemt interessante resultater, men der er stadig flere ting, vi skal blive klogere på, før man kan begynde at overveje vaccinen som forebyggelse mod demens," siger han til Videnskab.dk. Det kommer vi tilbage til. Studiet bygger på en særlig vaccineudrulning i Wales, hvor der opstod en naturlig eksperimentel situation: Fra 1. september 2013 blev personer, der ikke var fyldt 80 år, tilbudt en gratis vaccine mod helvedesild, mens personer, der allerede var fyldt 80, ikke var berettiget. Blandt personer født bare én uge efter skæringsdatoen, blev 47,2 procent vaccineret, mens det kun gjaldt 0,01 procent af dem, der var født én uge før. Forskerne udnyttede, at personer på hver side af skæringsdatoen mindede om hinanden - blandt andet på køn og brug af sundhedsvæsenet - og at man dermed kunne efterligne et såkaldt randomiseret studie, der er guldstandarden inden for sundhedsforskning. Det er en type undersøgelse, hvor man tilfældigt fordeler folk i to grupper, så man bedre kan finde ud af, om en behandling - som for eksempel en vaccine - virker, fordi alt andet er fordelt lige. Studiet viste altså en tydelig sammenhæng mellem gruppen, der var berettiget til vaccinen, og en lavere risiko for demens. Men betyder det, at vi her i Danmark bør begynde at tilbyde vaccinen med det formål at forebygge demens? Anders Hviid er tøvende: "Det, vi mangler at blive klogere på, er generaliserbarheden. Vi har blandt mange andre ting en anden demografi og et andet sundhedsvæsen i Danmark, så vi kan ikke overføre resultaterne direkte," siger han til Videnskab.dk. Derudover ser studiet kun på en snæver gruppe: ældre omkring 80 år, som endnu ikke var diagnosticeret med hverken helvedesild eller demens. "Man kan ikke uden videre overføre resultaterne til yngre aldersgrupper. Hvis man lavede det samme studie på for eksempel 50-årige, kunne man sagtens få et helt andet resultat," fortæller professoren. Han peger også på, at diagnoserne, som studiet bygger på, ikke nødvendigvis giver det fulde billede. "Det handler om registrerede demensdiagnoser i sundhedssystemet - men ikke alle med demens bliver diagnosticeret. Der kan være forskelle i, hvornår folk søger læge, og hvordan diagnoser stilles, og det kan i sig selv påvirke resultaterne." Studiet står samtidig over for et af videnskabens klassiske dilemmaer: Korrelation er ikke det samme som kausalitet - eller sagt på en anden måde: Blot fordi to ting hænger sammen, betyder det ikke, at den ene forårsager den anden. "Metoden er kun valid, hvis man kan være sikker på, at der ikke er andre ting forbundet med den præcise fødselsdato, som også kan påvirke risikoen for demens," forklarer han. Som eksempel nævner han, at man i 1947 forlængede skolepligten i England og Wales. Ændringen gjaldt børn, der fyldte 14 år efter 1. september 1947 - altså børn født efter 1. september 1933. Det er præcis samme skæringsdato, som forskerne i det nye studie bruger til at afgøre, hvem der fik tilbudt vaccinen. "Det betyder ikke nødvendigvis, at længere skolegang har påvirket resultaterne her. Men det viser, hvor vigtigt det er at være opmærksom på, om andre faktorer utilsigtet følger den samme skillelinje," siger Anders Hviid. Endelig er der spørgsmålet om, hvordan vaccinen overhovedet skulle virke mod demens. Det står stadig hen i det uvisse. "Det her er et registerstudie, hvor forskerne har sammenlignet grupper på bag...