Var Nazi-Tyskland tæt på at udvikle en atombombe? Nyt studie giver svaret Manglede afgørende materiale Manglede også grafit Den tyske atomtrussel ændrede verden

Under 2. verdenskrig kæmpede USA og Nazi-Tyskland ikke kun på slagmarken, men også i laboratoriet. Her kappedes de om at komme først med udviklingen af atomenergi og ikke mindst atombomben. Som bekendt blev det amerikanerne, der vandt kapløbet og cementerede de allieredes sejr over aksemagterne, da de kastede atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Men hvor langt var tyskerne egentlig med deres atomprojekt? Den berømte tyske fysiker og nobelpristager Werner Heisenberg, der drev det tyske atomprogram, skrev efter krigen, at tyskernes reaktor blot manglede "en relativt lille mængde uran" for at virke. Det har amerikanske forskere nu undersøgt i et nyt videnskabeligt studie, og svaret er klart: Nazisterne var ingenlunde tæt på at blive en atommagt. I studiet har fysikere og ingeniører rekonstrueret dele af den atomreaktor, der kunne have været Nazi-Tysklands afgørende skridt på vejen mod en bombe: den såkaldte B8-reaktor. Forskerne har udnyttet historiske dokumenter, tekniske rapporter og to bevarede terninger af uran fra projektet til at rekonstruere, hvad den tyske B8-reaktor egentlig var i stand til. Ifølge studiets computersimuleringer var der lang vej igen for nazisterne. Konkret skriver forskerne, at "tyskerne ville have haft brug for cirka 2 gange mere uran og 2,2 gange mere tungt vand, end de rent faktisk benyttede, hvilket langt overstiger Heisenbergs forudsigelser". Tungt vand er en særlig type vand, hvor brintatomerne er skiftet ud med isotopen deuterium. I den tyske B8_reaktor blev tungt vandt brugt som såkaldt moderator, altså et stof, der i en atomreaktor bremser neutronernes fart, så det bliver muligt at kontrollere den kædereaktion, der skaber energi. Tyskerne hentede det tunge vand fra kraftværket Vemork i det besatte Norge, men blev flere gange udsat for sabotage. Af samme årsag havde nazisterne ikke mulighed for at skaffe den nødvendige mængde tungt vand til deres atomprogram. Forskerne har også undersøgt, om tyskerne teoretisk set kunne have erstattet det tunge vand med grafit. Mineralet udfylder den samme moderator-rolle som tungt vand i andre typer atomreaktorer og var afgørende for amerikanernes atomvåbenprogram under 2. verdenskrig, det såkaldte Manhattenprojekt. Det nye studie viser imidlertid, at grafit aldrig var en reel mulighed for nazisterne, fordi mineralet ikke fandtes i en tilpas ren form i de tysk-besatte områder. Med andre ord var Nazi-Tyskland langt fra at kunne udvikle en fungerende atomreaktor og endnu længere fra at skabe en atombombe. "Vi konkluderer, at Tyskland ikke ville have været i stand til at bygge reaktorer baseret på tungt vand eller grafit under Anden Verdenskrig," skriver forskerne i den videnskabelige artikel. Det nye studie viser først og fremmest, at Nazi-Tysklands beslutning om at bruge tungt vand frem for grafit ikke var afgørende for deres mislykkede forsøg på at udvikle atomenergi – de ville have fejlet uanset hvad. Det vurderer historieprofessor Mark Walker, der ikke har været involveret i det nye studie, men som selv forsker i nazisternes atomprogram ved det amerikanske Union College. "At tyskerne ikke forsøgte at bruge grafit som moderator – sådan som amerikanerne gjorde – var ikke udslagsgivende, da den grafit, der ville være tilgængelig for dem, ikke var tilstrækkelig ren," skriver Mark Walker i en mail til Videnskab.dk. Selvom tyskerne var milevidt fra at have atomvåben, kalder Mark Walker deres forsøg for "en af de vigtigste udviklinger i nyere historie". For hvis det ikke havde været for troværdige rapporteringer om det tyske atomprojekt og frygten for 'Hitlers bombe', er det svært at forestille sig, at USA havde kastet så mange ressourcer efter at komme først med atombomben. Og hvis det ikke havde været for angrebene på Hiroshima og Nagasaki, havde Sovjetunionen og USA næppe haft det samme atomkapløb efter 2. Verdenskrig, vurderer Mark Walker. "Verden ville have været et meget anderledes sted."