Varulvemus, zombiekakerlakker og vampyrfugle: Mød naturens ægte halloween-skabninger Bider halen af skorpioner Hveps gør kakerlakker til zombier Fugl med vampyr-vaner Bille er kendt for sin eksplosive 'heksebryg' Bruger lysglimt til at lokke en mage til Spøgelsesfrøer er næsten gennemsigtige Hveps pynter sin rede med døde myrer 'Halloween-dyrene' er vigtige for økosystemerne

På denne tid af året bliver hoveddøre, haver og butiksvinduer over hele landet pyntet med fantasifulde dekorationer, der forestiller spøgelser, vampyrer, zombier, hekse og varulve. Men du behøver faktisk ikke lede i gyserfilm for at finde den slags væsener. Dyreverdenen er fuld af virkelige skabninger, der har overraskende meget til fælles med vores værste halloweenmareridt. Den sydlige græshoppemus (Onychomys torridus) hyler eksempelvis mod Månen, lidt ligesom varulvene i gyserfilmene. Disse nataktive gnavere rejser sig på bagbenene, strækker snuden i vejret og udstøder højfrekvente lyde for at forsvare sit territorium og tiltrække en mage. Græshoppemus er aggressive, glubske, kødædende rovdyr, der jager skorpioner, biller, græshopper og endda andre mus. Disse små gnavere er så frygtindgydende, at de uden tøven angriber hvad som helst, der har en passende størrelse og kan betragtes som føde, selv hvis det kan være farligt. Dertil kommer, at de er immune over for stikkene fra deres yndlingsføde, den giftige barkskorpion (Centruroides sculpturatus). Græshoppemus kan nemlig blokere den kemiske signalvej, der normalt sender giftens smertesignaler videre. Derfor mærker de stort set ikke skorpionens stik. De bider halen af skorpionen og efterlader byttet helt forsvarsløst. Men inden du tænker noget dårligt om den lille gnaver, så husk, at små pattedyr som græshoppemusen spiller en afgørende økologisk rolle i deres økosystemer. Når de for eksempel graver deres huler, ændrer de omgivelserne og skaber små levesteder, som andre arter kan få glæde af. En anden art, der er vigtig for naturen, er er Ampulex compressa, som på dansk er bedst kendt som juvelhvepsen eller den smaragdgrønne kakerlakhveps. Den er en fantastisk smuk og økologisk vigtig art, men i løbet af millioner af år har smaragdhvepsene udviklet en makaber evne: Med et stik kan de forvandle kakerlakker til viljeløse zombier, som de derefter lægger deres æg på. Når æggene klækkes, fortærer larverne den zombificerede kakerlak indefra. Hvepsen fungerer ikke blot som lejlighedsvis bestøver af en række plantearter, men spiller også en vigtig rolle i den biologiske skadedyrsbekæmpelse ved at holde bestanden af skadedyrsarter nede. Oksehakkere (slægten Buphagus) er afrikanske fugle, som traditionelt har været anset for at leve i et gensidigt fordelagtigt forhold til store pattedyr. Fuglene holder til på ryggen af de store dyr, hvor de blandt andet æder generende flåter og andre parasitter fra pattedyrene, og for det arbejde bliver de belønnet med et hurtigt og velsmagende måltid. Man ser ofte oksehakkere sidde på ryggen af de store dyr, mens de bevæger sig omkring. Forskning har imidlertid vist, at forholdet muligvis er mere kompliceret end hidtil antaget. Oksehakkere hakker nemlig også i åbne sår for at spise blod og kød, hvilket påfører deres værter skader, hæmmer sårhelingen og øger risikoen for infektioner. Hekse er kendte for at brygge magiske eliksirer, men det gør nogle insekter også. Bombardérbillen (Brachinus crepitans) er en lille løbebille, der er kendt for sin usædvanlige evne til at forsvare sig med eksplosive kemikalier, som den udsender fra bagkroppen ved temperaturer på 100 °C. Det sker, ved at den blander hydroquinon og hydrogenperoxid i en slags indbygget heksekedel i form af et lille kammer inde i kroppen, hvor de to stoffer reagerer med hinanden og udløser en eksplosion. Andre insekter bruger ikke kemikalier til at forsvare sig, men til at lokke en mage til. Her er der ikke tale om en kærlighedseliksir, men om en kombination af et kemisk stof og et enzym (luciferin og luciferase), som frembringer et smukt, omend lidt uhyggeligt, lys. Ildfluerne i familien Lampyridae er faktisk biller, hvis hanner ivrigt udsender lysglimt for at tiltrække en hun, der sidder og venter i underskoven. Men ud over deres skønhed og fascinerende egenskaber gør ildfluer også nytte overalt i deres naturlige udbredelsesområde. Som larver lever de af mange forskellige blødkroppede hvirv...