Vender hvidhajen tilbage til Nordsøen? Det kan oldgammel hajtand give et hint om I naturbevarelsens tjeneste Bidemærker OG tandfragmenter Angrebet af nu uddød makohaj Alt er under forandring

I takt med at Jorden bevæger sig mod et klima, der ikke er set i flere hundrede tusinde år, skal vi rette blikket mod forhistoriske miljøforhold for at få et fingerpeg om, hvad der muligvis vil ske fremover. Vores nye studie af to hvalfossiler med bevarede fragmenter af hajtænder peger på, at de nulevende efterkommere af disse dyr igen vil bevæge sig ud i den sydlige del af Nordsøen, mellem Storbritannien, Belgien og Danmark. Klimaforandringerne kan genskabe de forhold, som gjorde det muligt for hvidhajens forfædre at jage i disse farvande. Hvis vi ønsker viden om, hvordan dyr og andre organismer vil reagere på denne form for klimaforandringer, som vores planet oplever lige nu, har vi brug for viden om tidligere reaktioner på tilsvarende forandringer. Palæoøkologi, som er studiet af samspillet mellem organismer i den fjerne fortid, er gennem et par år blevet taget i brug i naturbevarelsens tjeneste. Et eksempel på et tidligere havmiljø, som kan give os vigtig information, er den sydlige del af Nordsøen, som for få millioner år siden var beboet af store havdyr. I moderne tid har området haft en forholdsvis lav biodiversitet. Men for omkring 4–5 millioner år siden var Nordsøen hjemsted for flere store hajarter, blandt andet den nu lokalt uddøde seksgællede haj (Hexanchus griseus) og en slægtning til den moderne hvidhaj. Grønlandshajen levede i dette område, ligesom små rethvaler, en slægtning til hvidhvalen samt bardehvaler som eksempelvis finhvaler. Området var også hjemsted for nu uddøde delfinarter, som for eksempel Pliodelphis doelensis, som var på størrelse med en almindelig delfin, samt marsvin og flere sælarter. Mange af disse dyr, såsom alle hvalerne og sælerne og en del af hajerne, er nu uddøde. Andre, heriblandt mange andre hajer, er sidenhen flyttet til fjerntliggende oceaner. Det lader til, at en omfattende udskiftning af hvalarter fandt sted i den sydlige del af Nordsøen i løbet af istiden i pliocæn-pleistocæn-epoken. De fleste små bardehvaler og andre hvalfamilier uddøde, blandt andet den art hvidhvalen tilhører. Denne udskiftning kan meget vel have været skyld i, at de store hajer forsvandt fra Nordsøen. Blandt andet slægtninge til hvidhajen og de seksgællede hajer, som levede af de mindre hvaler. Indimellem giver fossiloptegnelserne et glimt af tidligere relationer mellem arter. Det kan hjælpe forskere med en bedre forståelse af disse fødekæder, og hvordan forhistoriske økosystemer fungerede. Bidemærker fra hajer på fossile knogler fra havpattedyr er relativt almindelige og afslører tidsintervaller, hvor to dyr interagerede. Det er dog ofte vanskeligt at identificere rovdyrarten. Det er langt mere sjældent, at vi kan se bidemærker sammen med fossiliserede tandfragmenter, men det er netop, hvad vi fandt i to hvalkranier fra tidlig pliocæn (cirka 4-5 millioner år siden) i Nordsøen. Det første af de to kranier tilhørte en lille, uddød rethval, som blev fundet af en far og søn med interesse for fossiler (Robert og John Stewart, der er medforfatter til denne artikel) i midten af 1980'erne i havnen i Antwerpen, Belgien. Omkring 40 år senere blev kraniet doneret til Institut for Naturvidenskab i Bruxelles, hvor det blev identificeret af Olivier Lambert som ét af kun to fossile eksemplarer af Balaenella brachyrhynus, en lille rethvalsart, der kun er kendt fra Nordsøen. Yderligere undersøgelse afslørede bidemærker på toppen af kraniet, og i ét af disse mærker fandtes et tandfragment fra en haj. I vores studie blev tandspidsen med hjælp fra hajspecialisten Frederik Mollen og mikro-CT-scanning identificeret som en del af en underkæbetand fra en seksgællet haj (Hexanchus griseus), som i dag er almindelig i Middelhavet. Placeringen af bidene peger på, at hvalen blev ådselædt, mens den drev rundt i havet med bugen opad. Det andet kranium, som stammer fra en nær slægtning til den uddøde hvidhval Casatia thermophila, blev opdaget i begyndelsen af 1980'erne. Det blev fundet under udgravningen af en ny dok i Antwerpens havn af...