Vild teori vinder frem: Grønland er tech-elitens drøm om en utopisk koloni

En vild teori om Trumps skjulte drøm om Grønland har på det seneste fået luft under vingerne. Grønland er udset som mål for den amerikanske tech-elites drøm om at skabe en ultraliberal, utopisk tech-koloni. Samfund, hvor de kan eksperimentere med ny teknologi helt uden statslig indblanding. Fristader for Musk og resten af tech-broderskabet. Tech-oligarkerne har set sig varme på den iskolde ø, fordi dens lave temperaturer gør det ideelt at drive billige og afkølede datacentre, der er afgørende for den videre udvikling af AI og ny teknologi generelt. Desuden udgør det golde landskab et perfekt laboratorie for en fremtidig koloni på Mars, som mange af Silicon Valley-milliardærerne drømmer om. Samtidig har Trump lovet amerikanerne 10-20 futuristiske byer kaldet 'Freedom Cities', der skal lede til tre millioner nye hjem. Og forslaget støttes netop af vigtige skikkelser i tech-eliten. "Jeg tror bestemt, at folk i tech-miljøet vil forsøge at få Trump eller Vance til at lytte til deres argumenter om, at Grønland ville være et fantastisk sted at afprøve den slags planer," siger lektor i byplanlægning Max Woodworth på Ohio State University, der i sin forskning har nærstuderet idéen bag de futuristiske byer, til Videnskab.dk. Men hvad er de såkaldte Freedom Cities for en størrelse? Og har teorien om at bygge en tech-fristad i Grønland nogen gang på jorden eller er det ren konspiration? Det har Videnskab.dk talt med tre amerikanske forskere, der har beskæftiget sig med Freedom Cities, om. Frihandel på steroider Trumps plan om, at banke mellem 10 og 20 helt nye byer op fra bunden, blev præsenteret op til præsidentvalgkampen i 2024. Målet er at løse en amerikansk boligkrise skabt af boligmangel og -priser på himmelflugt. Og det lyder jo ikke så eksotisk i sig selv. Men zoomer man ind på planerne, begynder det at blive mere spektakulært. Det fortæller Max Woodworth, der kalder fristaderne for et "sjældent kig ind i radikaliseringen af Trump-bevægelsen". Idéen har rod i en yderliggående form for liberalisme kaldet 'libertarianisme', der dyrker en ekstrem frihedstænkning og ser stort på statens regler og regulering. "I sin essens er idéen at skabe byer med egne uafhængige, meget liberale regler," siger Max Woodworth, der forsker ved Mershon Center for International Security Studies ved The Ohio State University. Hvordan de amerikanske Freedom Cities mere præcis skal indrettes, er stadig til forhandling og debat. Men byerne er først og fremmest tænkt som økonomiske frihandelszoner, forklarer Max Woodworth og peger på, at det sker "direkte efter kinesisk forbillede". Kina har i dag 45 frihandelszoner, der på den ene eller anden måde kan bruges til at sætte blus under økonomien, strøm til højteknologiske industrier og skabe et boom af arbejdspladser. Områderne har ingen eller minimale skatter og afgifter og minimal regulering. De amerikanske Freedom Cities er nævnt som mulige knudepunkter for alt fra computerchip til biotech, forsvarsteknologi og atomkraft uden egentlig indblanding fra myndighederne. "Freedom Cities er en slags frihandelszoner på steroider," siger Jodi Vittori, professor i global politik og sikkerhed ved Georgetown University, til Videnskab.dk. Kaospolitik og demokratiets antitese Jodi Vittori har i sin forskning set nærmere på et forunderligt fænomen i amerikansk politik: En ny politisk bevægelse, der overlagt nedbryder statens magt og den demokratiske politiske proces, som vi kender den, for at tilrane sig personlig magt og 'få ting gjort'. 'Ungoverning' kalder politiske forskere fænomenet, som Trump er blevet personificeringen af. En slags kaospolitik er det også blevet kaldt. Og projektet med 'Freedom Cities' kan ses som endnu et skud på den kaospolitiske stamme. Men det er også mere end det, siger Jodi Vittori. Hele Freedom Cities-projektet kan ses som en direkte udløber af en tech-utopi om netværksstater, som flere tech-rigmænd abonnerer på, forklarer Jodi Vittori. Netværksstater skal ses som en slags alternativ til nati...