
Ville du slette din eks fra hukommelsen, hvis du kunne?
"Ingen grund til bekymring – vi har din ryg. Besøg os hos Lacuna Inc. for at prøve vores banebrydende hukommelsessletning." Har du nogensinde haft lyst at slette alle tanker og minder om din ekskæreste? Ja, den fyr eller pige der love-bombede dig, gik tilbage til sin eks og så blokerede dig på de sociale medier? Uanset om idéen virker fristende eller ej, er det præmissen i filmen 'Evigt solskin i et pletfrit sind', som citatet herover stammer fra. Dette mesterværk fra 2004 er én af mine yndlingsfilm, og den fortjener virkelig sit ry som en af 00'ernes bedste film – ja, faktisk en af de bedste film nogensinde. Selv mere end 20 år efter premieren føles 'Evigt solskin i et pletfrit sind' stadig foruroligende relevant. Som neuroforsker er tanken om, at vi en dag vil være i stand til at manipulere hjernen til at slette smertefulde minder, både fascinerende og skræmmende. I denne artikel tager jeg temperaturen på den nuværende teknologi til hukommelses-sletning. Ville du slette mig? Hvordan ville du have det, hvis du en dag gik ned ad gaden og så din ekskæreste, som overhovedet ikke kunne genkende dig? Sådan begynder filmen: Joel Barish opdager, at hans ekskæreste Clementine Kruczynski har gennemgået en eksperimentel medicinsk behandling hos virksomheden Lacuna Inc. for at slette alle minder om ham og deres forhold. Han er sønderknust og beslutter sig for at gøre det samme. Mens han sover, arbejder medarbejderne ved Lacuna Inc. på at fjerne hvert eneste spor af hende fra hans hukommelse. Ville det overhovedet være muligt i virkeligheden, når vi tager højde for, hvor komplekst vores hukommelsessystem er? Hukommelsen er et komplekst netværk af indbyrdes forbundne oplevelser Vores minder er ikke isolerede øjebliksbilleder, men et komplekst netværk af forbundne oplevelser, der er med til at definere, hvem vi er. Hukommelsesspor (også kaldt engrammer) er fysiske spor af minder i hjernen, og de er spredt over flere hjerneområder, og som arbejder sammen om at lagre og genkalde vores oplevelser. Duften af din bedstemors parfume kan straks fremkalde minder om hendes køkken, hendes stemme, men også andre tilknyttede følelser og oplevelser fra barndommen. Disse sanseindtryk og følelser er vævet tæt sammen på tværs af hjernens områder. At oplevelserne og minderne er forbundet på den måde, gør vores minder robuste. Men det komplicerer også ethvert forsøg på at slette eller ændre dem. Clementine er ikke det eneste, der forsvinder Ideen om, at minder er indbyrdes forbundet bliver også skildret i 'Evigt solskin i et pletfrit sind'. Her viser det sig, at det ikke er ligeså så simpelt at slette udvalgte minder, som at fjerne et enkelt, isoleret minde. Filmen viser minder som et netværk, hvor sletning af ét minde udløser en kædereaktion på andre erindringer. Det afspejler den videnskabelige forståelse af, at minder ikke bliver lagret hver for sig: Minder er en del af et større netværk, der forbinder oplevelser, følelser, sanseindtryk og kontekster. Når Joels minder om Clementine bliver slettet, begynder minder fra helt andre dele af hans liv også at forsvinde, hvilket viser, hvor dybt forbundet vores personlige historier er. På grund af hukommelses-sporenes natur er det ekstremt svært at ændre eller slette ét minde uden at forstyrre andre minder. Joel og Clementine forsøger at redde hende fra at blive slettet fra Joels hukommelse ved at gemme hende i minder, hvor hun ikke oprindeligt var til stede. Men Lacuna Inc. finder hende til sidst, og det resulterer i, Joels uafhængige barndomsminder bliver destrueret. 'Evigt solskin i et pletfrit sind' indfanger, hvor skrøbeligt vores mindenetværk er, og hvordan forsøg hvordan forsøg på at slette én enkelt del kan destabilisere helheden. Er det overhovedet værd at prøve? Evnen til at slette en specifik hændelse eller begivenhed uden at påvirke de dybereliggende hjerneforbindelser, der understøtter andre relaterede minder, er en betydelig videnskabelig og etisk udfordring. Men på den anden side kan potentiale...