
Angstfri Barndom
Diskutér Angstfri Barndom på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Angstfri Barndom på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Når frygten for at kaste op begynder at styre hele familien Emetofobi er frygten for at kaste op. Men den viser sig langt fra altid så tydeligt, som man skulle tro. Hos mange børn skjuler frygten sig bag mavepine, madlede, søvnproblemer, skolefravær, behov for kontrol eller en adfærd, der let kan blive forvekslet med andre former for angst. Og netop derfor kan emetofobi få lov til at vokse sig større, længe før familien opdager, hvad der egentlig er på spil. I denne episode fortæller Karin om de tegn, forældre bør kende, og om hvordan frygten kan påvirke barnets tanker, adfærd og hverdag. Du hører også, hvordan hele familien gradvist kan komme til at indrette sig efter angsten – ofte i et kærligt forsøg på at hjælpe, men på en måde, der risikerer at gøre frygten endnu stærkere. Det her er vigtigt at vide, for jo tidligere man opdager mønstret, desto bedre mulighed har man for at forhindre, at barnets verden bliver mindre og mindre. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger

I denne episode fortæller Karin om de to principper 'situationsundgåelse' og 'følelsesundgåelse', der hænger tæt sammen. Børn med angst vil udvise en adfærd, hvor de for alt i verden meget gerne undgår situationer, de opfatter som ubehagelige eller farlige. Som forælder kan man ligeledes komme til - med gode intentioner - at forsøge at undgå, at der opstår situationer, hvor barnet bliver ked af det, vred eller bange. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

I dette afsnit forklarer Karin princippet 'umødig beroligelse'. Alle forældre vil som udgangspunkt selvfølgelig berolige deres børn, når der er fare på færde - men dette princip handler om beroligelse, når der absolut ikke er brug for det. Denne unødige beroligelse kan føre til angst og usikkerhed, fordi det snyder barnet til at tænke "er der faktisk fare på færde her?" Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

I denne episode fortæller Karin om det princip for god forældrestil, der hedder 'overinvolvering', der kan føre til 'tillært hjælpeløshed'. Det vil sige, når forældrene går ind og overtager styringen i deres barns liv uden at behandle dem alderssvarende og ordner alt for barnet, så det hverken har motivation eller incitament til at tage initiativ til noget selv. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

En episode til dig, der gerne vil blive bedre til at opdage, hvornår du hjælper dit barn - og hvornår du ubevidst kommer til at hjælpe angsten. For som forælder kan du meget let komme til at sige ja til noget i den bedste mening. Du siger måske ja til, at dit barn bliver hjemme. At I ændrer planer. At I undgår en bestemt situation. At I lige venter lidt længere. Og nogle gange er det selvfølgelig helt rigtigt. Men andre gange ligger der en skjult præmis under beslutningen. For eksempel: "At det er farligt." "At barnet ikke kan klare det." "At ubehag skal væk med det samme." "At undgåelse er den bedste løsning." Når du accepterer den præmis, kan hverdagen langsomt begynde at følge angstens regler - uden at du opdager det. I episoden giver Karin konkrete eksempler på de skjulte præmisser, der ofte sniger sig ind i familier med ængstelige børn. Og hun viser, hvordan du som forælder kan begynde at stille spørgsmålstegn ved dem - uden at skælde ud, presse for hårdt eller gøre dit barn forkert. En episode til dig, der gerne vil blive bedre til at opdage, hvornår du hjælper dit barn - og hvornår du ubevidst kommer til at hjælpe angsten. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

Hvordan motiverer man et barn med angst til at gøre noget, som barnet ikke har lyst til, fordi det føles for svært eller utrygt? Det er netop det, dette afsnit handler om. Du får indblik i, hvordan fixed mindset og growth mindset påvirker dit barns mod, selvforståelse og lyst til at prøve igen, og hvordan du som forælder kan støtte dit barn i at udvikle et mere modigt og fleksibelt mindset. Karin introducerer samtidig det første af de seks begreber i god forældrestil for forældre til børn med angst: logisk konsekvens. Et vigtigt begreb, hvis du gerne vil blive tydeligere som forælder (uden at blive hård) - og mere hjælpsom (uden at komme til at overtage for meget). Du får også flere konkrete værktøjer til din forældre-værktøjskasse, så du bedre kan hjælpe dit barn med at tage små skridt ud af undgåelse og i retning af mere mestring, mod og frihed. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

I denne episode sætter Karin ord på begrebet forældrestil. For mange forældre bliver det svært, når et barn har angst. Man prøver at hjælpe, men kommer let til at gøre mere af det, der faktisk holder angsten fast. Derfor er det vigtigt at forstå sin forældrestil. Forældrestil handler ikke om én enkelt situation. Det handler om den måde, man som forælder typisk møder sit barn på igen og igen. I episoden viser Karin, hvordan forældrestil kan blive en vigtig forståelsesramme. En ramme, der gør det lettere at se, hvad der hjælper et barn med angst — og hvad der, selv i bedste mening, kan komme til at spænde ben. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

Har dit barn ændret adfærd, og er du i tvivl om, hvad der ligger bag? I dette afsnit fortæller Karin Nilsson om, hvordan angst kan komme til udtryk hos børn, og hvordan du som forælder kan lære at genkende signalerne. Du får syv tegn, der kan pege på angst, og konkrete råd til, hvad du kan gøre, så du bedre kan støtte dit barn og føle dig mindre alene med bekymringen. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

I denne første episode af Angstfri Barndom kan du få en introduktion til Karin Nilssons baggrund som fagperson, hvilke metoder hun bruger i sit arbejde og hvordan Angstfri Barndom opstod. Du får også et overblik over de fem mest almindelige angstformer hos børn, forskellen mellem angst og ængstelighed, hvori angst består af og årsagerne til, hvorfor angst kan udvikle sig til en reel lidelse. Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom

Angstfri Barndom er en podcast, der er lavet for at hjælpe dig, så du kan hjælpe de børn og forældre i dit liv, som oplever udfordringer relateret til angst eller ængstelighed. I hver episode møder du psykoterapeut og kvinden bag Angstfri Barndom, Karin Nilsson. Karin har i mere end 20 år hjulpet familier, hvor børns angst har påvirket hele familiens hverdag. Angst kan behandles. Gennem Karins viden, erfaring og konkrete fortællinger får du ndsigt og brugbare redskaber til at skabe mere ro, overvinde angsten og finde glæden igen – for både dit barn og din familie. Premiere 2. marts 2026 Følg Angstfri Barndom på Instagram Tilmeld dig nyhedsbrevet Lyddesign: Fanny Wree Grafik: Fulvia Kryger Produktion: Rikke Collin i samarbejde med Angstfri Barndom