
GIRLS ON TOP
Diskutér GIRLS ON TOP på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér GIRLS ON TOP på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Betyder body count egentlig noget? Kan man have været sammen med “for mange” - og hvorfor bliver mænd og kvinder stadig bedømt så forskelligt på deres seksuelle fortid? I dette afsnit dykker vi ned i body count, erfaring og alt det, vi tillægger et tal. Vi snakker om, hvorvidt vi overhovedet vil kende en partners body count, om mange sexpartnere nødvendigvis betyder mere erfaring - og hvorfor et højt tal stadig kan give status til mænd, mens kvinder risikerer at blive dømt for præcis det samme. For måske handler det i virkeligheden langt mindre om hvor mange man har været sammen med - og langt mere om, hvad man har lært undervejs. 🧠 Male Logic Breakdown: “Jeg vil ikke have en pige med et højt body count.” 🎙️ Ugens Top 3: Ting, vi er glade for, vores tidligere sexliv har lært os. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Hvor meget skal vores venner og familie egentlig have at skulle have sagt om dem, vi dater? Kan de se red flags, vi selv overser - eller risikerer vi at lade andres holdninger påvirke noget, der faktisk føles rigtigt? I dette afsnit har vi besøg af Stephanie Groth, og sammen taler vi om, hvor meget andres meninger, rygter og omdømme påvirker vores datingliv. For hvad gør man, hvis ens egen oplevelse af en person slet ikke stemmer overens med det, man hører fra andre? Og hvornår skal man lytte - og hvornår skal folk egentlig bare blande sig udenom? Vi kommer også ind på at date som et kendt ansigt, hvor meget af sit kærlighedsliv man egentlig vil dele, og Stephanie fortæller om sine egne erfaringer med Bachelor, et offentligt forhold og et breakup, som pludselig ikke kun var hendes eget. 🧠 Male Logic Breakdown: Vil mænd overhovedet scores? 🎙️ Ugens Top 3: De mærkeligste ting, vi har hørt om os selv Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡


Hvor meget tænker vi egentlig over vores egen krop, når vi har sex? Ser den anden de ting, vi selv er usikre på? Og kan man give helt slip, hvis man samtidig ligger og tænker over, hvordan man ser ud? I dette afsnit taler vi om krop, nøgenhed og alle de usikkerheder, der kan følge med ind i soveværelset. Vi deler nogle af vores egne – fra bryster, mave og ar til behåring og de sexstillinger, hvor man måske føler sig lidt mere eller mindre flatterende. Og så snakker vi om, hvorfor det hele heldigvis fylder mindre, jo mere trygge vi er blevet i vores egne kroppe. Vi vender også mændenes kropsusikkerheder, forskellen på præstationspres og udseende - og om målet egentlig er at elske sin krop eller bare lære at acceptere den. 🧠 Male Logic Breakdown: “Jeg er en røv-mand/bryst-mand.” Hvorfor har mænd overhovedet behov for at kategorisere sig selv sådan? 🎙️ Ugens Top 3: Ting, vi ville ønske, vi havde været mindre usikre på som yngre. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Hvorfor falder vi for de mennesker, vi gør? Hvor meget påvirker vores tidligere relationer og opvækst den måde, vi dater på? Og kan man faktisk ændre de mønstre, man bliver ved med at falde tilbage i? I dette afsnit har vi besøg af hypnoterapeut Kathrine, som arbejder med dating og relationer, og sammen prøver vi at forstå, hvorfor vi igen og igen kan ende i de samme datingmønstre. Vi taler om tilknytning, barndom, “sommerfugle” i maven og den mærkelige følelse af, at det trygge kan virke kedeligt, mens det uforudsigelige føles som kemi. Vi kommer også ind på, hvordan man kan blive bedre til at opdage sine egne mønstre, hvorfor vi nogle gange jagter mennesker, der ikke giver det samme tilbage - og hvordan man faktisk kan begynde at vælge noget andet. 🧠 Male Logic Breakdown: “If he wanted to, he would” 🎙️ Ugens Top 3: Datingmønstre, vi selv er faldet i. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Er vi blevet bedre til at spotte red flags - eller dårligere til at give mennesker en chance? Og hvornår er noget egentlig et reelt faresignal frem for bare en irriterende vane eller en person, der ikke lever op til vores perfekte tjekliste? I dette afsnit dykker vi ned i red flags, green flags og dealbreakers. Vi diskuterer de red flags, der måske er blevet lidt overvurderede, de green flags vi alt for ofte overser - og om mennesker faktisk kan ændre sig, eller om vi skal blive bedre til at tage dem, som de er. 🧠 Male Logic Breakdown: “jeg er ikke så god til at skrive” 🎙️ Ugens Top 3: Red flags vi selv har ignoreret Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Hvornår går man egentlig fra at “ses” til at være sammen? Hvornår må man forvente eksklusivitet? Og hvor længe skal man blive i noget, hvis man ikke ved, hvor man står? I dette afsnit dykker vi ned i situationships, commitment og den famøse “hvad er vi?”-snak. Vi taler om, hvordan to mennesker kan være i den samme relation med vidt forskellige forventninger, hvorfor det kan være så svært at sætte en label på - og hvornår “vi ser bare, hvad der sker” i virkeligheden betyder, at én bliver holdt hen. Vi tager også et lytterdilemma op fra én, der står midt i netop dét: Han siger, han ikke er klar, men bliver jaloux, når andre fyre bliver nævnt. Så hvornår skal man give det tid - og hvornår skal man vælge sig selv og gå? 🧠 Male Logic Breakdown: “Lad os bare se, hvor det fører hen.” 🎙️ Ugens Top 3: Tegn på, at du er i et situationship. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Er selvtillid vigtigere end udseende? Kan man lære at være mere attraktiv? Og hvad er det egentlig, der får os til at falde for et andet menneske? Vi diskuterer, hvad der egentlig skaber tiltrækning - fra kemi og kropssprog til selvtillid, udstråling og den energi, man tager med ind i et rum. Samtidig snakker vi om, hvad vi ville ønske, vi havde vidst tidligere, og hvilke råd vi ville give vores yngre jeg, når det kommer til tiltrækning og selvtillid. 🎙️ Ugens Top 3: De tre ting, der gør et menneske mere attraktivt. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Hvorfor faker så mange kvinder orgasmer? Hvorfor er det stadig så svært at sige højt, hvad man har lyst til? Og hvorfor føles det nogle gange lettere at lade som om, end faktisk at være ærlig? I dette afsnit dykker vi ned i kvinders nydelse, god sex og den kommunikation, der alt for ofte mangler i soveværelset. Vi taler om orgasmer, forventninger, præstationspres og spørger os selv, om god sex i virkeligheden handler langt mindre om teknik - og langt mere om at turde sige, hvad man har brug for. 🧠 Male Logic Breakdown: Når han presser dit hoved ned for at få et blowjob. 🎙️ Ugens Top 3: De bedste (og sjoveste) steder, vi har haft sex. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

I dette afsnit dykker vi ned i casual sex og hookup-kulturen - og spørger os selv, om casual sex overhovedet er så ukompliceret, som vi gerne vil gøre det til. Kan man virkelig adskille sex og følelser? Hvornår stopper et hookup med bare at være et hookup? Og hvornår siger vi egentlig ja - eller nej tak 1 til casual sex? Er det sexen, der gør det kompliceret, eller er det først, når man bliver natten over, spiser morgenmad sammen eller begynder at tænke på personen om mandagen? Vi deler vores egne oplevelser, diskuterer sex på første date, dobbeltstandarder og spørger, om fantastisk sex nogle gange får os til at overse ting, vi ellers aldrig ville acceptere. 🎙️ Ugens Top 3: De største turn-offs ved casual sex. 🧠 Male Logic Breakdown: "Kom du også?" Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Hvorfor er det blevet så svært bare at være ærlige? I dette afsnit dykker vi ned i ghosting, breadcrumbing, benching og slow fading - og spørger os selv, om de egentlig bare er forskellige måder at undgå den samme svære samtale på. Skylder vi altid hinanden en forklaring? Hvornår er ghosting egentlig okay? Og gør stilheden mere ondt end selve afvisningen? Vi deler vores egne erfaringer, diskuterer de uskrevne regler i moderne dating og prøver at forstå, hvorfor et simpelt "jeg er ikke interesseret" kan være så svært at sige. 🎙️ Ugens Top 3: De værste måder at blive afvist på. 🧠 Male Logic Breakdown: "Jeg er ikke klar til et forhold." Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Send os en DM eller skriv til girlsontopdk@gmail.com - vi vil virkelig gerne høre fra jer. 🧡

Velkommen til det allerførste afsnit af Girls on Top 🧡 Vi er Laura og Simone, og i dette afsnit lærer du os lidt bedre at kende. Vi fortæller historien bag podcasten, hvorfor vi har startet Girls on Top, og de tre principper, der kommer til at være omdrejningspunktet for alle vores episoder: Nysgerrighed er sexet. Humor før moral. Ingen facade. Derefter kaster vi os direkte over et af de emner, vi glæder os allermest til at dykke ned i: dating. Er dating blevet ødelagt? Har datingapps gjort det lettere at finde kærligheden - eller sværere at finde den rigtige? Og hvad er der egentlig sket med romantikken? Vi taler om Hinge, Raya, swipe-kultur, første dates og alle de små ting, der fylder, når man dater i dag. Vi lover ikke, at vi har svarene. Men vi lover en ærlig, nysgerrig og virkelig god samtale. Vi fortsætter dating-snakken i næste afsnit, hvor vi dykker ned i sex på første date, ghosting og de mange dilemmaer, der følger med. Har du et dilemma, en historie eller et emne, du gerne vil have, vi tager op? Så skriv til os på engirlsontopdk@gmail.com - vi vil elske at høre fra dig. God fornøjelse - og velkommen til Girls on Top. 🧡