
Kongerækken
Diskutér Kongerækken på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Kongerækken på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Katastroferne stod i kø i Tyskland i første halvdel af det 20. århundrede. Kejserriget styrtede i grus i kølvandet på Første Verdenskrig, og derefter stod den på politisk og økonomisk turbulens, indtil Adolf Hitlers nazister satte kursen mod Tysklands totale undergang. Men i tiden før 1933 oplevede Tyskland også en kulturel opblomstring uden sidestykke, og den kunstneriske avantgarde fandt frem til nye måder at skildre, hylde og kritisere det moderne storbyliv. Den vilde kunst huede imidlertid ikke nazisterne, som straks efter deres magtovertagelse blæste til angreb på de nye kunstformer og deres skabere. Serien udgives i samarbejde med kunstmuseet Aros i anledning af udstillingen ‘Frihedens Fald – Kunsten i Tyskland 1910 – 1945’, som kan ses fra 3. oktober 2026 til 21. februar 2027.

Tirsdag 22. september 2026 underskrev præsident Trump, statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen under stor ståhej en aftale om sikkerheden og USA's tilstedeværelse i Grønland. Spørgsmålet er, hvad det nye egentlig er i den aftale. Vi dykker ned i de gamle aftaler fra det 20. århundrede og diskuterer suverænitet og stormagtspolitik i Grønland siden 1800-tallet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Kongerækken optog 23. august på Lynetteholm en livepodcast om linjeskibet Dannebrog, der endte på havets bund efter Slaget på Reden 2. april 1801. Med anlæggelsen af Lynetteholm er skibsvraget blevet fundet, og i udsendelsen snakker vi om fundet og den grumme skæbne, mange af de ombordværende mødte den blodige aprildag for over 200 år siden. Udsendelsen udkommer i partnerskab med By og Havn og samarbejde med Københavns Museum. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Kongerækken optog 23. august i en livepodcast på den nye ø Lynetteholm i København. Udsendelsen handler om det store skibsvrag Svælget 2, en såkaldt kogge, der i 1400-tallet forliste, der hvor den nye Lynetteholm nu skal ligge. Kom med om bord og hør om dagligliv og en (halv)globaliseret verden i middelalderen ud fra historien om, hvad der har vist sig at være verdens største middelalderkogge. Udsendelsen er lavet i partnerskab med By og Havn og samarbejde med Københavns Museum. Husk at du allerede nu kan høre næste udsendelse om Blokskibet Dannebroge og det skæbne under Slaget på Reden i 1801 i Kongerækkens Kongeklub.

De amerikanske aktiekurser steg til himmels i sensommeren 1929, men i oktober braste det hele sammen, og ikke bare USA's, men hele verdensøkonomien blev revet med i faldet. Men hvad skete der egentlig? Vi ser på sagen i to afsnit. Hele afsnittet er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

28. august 2026 døde norske kong Harald 5. og overlod tronen til sin skandaleombruste søn, Haakon 8. Men hvorfor var Harald 5. egentlig den første norskfødte norske konge siden middelalderen, og hvordan kan det være, at hans farfar Haakon 7. gik og talte dansk? I dagens Norgesspecial dykker vi ned i nyere norsk historie og beretter om det dramatiske kongeskifte i 1905, hvor svenskerne blev mere end almindeligt sure. Hele udsendelsen kan høres i Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I denne uge er det 400 år siden, at Christian 4. led nederlag i Slaget ved Lutter am Barenberge i det centrale Tyskland. Nederlaget blev ikke bare et vendepunkt i Christians regeringstid, men i hele danmarkshistorien. Snart spillede Danmark andenviolin i magtkampen mod den svenske arvefjende, og den danske befolkning oplevede den tort at få besøg af udenlandske tropper. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Under sommerens VM i fodbold tørnede Argentina og England sammen i en kamp, der ikke kun handlede om spillet på banen. Argentinerne medbragte f.eks. et skilt, hvorpå det blev hævdet, at Falklandsøerne er argentinske. Men hvad er det nu lige, den konflikt handler om? Og hvad skete der egentlig i 1982, da Falklandskrigen brød ud? Rettelse: I udsendelsen kommer til at kalde en nu tidligere prins Andrew for Edward. Dum fejl, sorry! Meld dig ind i Kongerækkens Kongeklub senest søndag 9. august 2026 og få adgang til ekslusivt indhold til intropris. Se mere på www.kongeraekken.dk

Langt fra alfarvej, langt ude på den mongolske slette, formåede en klanleder ved navn Temüjin omkring år 1200 at nedkæmpe rivaliserende stammeklaner og samle mongolerne under sig. I 1206 lod han sig udråbe som Djengis Khan under en stor ceremoni, og derefter så han sig ikke tilbage. Et imperium med vokseværk var født. Dette er et uddrag. Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Her en lille sommerhilsen fra Kongerækkens Kongeklub, hvor vi i vores nye og mere udførlige gennemgang af kongerækken er nået til opgøret mellem Svend Knud og Valdemar: 1100-tallets blodige borgerkrigsår fandt sit klimaks i den 11 år lange kamp om tronen mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar. Flere gange tørnede de sammen, andre gange forhandlede sig frem til løsninger, men intet hjalp. I 1157 endte det i et snigmord og det endelige slag på Grathe Hede syd for Viborg. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub for at høre de øvrige afsnit. Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Her kan du høre et uddrag af vores første episode i serien om Den Spanske Borgerkrig. Hele serien er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem på www.kongeraekken.dk Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Efter sejren over briterne gik den unge amerikanske nation i gang med at skabe det land, som Uafhængighedserklæringen havde lovet. Det udmøntede sig i den amerikansk forfatning, der trådte i kraft i 1789, men den USA's første præsident, George Washington, fik alligevel travlt med at undgå, at den interne amerikanske strid udviklede sig til borgerkrig. Kunne forfatningen holde sammen på staternes meget modsatrettede interesser? Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/ Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Under Den Amerikanske Uafhængighedskrig stod de oprørske kolonier over for det mægtige britiske imperium, men generalen George Washingtons vedholdenhed og international hjælp gjorde alligevel konflikten til en hård nød for briterne. Dertil var det en beskidt krig med massakrer og overgreb mod både civile, krigsfanger og indianere, og samtidig begyndte de amerikanske politikere at arbejde på en midlertidig forfatning, der blev vedtaget i 1781. I ly af krigen begyndte en ny stat at forme sig. Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

Krigen med briterne var for længst brudt ud, da de 13 nordamerikanske stater 4. juli 1776 underskrev Uafhængighedserklæringen. I dokumentet proklamerede de sig fri af det britiske overherredømme og fremlagde USA's fremtidige værdigrundlag. Med sin betoning af individets frihed og borgernes lige rettigheder er Uafhængighedserklæringen blevet lovprist og var en stor inspiration for Menneskerettighedserklæringen i 1789. Men hvad med alle slaverne i de amerikanske stater? Selv Uafhængighedserklæringens primære forfatter Thomas Jefferson ejede et stort kontingent slaver på sin plantage. Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/ Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.

I år er det 250 år siden den amerikanske uafhængighedserklæring, og det markerer vi med en serie om USAs fødsel. I første afsnit ser vi nærmere på de 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent. For hvad var det, der gjorde dem så utilfredse, at de besluttede sig for at erklære sig uafhængige? Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Kongerækkens Kongeklub er nu i luften. Gå ind på www.kongeraekken.dk og bliv medlem.